Regeringens tøven med at indføre afgift på drivhusgasser

Drivhusgasafgift

Vismændene i Det Økonomiske Råd mener, at en ensartet afgift på alle drivhusgasser på 1.200 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter vil give os den billigste opfyldelse af 2030 målsætningen om reduktion på 70 pct. af vores udledninger af drivhusgasser. Den årlige samfundsøkonomiske omkostning ved at nå 70 procent-målet i 2030 vil være beskedne 4 mia. kr. svarende til 0,15 procent af BNP.

Alternativet til den ensartede afgift er støtte til vedvarende energiprojekter, men det bliver i følge vismændene meget dyrere med årlige samfundsøkonomiske omkostninger på 17-18 mia. kr. /

Klimarådet anbefaler ligeledes, at der snarest indføres afgifter på drivhusgasser. Hvor Vismændene mener vi kan nøjes med en afgift på 1.200 kr. pr. ton, opererer Klimarådet med en afgift på 1.500 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.

Klimarådet lægger heller ikke skjul på, at det kommer til at koste det danske samfund en del, hvis 70-procentsmålet skal opnås. Men samtidig understreger de, at hvis det gøres fornuftigt – dvs. med afgift på drivhusgasser – ”kommer det næppe til at slå bunden ud af dansk økonomi”.

Ifølge deres beregninger vil omkostningerne alligevel samlet set ende på mellem 15 og 20 milliarder kroner i 2030. Selvom det svarer til under én procent af Danmarks bruttonationalprodukt BNP er det alligevel langt dyrere end de udgifter Vismændene når frem til.

I lighed med en lang række fagøkonomer går Berlingske Tidende den 15. marts 2021 stærkt ind for, at ensartet afgift på drivhusgasser bør være det vigtigste klimapolitiske middel. Berlingske er dog samtidig opmærksom på risikoen for at produktionen i landbruget og i visse konkurrenceudsatte brancher indenfor industrien flytter til udlandet: ”Det eneste klimarelevante argument for at fravige fra den ensartede afgift er ønsket om at reducere lækageproblemet”.

Desværre er det ikke kun lækagerisikoen, der får regeringen til at tøve. Der er også andre problemer knyttet til ensartede afgifter på drivhusgasser.

Klimarådet har i rapporten ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion” fra marts 2020 – udover lækageproblemet – selv påpeget, at en drivhusgasafgift ikke rammer alle borgere og virksomheder ens, og det kan skabe bekymring for drivhusgasafgifters sociale slagside.

En drivhusgasafgift vil især kunne mærkes for almindelige borgere, ved at prisen på benzin og diesel løbende vil stige frem mod 2030, da en generel drivhusgasafgift også vil skulle omfatte kørsel baseret på fossile brændsler. Afhængigt af hvad drivhusgasafgiften sættes til pr. ton CO2, kan prisen ved standeren ende med at stige med over 4 kr. pr. liter i slutningen af årtiet målt i dagens prisniveau.

Klimarådet er opmærksom på, at en prisstigning i den størrelsesorden kan være problematisk særligt for personer i provinsen, og som af hensyn til deres arbejde har behov for en bil og måske har vanskeligt ved at skifte til en elbil.

En afgift vil dog ikke kun ramme benzin- og dieseldrevne køretøjer. Det vil også ramme alle der spiser kød og drikker mælk.

En afgift på særligt klimabelastende fødevarer kan bidrage til at reducere efterspørgslen efter blandt andet kød og mælkeprodukter og øge efterspørgslen på vegetabilske produkter. Med et skøn på 13,9 kg CO2-ækvivalenter pr. kg oksekød vil en afgift på 1.500 kr. pr. ton CO2-økvivalenter føre til, at et halvt kg hakket oksekød vil koste 13 kr. mere, inkl. moms, end det gør i dag. En liter mælk ville stige ca. 2 kr. i pris.

Det er meget væsentlige prisstigninger i forhold til produkternes pris i dag, og derfor gentages her Klimarådets beregninger på 3 konkrete varer:

  • En liter mælk: 2 kroner dyrere
  • Et halvt kilo hakket oksekød: 13 kroner dyrere
  • En liter benzin: 4 kroner dyrere

Tilhængere af høje drivhusafgifter har anført, at man i skattesystemet og/eller i skattesystemet kunne modvirke negative sociale virkninger. Det er sandt, men man bør ikke glemme, at sigtet med en afgift faktisk er at reducere forbruget af fossile drivmidler og animalske produkter!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s