Anklager om plagiering i den tyske valgkamp

Annalena Baerbock

Den 26. september går tyskerne til valg. Analyseinstituttet Forsa undersøgte i slutningen af juni hvordan opbakningen til partierne tegner sig 3 måneder inden valget.

  • Det kristendemokratiske CDU/CSU: 29 pct.
  • Det socialdemokratiske SPD: 15 pct.
  • Miljøpartiet De Grønne: 21 pct.
  • Det liberale FDP: 13 pct.
  • Venstrepartiet Die Linke: 6 pct.
  • Det højrenationale Alternativ for Tyskland: 9 pct.
  • Øvrige: 7 pct.

Det kristendemokratiske CDU har siden 1949 haft kanslerposten i 52 ud af 72 år, og partiets mest succesfulde kanslere gennem tiden er gået til valg på at bevare status quo. Tyskerne foretrækker det kendte og sikre, mens udsigten til forandringer er skræmmende. Netop det træk kan blive udslagsgivende, når tyskerne den 26. september går til forbundsdagsvalg.

Hvem skal være kansler efter Angela Merkel?

Ved valget sættes der punktum for 16 år under den kristendemokratiske, CDU-forbundskansler Angela Merkel, og hvad skal der så ske?

Valget har indtil for nylig været set som et kapløb mellem centrum-højre-partiet CDU/CSU og miljøpartiet De Grønne (Die Grüne).

Klima og miljø i valgkampen

Det er til De Grønnes gunst, at klima og miljø hidtil har været de vigtigste valgtemaer. Alle partier har ”grønne temaer” på valgprogrammet. CDU kombinerer disse med en klassisk industripolitik og mindre regulering fra statens side. De Grønne kombinerer disse med socialpolitik. Det samme gør socialdemokraterne og Venstrepartiet.

De Grønnes 40-årige formand, Annalena Baerbock, er udpeget til partiets første kanslerkandidat.

Hovedmodstanderen i kampen om kanslerposten er CDU-lederen og ministerpræsident i Nordrhein-Westdalen, Armin Laschet, der er CDU/CSU-koalitionens spidskandidat efter at Bayerns ministerpræsident, Markus Söder fra CSU trak sit kanslerkandidatur.

Det er historisk, at De Grønne for første gang i partiets historie har udnævnt en kanslerkandidat, men det er ligeledes en sensation, at kanslerkandidaten er den 40-årige formand Annalena Baerbock og ikke hendes mere erfarne kollega og medformand, Robert Habeck.

Annalena Baerbock kanslerkandidat

Coronakrisen har vist, at det tyske samfund har fortjent en bedre regering, betonede Annalena Baerbock i sin tale efter kåringen: ”Hver dag, over hele landet, stiller lærere og plejere, forskere og landmænd, frivillige sig til rådighed for dette samfund og vokser med opgaven.”

”Nu er det på tide, at det politiske liv også vokser med opgaven,” sagde Baerbock med henvisning til det tyske vaccine- og testkaos, som har skadet Merkels koalitionsregering med CDU/CSU og SPD.

Annalena Baerbock repræsenterer angiveligt en ny og pragmatisk generation hos De Grønne – et parti, som ved grundlæggelsen for omkring 40 år siden var omtrent lige så foragtet blandt de øvrige partier, som det højrenationale Alternativ for Tyskland, AfD, er det i dag.

De Grønne i meningsmålingerne

Det tyske miljøparti De Grønne, der ved valget i 2017 opnåede 8,9 pct. af stemmerne, ligger nu ifølge de seneste målinger som landets næstmest populære parti – med 21 pct. efter CDU/CSU, der i står til 29 pct.

Opbakningen til Socialdemokratiet (SPD), der i øjeblikket indgår i Merkels store regeringskoalition med finansminister Olaf Scholz som kanslerkandidat, ligger på 15 pct.

De Grønne var engang et kaotisk sammenrend af miljø- og fredsaktivister i islandske sweatre, men er i dag Tysklands største politiske succes. Miljø -og klimaspørgsmål er blevet mainstream-politik, og det er i høj grad De Grønnes fortjeneste.

Baerbock udsat for kritik

Baerbocks største problem er, at hun i mere end én forstand er grøn.

Hun har aldrig haft regeringsansvar, heller ikke på delstatsniveau. En svaghed, hun selv har foregrebet: ”Ja, jeg har aldrig været kansler, og jeg har heller aldrig været minister,” sagde hun, men betonede, at politik lever af forandringer.

”Jeg stiller op for fornyelse, andre står for status quo,” sagde hun med en bredside til Merkels CDU, som ifølge kritikere har været fodslæbende i klimakampen, inkompetente i coronapolitikken og forsømt at digitalisere Tyskland.

Den proeuropæiske Annalena Baerbock tilhører partiets moderate realo-fløj, men hun har med sin forsonlige stil formået at bygge bro til den mere radikale fundi-fløj.

”Hendes idé om ”humanitet og orden” betyder: evakuering af elendige flygtningelejre ved Ægæerhavet og konsekvent udvisning af kriminelle asylansøgere fra Tyskland. Eller sagt på en anden måde: Hun forsøger at være fornuftig uden at forråde det humanitære”, som det er sagt om hende.

Alsidig baggrund

Annalena Baerbocks vej til tysk toppolitik lyder som noget fra en billedbog: Hun voksede op på en gård nær vesttyske Hannover, havde Greenpeace-plakater på værelset, deltog med sine forældre i demonstrationer mod atomkraft og Natos dobbeltbeslutning.

Annalena Baerbock har også tidligere dyrket trampolin-idræt på topniveau – 3 bronzemedaljer er det blevet til ved de tyske mesterskaber. Hun måtte opgive sporten pga. skader.

Hun havde på et tidspunkt aspirationer om en karriere i journalistik, men hun var tabt til politik efter en praktikantperiode hos et medlem af Europa-Parlamentet fra De Grønne.

Hun studerede statskundskab ved universitetet i Hamborg fra 2000 til 2004, og opnåede en Master i Public International Law fra London School of Economics i 2005. Fra 2009 til 2013 arbejdede hun på en doktorgrad i International Law ved Freie Universität i Berlin, som hun dog ikke fik afsluttet.

I 2005 blev hun medlem af De Grønne, gjorde hurtigt politisk karriere, kom i Forbundsdagen i 2013, blev partiformand i 2018. Tyske medier beskriver hende som ambitiøs, velbevandret i udenrigspolitik og grundigt forberedt.

Som gift og protestant bosat i Potsdam uden for Berlin med sine to døtre og sin mand har hun prioriteret og italesat de problemer, som coronakrisen skaber for børnefamilier – et område, som kristendemokraterne traditionelt har domineret.

Kritik fra politiske modstandere

På det seneste har Annalena Baerbock imidlertid måttet notere sig ganske kraftig kritik. Hun skulle således ikke være ganske oprigtig i sit CV, og der har også været tale om manglende deklarering af visse indkomster.

Annalena Baerbock lancerede i midten af juni i Berlin sin bog ”Nu. Hvordan vi fornyer vores land” (Jetz. Wie wir unser Land erneuern) under stor medieopmærksomhed.

Kanslerkandidaten ville angiveligt med bogen vise, ”hvad der personligt driver hende som politiker, hvordan hun vil regere, og hvordan vi sammen evner fornyelsen”.

Anklager om plagiering

Siden er det blevet afsløret, at hun tilsyneladende har plagieret adskillige passager i bogen på 240 sider.

En østrigsk medieforsker, Stefan Weber, har på sin blog den 28. juni 2021 – https://plagiatsgutachten.com/blog/plagiatsvorwurf-gegenueber-annalena-baerbocks-buch-jetzt-wie-wir-unser-land-erneuern/ – hævdet at han har dokumentation for, at der er kopieret fra andres bøger og skrifter.

Avisen Bild har beredvilligt kolporteret anklagerne om at hele afsnit er afskrifter uden kildeangivelse, og sagen er grebet med kyshånd af De Grønnes modstandere.

Annalena Baerbock og De Grønne har afvist beskyldningerne og anklager Weber for hetz. Der er sågar blevet talt om nazi-lignende metoder.

Ikke desto mindre påvirker det meningsmålingerne, og De Grønne nærmer sig SPD, der senest har opnået tilslutning fra 15 pct.

Andre tilfælde af plagiering

Afskrift og snyd er ikke usædvanligt i Tyskland, navnlig blandt politikere, hvor universitetseksaminer og doktorgrader betyder meget. De sidste 20 år er en snes politikere og andre profiler blevet afsløret som kopister.

En forsvarsminister, en undervisningsminister og senest en familieminister har måttet træde tilbage. Den nuværende EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, var også i farezonen.

Ursula von der Leyen

Den nuværende formand for EU-Kommissionen og tidligere tysk forsvarsminister, Ursula von der Leyen, har været beskyldt for, at hun har plagieret dele af sin lægevidenskabelige ph.d.-afhandling. Ifølge anklagerne viser mindst 27 ud af 62 sider i Ursula von der Leyens ph.d.-afhandling fra 1990 tegn på at være plagiat af andre videnskabelige kilder. Ursula von der Leyen blev imidlertid frikendt i marts 2016.

Forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenberg

I 2011 måtte den daværende forsvarsminister Karl-Theodor zu Guttenberg (CSU) træde tilbage, efter det kom frem, at hans ph.d.-afhandling for en stor del bestod af plagierede passager.

Uddannelsesminister Annette Schavan

I 2013 måtte CDU-politikeren Annette Schavan opgive sin post som uddannelsesminister, efter at hendes tidligere universitet annullerede hendes doktorgrad, fordi der var fundet plagierede passager i Schavans ph.d.-afhandling. 

Familieminister Franziska Giffey

Familieminister (Bundesministerin für Familie, Senioren, Frauen und Jugend) Franziska Giffey fra SPD, var i årevis udsat for beskyldninger om plagiering i hendes ph.d.-afhandling om europæisk politik. Angiveligt skulle der på 49 af afhandlingens 265 sider uden kildeangivelse være citater og afskrifter fra andre værker. I maj 2021 måtte hun træde tilbage som minister pga. sagen og i juni 2021 blev hun af Freie Universität i Berlin frataget sin doktorgrad.

Arbejdsminister Christine Aschbacjer (Østrig)

Østrigs arbejdsminister, Christine Aschbacher, er trådt tilbage efter beskyldninger om plagiering. Aschbacher skulle angiveligt have kopieret mindst en femtedel af sin doktorafhandling uden at angive kilder. Hun skulle ligeledes have skrevet en stor del af hendes diplomafhandling, “Drafting a Leadership Style for Innovative Companies”, fra andre forfattere og herunder have kopieret en artikel fra det engelsksprogede magasin, Forbes.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s