Færøernes nationaldag

Den 29. juli 2021 vil der på Færøernes nationaldag fra statens institutioner m.v. blive flaget med Færøernes flag – Merkið. På samme måde, som der på Grønlands nationaldag den 21. juni blev flaget med Grønland flag – Erfalasorput, og på Grundlovsdag den 5. juni blev flaget med Dannebrog.

På Færøernes nationaldag den 29. juli markeres Olav den Helliges død i 1030. Olav den Helliges kongerige var betydeligt større end nutidens Norge og omfattede bl.a. Færøerne. Som tilnavnet antyder, blev Kong Olav kåret til helgen og har siden været Færøernes skytshelgen. På dagen for hans død i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.

Olaifesten, Olai eller Olaj – Ólavsøka – er festdage på Færøerne, der strækker sig over den 28. og 29. juli. På Olaiaften (ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der kappróður (kaproning med færøbåde) i Tórshavn, Olaiudstilling i Nordens Hus på Færøerne og Olaikoncert samt almindelig folkefest i Tórshavns gader.

Den 29. juli bliver Færøernes over tusind år gamle parlament, Lagtinget, åbnet. Lagtingets 33 medlemmer, de 8 medlemmer af Færøernes Landsstyre, biskop og alle landets præster og de højeste embedsmænd samt Rigsombudsmanden – ríkisumboðsmaður – går i procession – ólavsøkuskrúðgongan – fra Lagtingshuset til Tórshavn Domkirke. Efter en særlig Olaigudstjeneste vender processionen tilbage til Lagtingshuset, hvor man mødes med et stort kor. Efter nogle sange afsluttes med Færøernes nationalsang “Tú alfagra land mítt”.

Derefter går man ind i Lagtingshuset, hvor lagmanden – Løgmaður – holder sin åbningstale – Løgmansrøðan.