Bovrup

Bovrup er en by på Sundeved i Sønderjylland med 497 indbyggere (2021), beliggende 2 km syd for Varnæs, 6 km øst for Felsted, 12 km nord for Gråsten og 14 km sydøst for Aabenraa. Byen hører til Aabenraa Kommune og ligger i Region Syddanmark.

Bovrup har tidligere haft to kroer, flere købmandsforretninger og håndværkere, mølle, mejeri og skole samt et trinbræt på Aabenraa Amts Jernbaners linje Aabenraa-Gråsten Bovrup.

Den obligatoriske Genforeningssten står hvor Varnæsvej munder ud i Bovrup Storegade, skråt over for Bovrup Gæstgivergård fra 1795 (genopført i 1920 efter en brand i 1919). Trods en gemytlig vært kan etablissementet ikke anbefales.

Købmandsgården Bovrup med et stærkt begrænset varesortiment er byens eneste supermarked.

Frits Clausen

Lægen Frits Clausen (1893-1947) boede i 1924-1945 i Bovrup. Han var i 1933-1944 partifører for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP). Han førte partiets medlemskartotek, der efter Besættelsen blev kendt som Bovrup-kartoteket.

Bovrup-Kartoteket eller Bovrup Bogen er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der blev udgivet i bogform i tiden efter befrielsen.

Frits Clausen var født i en dansksindet familie, og blev indkaldt til tysk krigstjeneste under første verdenskrig. Som krigsfange i nærheden af Moskva blev han leder af de dansksindede sønderjyske krigsfanger, og efter krigen hædret af kejserinde Dagmar.

I 1918 kom han til København for at studere medicin. I 1923-24 tog han embedseksamen, hvorefter han blev praktiserende læge i Aabenraa og Bov. I 1924 overtog han en lægepraksis i Bovrup. Nyere forskning tegner billedet af Frits Clausen som en afholdt og socialt engageret læge og privatperson, der ofte fra mindrebemidlede lod sig nøje med et stykke fjerkræ som betaling for behandling.

Clausen var i 1920’erne stærkt national og tilhænger af et Danmark til Ejderen. Han var medlem af det Konservative Folkeparti, indtil han ved stiftelsen af DNSAP i 1930 fik Clausen medlemskort nr. 2; stifteren, ritmester Lemche, sikrede sig selv førstefødselsretten. Den fik Lemche ikke megen gavn af, for allerede i 1933 overtog Clausen førerkaldet ved et kup, støttet af partiets jyske afdeling.

Fra 1933 til 1944 var han partifører for DNSAP og fra 1939 til 1945 medlem af Folketinget for partiet. Frits Clausen blev ved befrielsen interneret i Frøslevlejren. Han døde af et hjerteslag i Vestre Fængsel 1947, en måned inden straffeprocessen mod ham skulle være begyndt.

Bovrup-kartoteket

Bovrupkartoteket var oprettet af partiføreren Frits Clausen, der boede i Bovrup – heraf navnet.

Efter befrielsen udgik fra modstandsbevægelsen ordre om, at DNSAP-medlemslisten skulle føres fra Bovrup til hovedstaden. På det tidspunkt sagdes listen at indeholde “op mod 50.000 navne”.

Allerede i Besættelsens sidste måneder havde modstandsbevægelsen og politifolk, der var gået under jorden, lavet det såkaldte Centralkartotek med navne på folk, der skulle arresteres, når tyskerne var sat fra bestillingen. Det omfattede 40.000 navne, som først modbestandsbevægelsen og siden politiet gik løs på i majdagene 1945.

Nogle af Centralkartotekets navne var givetvis de samme som Bovrup-kartotekets, men de var i sagens natur ikke samkørt, og grundlaget for registreringen var forskelligt: Det ene var en liste over folk, der formentes at have begået forbrydelser, det andet var en liste over medlemmer af et lovligt parti.

I marts 1946 gik der ballade i sagen. En gruppe modstandsfolk, der var utilfredse med forløbet af retsopgøret og bitre over, at tidligere medlemmer af nazistpartiet straffrit og ubemærket kunne genoptage deres plads i samfundslivet, afskrev Bovrupkartoteket. Det førte til modstandsbevægelsens udgivelse på Forlaget af 1946 i marts 1946.

Kartoteket indeholdt op til 50.000 medlemmer, men den publicerede afskrift havde kun 28.000. Det har ikke været muligt at få en entydig forklaring på denne forskel. Kartoteket er inddelt efter, hvor i landet medlemmet boede og er herefter sorteret alfabetisk med angivelse af fødselsår, erhverv, bopæl og indmeldelsesdato.

Der er ved ny optælling i 2017, i forbindelse med et genoptryk af Kartoteket, kommet andre tal frem. Her er det samlede antal i hele landet opgjort til 22.509 personer, hvoraf 8.742 er fra København.

Udgivelsen af piratudgaven af Bovrupkartoteket blev forsøgt forhindret og en afgørelse fra 1946 ved Københavns Byret bestemte, at udgivelsen hørte under arkivloven, hvilket betød, at der kun kunne fås adgang til kartoteket efter ansøgning til Justitsministeriet (i dag Rigsarkivet) i hvert enkelt tilfælde.

Trods domstolsafgørelsen slap piratudgaven ud i et antal eksemplarer, som siden har været reference-værker for gamle modstandsfamilier. Alle originaldokumenterne er anbragt på Rigsarkivet, hvor det kræver særlig tilladelse at få lov at kigge i dem.

Behandlingen af ansøgninger har udviklet den praksis, at primært uddannede historieforskere har adgang til oplysninger.

Den 1. november 2018 offentliggjorde foreningen Danske Slægtsforskere og Slægtsforskernes Bibliotek en del af listen til download baseret på udgivelsen fra “Forlaget af 1946”. Af hensyn til databeskyttelsesloven blev alene 5.265 personer født i 1908 eller tidligere frigivet.

Kendte navne

En lang række kendte danskere er noteret i kartoteket, herunder skuespilleren Christian Arhoff, Harald Bergstedt (Solen er så rød, mor), kunstmaleren Samal Joensen-Mikines, lensgreve Frederik Marcus Knuth, senere formand for SF, Gert Petersen, Oluf Nyrup Rasmussen, Jørgen Schleimann, Simon Spies m.fl.