Ti år efter Det Arabiske Forår står Tunesien i krise

Tunesien

I perioden 2017-27 formøbler det danske udenrigsministerium 2 milliarder kroner af skatteborgernes penge på udviklingsbistand i Nordafrika. Indsatsen er uden effekt i lande som Marokko, Jordan, Tunesien og Egypten, der som Libyen og Syrien er veritable krudttønder.

Trods coronarestriktioner og 40 graders varme gik folk på gaden i hovedstaden Tunis og en række andre byer over weekenden. Endnu en gang udtrykte de utilfredshed med regeringens håndtering af coronapandemien og manglende evne til at få landet ud af de store økonomiske problemer.

De folkelige protester har været rettet mod Tunesiens styre og til dels mod det største politiske parti, det relativt moderate islamiske parti Ennahda.

Sent søndag aften tonede landets præsident, Kais Saied, frem på nationalt tv og annoncerede, at han havde afsat premierminister Hichem Mechichi og suspenderet parlamentet og medlemmernes beføjelser de næste 30 dage.

Ennahda-partiet, har kaldt præsidentens handling for et “kup”.

Mandag eftermiddag blev Tunesiens forsvarsminister afsat og tunesisk politi stormede det arabiske medie Al Jazeeras kontor i landets hovedstad, Tunis, og smed journalisterne på porten.

Senere på dagen indførte Kais Saied delvist forsamlings- og bevægelsesforbud. Man må ikke længere samle sig flere end tre mennesker, og udgang mellem klokken 19.00 og 06.00 er forbudt.

Danmark og Tunesien

I betragtning af Danmarks stærke engagement i Tunesien og udenrigsminister Jeppe Kofods relancering af dansk udenrigspolitik, der skal være baseret på værdier, herunder menneskerettighederne, er det påfaldende, at den danske regering ikke har fundet anledning til at kommentere udviklingen i Tunesien.

Det seneste vi har hørt fra Asiatisk Plads er en rejsevejledning fra den 17. juli 2021, der fraråder alle rejser til Tunesien pga. høj risiko for corona-smitte.

Udenrigsministeriet har siden Carsten Niebuhr og Den store arabiske Ekspedition 1761-67 – forstærket af romantiske stumfilm med Rudolph Valentino, T.E. Lawrence og ”Lawrence of Arabia” – haft en svaghed for Mellemøsten. For ”blåfrakkerne og lakskoene” på Asiatisk Plads var der her udfordringer som kedsommelige møder i EU’s landbrugskomiteer ikke kunne hamle op med. I hvert fald har Danmark siden 2003 styrket sin indsats i Mellemøsten og Nordafrika som en del af den generelle danske udenrigs- og udviklingspolitik.

”Det Arabiske Initiativ” blev lanceret af den daværende udenrigsminister Per Stig Møller i 2003, som efter læsning af hovedværket i den arabiske folkelige fortællekunst, Tusind og én nat, og Niebuhrs rejsebeskrivelse mente, at Danmark havde særlige forudsætninger for en udenrigspolitisk indsats rettet mod landene i den arabiske verden.

Initiativet havde to formål: 1) at skabe grundlag for styrket dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden, og 2) at støtte eksisterende lokale reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika.

Muhammed-krisen

Det helt urealistisk ambitiøse initiativ kuldsejlede, da Jyllands-Posten den 30. september 2005 bragte en artikel – “Muhammeds ansigt” – af avisens kulturredaktør Flemming Rose. I artiklen blev der slået til lyd for, at man af hensyn til demokratiet og ytringsfriheden måtte fremføre mere kritik end hidtil af islam og islamiske ledere. Artiklen var illustreret med tolv danske tegneres karikaturer af “Muhammed som de ser ham”. Nogle af disse – især tegneren Kurt Westergaards fremstilling af en ondsindet Muhammed med en tændt bombe i sin turban – skabte stor harme i muslimske kredse og en protestbølge voksede i ind- og udland frem til foråret 2006. I nogle muslimske lande kom det så vidt, at rasende menneskemængder hærgede danske ambassader og konsulater, samtidig med at danske varer blev boykottet. Opgjort i penge tegnede der sig et milliardtab for dansk erhvervsliv. Nogle af tegnerne og Jyllands-Postens kulturredaktør måtte gå under jorden på grund af dødstrusler.

Det arabiske forår

De danske bestræbelser på at reformere Mellemøsten kørte igen fast, da frugthandleren Mohamed Bouazizi den 17. december 2010 i en lille by i det centrale Tunesien satte ild til sig selv i afmagt over politiets konfiskering af hans bod.

Dagen efter begyndte en række demonstrationer på tværs af landet, som krævede Tunesiens præsident, Zine El Abidine Ben Alis afgang.

Den 14. januar 2011 trådte præsidenten af efter 23 år ved magten. Ti dage forinden var Bouazizi afgået ved døden grundet sine kvæstelser, men hans handling antændte en bølge af demonstrationer på tværs af de arabiske lande. Oprøret kom vi til at kende som Det Arabiske Forår.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP)

Det danske udenrigsministerium er imidlertid ikke sådan at knække, og samarbejdsprogrammet er siden 2017 fortsat under navnet ”Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP)”.

Visionen med Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram er fortsat at lægge grundstenene til demokratisering, stabilitet og velstand i Mellemøsten og Nordafrika. Værdier som menneskerettigheder, ligestilling og værdighed er gennemgående i programmet de kommende fem år.

Det erkendtes dog på Asiatisk Plads, at dansk demokrati- og udviklingsarbejde havde vanskelige vilkår i de borgerkrigshærgede lande Yemen, Libyen og Syrien. Indsatsen for at fremme menneskerettigheder, ligestilling og jobskabelse – de gennemgående værdier i Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, hvis mål er at fremme god regeringsførelse og sikre økonomiske muligheder for især unge og kvinder – blev derfor koncentreret om Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan.

1 mia. kr. til Marokko, Jordan, Tunesien og Egypten hvert 5. år

Over en femårig periode fra 2017 til 2022 støtter DAPP en målrettet indsats i de fire fokuslande Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien med én milliard kroner.

Om Tunesien fremgår det af hjemmesiden for partnerskabsprogrammet, at Danmark støtter en lang række tunesiske organisationer og projekter, der arbejder for at skabe udvikling og fremgang.

Det fremgår, at Tunesien er et af de lande i verden, hvor Danmark er allermest udviklingspolitisk aktiv, og hvor man kan finde mange interessante eksempler på, hvordan vi fra dansk side kan understøtte vanskelige demokratiseringsprocesser gennem blandt andet spejdere, startup-miljøer og feministiske bevægelser.

Det fremhæves, at det netop var i Tunesien, at det arabiske forår blev indledt ved udgangen af 2010, og det skulle vise sig, at den lille nation med dens 11 millioner indbyggere blev den eneste, hvor kravet om demokrati blev indfriet. Det autoritære regime blev ikke bare væltet, det lykkedes også at indføre frie og fair valg, at garantere basale civile rettigheder og at bevare dette system gennem to valgperioder med fredelig magtoverdragelse.

Udenrigsministeriet har til Folketinget oplyst, at en midtvejsevaluering af den igangværende programfase er påbegyndt, og et forslag til programmets videreførelse blev forelagt Udviklingspolitisk Råd (UPR) den 30. juni 2021.

Igen 1 milliard til Marokko, Jordan, Tunesien og Egypten i de kommende 5 år

Det fremgår af udkastet til Strategic Framework Document for Danish Arab Partnership Programme 2022-27, at “In Tunisia, the noteworthy democratic transformation in the decade after the revolution of 2011 has been negatively impacted by recent stalemates and conflicts among key political actors and institutions, effectively impeding possibilities for much needed political and economic reforms”.

Alligevel afsættes til den nye fase af DAPP 2022-27 igen 1 milliard kroner til aktiviteter i Marokko, Jordan, Tunesien og Egypten.

I mødet den 30. juni 2021 i Udviklingspolitisk Råd blev der blandt andet udtrykt berettiget skepsis overfor om finansieringen af i øvrigt uspecificerede ”grønne jobs” effektivt ville modvirke migrationsbølgen fra Nordafrika over Middelhavet til Europa. Alligevel godkendte Rådet uden at blinke formøblingen af 1 milliard kroner af skatteborgernes penge i lande, hvor udsigterne for demokratisering, stabilitet og velstand er håbløse.

Af referatet for mødet i Udviklingspolitisk Råd fremgår, at ”The Council for Development Policy recommended the proposed new phase of the DanishArab Partnership Programme to the Minister for Foreign Affairs for approval following adjustments to the programme document that accommodate the concerns raised by the Council in regard to intercultural exchange and cooperation, the drivers of migration, the dialogue between rights holders and duty bearers, “green jobs”, an apparent reduction of funds for gender equality and distinguishing between different forms of violence”.

Yderligere oplysninger

Interesserede kan løbende følge DAPPs arbejde og resultater ved udgivelse af artikler fra DAPPs aktiviteter i de fire fokuslande og i regionen på DAPPs hjemmeside: www.dapp.dk.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s