Når evnerne ikke står mål med ambitionerne i udviklingspolitikken

Danmarks nye udviklingspolitiske strategi ”FÆLLES OM VERDEN” blev offentliggjort torsdag den 24. juni 2021. Det drejer sig om hvordan vi anvender de 21 milliarder af skatteborgernes penge, vi årligt bruger på udviklingsbistand. Regeringen har på forhånd sikret sig solid politisk opbakning til strategien, som hele otte politiske partier står bag.

Udviklingspolitiske eksperter og repræsentanter for civilsamfund og bistandsorganisationer har gennemgående taget godt imod strategien, men der rejses berettiget tvivl om Udenrigsministeriets kapacitet til at realisere de gode hensigter.

Kan Udenrigsministeriet løfte opgaven?

Udenrigsministeriet er næppe i besiddelse af den faglige kapacitet, som kræves for at gennemføre den brede og ambitiøse strategi. Den kritik, der løbende rejses af dansk udviklingssamarbejde for manglende faglighed og for få resultater, hænger også sammen med udenrigsministeriets bemanding. Udenrigsministeriet har mere end 2000 medarbejdere, men klager jævnligt over ressourcemangel. Det er evident, at mange af akademikerne blandt Udenrigsministeriets skarer af ”blåfrakker og laksko” mangler basal fornemmelse for de fattige jordbrugeres vilkår i Malawi. Det forhold bidrager til at forklare, at en stigende andel af bistandsmidlerne sendes igennem multilaterale kanaler, mens den bilaterale bistand er reduceret.

Spørgsmålet er hvorfor man ikke har taget konsekvensen af, at en lille udenrigstjeneste ikke kan være alle vegne? Hvorfor trækker man ikke mere på de internationale samarbejdspartnere?

Hvorfor ikke arbejde gennem EU?

I bistandspolitikken burde man i langt højere grad udnytte EU-samarbejdet.

Det hedder ganske vist i strategien, at ”EU anvendes som en platform for at fremme danske udviklingspolitiske og humanitære mærkesager og værdier, og at Udenrigsministeriet arbejder for, at EU-samarbejdet på udviklingsområdet skal være en integreret del af det danske udviklingssamarbejde”.

Men hvorfor går Danmark ikke all in?

EU’s kapaciteter

EU’s omfattende tilstedeværelse i udviklingslandene, den finansielle tyngde, samspillet med handels- og udenrigspolitikken betyder, at EU er verdens største udviklingspolitiske aktør og verdens største bistandsdonor til udviklingssamarbejde og humanitære indsatser.

Med Lissabon-traktaten blev EU’s internationale kapacitet styrket gennem oprettelsen af stillingen som høj repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik (udenrigsrepræsentanten) og af den Fælles Udenrigstjeneste (FUTen).

Til dagligt varetages EU’s udviklings- og humanitære arbejde af Kommissionens generaldirektorat for humanitær bistand, DG ECHO og generaldirektoratet for internationalt samarbejde og udvikling, DG DEVCO, samt af den Fælles Udenrigstjeneste.

EU’s udenrigspolitiske værktøjskasse spænder over udvikling, humanitær bistand, krisestyring, diplomati og handel, og giver en unik mulighed for at bidrage til bekæmpelsen af den globale fattigdom, sikre en stabil og bæredygtig udvikling og yde bistand, hjælp og beskyttelse til befolkninger i tredjelande og opfyldelsen af de humanitære behov, der opstår i forskellige situationer.

Kræver større dansk engagement i Bruxelles

Danmark burde fokusere de sparsomme ressourcer på gennem et aktivt dansk engagement i Bruxelles, danske missioner og ambassader at sikre, at EU lever op til de ambitiøse mål for udviklingssamarbejdet på klima- og miljøområdet og aktivt fremmer fælles humanitære og udviklingspolitiske prioriteter.

Danmark betyder intet alene, men det burde tydeligt fremgå af en dansk udviklingspolitisk strategi, at vi helhjertet arbejder for, at EU sætter sin tyngde ind i forhold til fattigdom, ulighed, demokrati og rettigheder, klima, fordrivelse, migration, vækst og beskæftigelse.