Nye globale regler for selskabsskat

OECD 60

I regi af den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, blev der torsdag den 1. juli 2021 mellem 130 lande indgået en banebrydende teknisk aftale om at øge selskabsskatteprovenuet med  henblik på finansiering af den økonomiske genopretning efter coronavirussen.

Gennembruddet i de langvarige forhandlinger i OECD om globale skatteforhold kom i stand efter at Biden-administrationen gjorde sig til talsmand for højere selskabsskatter.

Den amerikanske finansminister Janet Yellen, har betegnet landenes konkurrence om selskabsskatten som et globalt ”race to the bottom”, der har berøvet en række lande muligheden for et tiltrængt skatteprovenu – ikke mindst hvis skadevirkningerne af pandemien skal modvirkes.

Canada betegner aftalen som “a tremendous achievement”, Argentina kalder det “a historic moment” og USA mener at aftalen sender et klart signal om “ at the race to the bottom is one step closer to coming to an end”.

Svært at opnå fælles fodslag i EU

I EU har Kommissionen længe været fortaler for en skattereform og betegner aftalen et nødvendigt skridt “towards fairer taxation”.

Paris, Berlin, Madrid, Rom og andre EU-lande deltog torsdag aften i den kollektive fejring af aftalen.

Den danske regering har ikke deltaget i jubelen. Danmark har principielt støttet en international aftale på skatteområdet, men resultatet vil næppe give Danmark nettoindtægter – snarere tværtimod.

Mens alle de store lande i G7 og i G20 valgte at underskrive aftalen, har 9 lande valgt at stå uden for. Det er Kenya, Nigeria, Peru, Sri Lanka, Barbados, Saint Vincent og Grenadinerne samt de 3 EU-lande Irland, Ungarn og Estland.

Ungarn, Estland og Irland

Aftaleteksten er baseret på OECD-oplæggets 2 søjler med sigte på et fair internationalt skattesystem med forudsigelighed og sikkerhed. Den ene søjle er baseret på en delvis omrokering af beskatningsretten således at beskatning af overskud ikke alene er baseret på selskabets geografiske hjemsted. Efter en særlig formel, skal lande have mulighed for at få del i det overskud, som multinationale selskaber skaber på det enkelte marked. Det anslås, at mere end 100 mia. dollars på den måde vil blive omfordelt mellem landene.

Den anden søjle drejer sig om at etablere en global nedre grænse for selskabsskatten på 15 pct.  uanset hvor selskabets hjemsted er placeret. OECD har anslået, at der herved kan generes et ekstra skatteprovenu på 150 mia. dollars hvert år.

Ungarn, Estland og Irland har begrundet deres modstand på mod OECD-aftalen som den ser ud nu med at den favoriserer de store land. Landene ser deres attraktive selskabsskat som et væsentligt instrument I konkurrencen med større og stærkere økonomier.

Hvis et multinational selskab beslutter at etablere et datterselskab i f.eks. Ungarn for at drage fordel af den lave selskabsskat på 9 pct. giver aftaleteksten mulighed for at koncernens hjemland mulighed for at beskatte op til 6 pct. af overskuddet med henblik på at nå op til minimumskravet på 15 pct.

Estland, der har en selskabsskat på mellem 14 og 20 pct., men kun for udbetalt udbytte i form af dividende m.v., finder det helt urimeligt, at ifølge OECD-aftalen kan et selskabs hjemland pålægge et selskab en ekstraskat på forskellen – dvs. hvis Estland har pålagt et datterselskab mindre end 15 pct. i selskabsskat af fortjenesten i Estland.

Estland mener også, at der bør være en minimumsgrænse for det skattepligtige selskabs omsætning.

Beslutningen i Budapest, Tallinn og Dublin om at stå uden for aftalen skaber en vanskelig situation for EU-Kommissionen på mødet i G20 i næste uge i Venedig, hvor landenes finansministre og centralbankchefer mødes for officielt at fremme den aftalte OECD-tekst.

Så længe Estland, Ungarn og Irland blokerer for den nye globale selskabsskat, afskæres EU-Kommissionen fra at fremstå som fuldstændig ligestillet med deres store partnere i USA, UK og Canada.

EU-traktaten fastslår, at skatteforhold er medlemslandenes kompetence og hvis EU skal indgå i ændringer af internationale skatteaftaler, kræver det enstemmighed.

I øjeblikket er situationen den, at i Irland og Ungarn kan selskaber slippe med henholdsvis 12,5 pct. og 9 pct. i selskabsskat, mens selskaber med hovedkvarter i Belgien, Frankrig, Portugal og Tyskland skal betale mindst 29 pct. i selskabsskat.

EU-Kommissionen har meddelt, at uenigheden vil blive drøftet med de 3 lande med henblik på at nå til en fælles holdning i god tid inden OECD-taksten skal formaliseres til oktober.

Nye regler fra 2023

Det er meningen at de nye regler skal træde i kraft fra 2023 og kun gælde multinationale koncerner med en samlet omsætning på over 20 mia. dollars.

Det menes, at der samtidig mellem USA og Frankrig og andre lande er en forståelse om, at planlagt beskatning af selskaber som Netflix, Facebook o.a.  skrinlægges.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s