Dansken er rig – men sårbar!

Danmarks Nationalbank har den 30. juni 2021 offentliggjort en statistik, der viser, at danskernes finansielle nettoformue er størst i EU.

Danske husholdningers finansielle nettoformue var 6.453 mia. kr. ved udgangen af 2020. Den finansielle nettoformue er forskellen på husholdningernes finansielle aktiver (f.eks. pension og indlån) og passiver (gæld).

Den finansielle nettoformue er faktisk på 1,3 mio. kr. pr. dansker.

I EU placerer det aktuelt gennemsnitsdanskerens finansielle nettoformue på en førsteplads, efterfulgt af Holland, Sverige, Luxembourg og Belgien. EU-gennemsnittet er ca. 450 tusinde kr.

Nationalbanken påpeger samtidig, at danskernes gæld er stor i en international sammenhæng. Det burde give anledning til bekymring i Nationalbanken, men banken er beroliget af, at omkring 86 pct. af danskernes gæld er bank- og realkreditgæld med pant i fast ejendom. Dermed modsvares danskernes gæld i høj grad af værdien af boligformuen, som ikke indgår i den finansielle formue.

De beroligende tilkendegivelser passer slet ikke med den bekymring over gældsætning og boligbobler, som Nationalbanken i andre sammenhænge giver udtryk for.

Realiteten er, at mange danskere er i en utrolig sårbar position. Problemet er at nettoformuen på 1,3 mio. kr. kun eksisterer på papiret. Den del af formuen, der udgøres af pensioner og fast ejendom er ikke likvid, og samtidig har de fleste husholdninger verdensrekord i bruttogæld – typisk 3 gange den årlige disponible indkomst!

Det betyder, at mange danskere selv med en på papiret betydelig nettoformue i en situation, hvor boligmarkedet er vendt og renten stigende, kun har begrænsede muligheder for at mobilisere den nødvendige likviditet til at imødegå en trangssituation som følge af sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse m.v.