FN’s Sikkerhedsråd – kan Kristian Jensen gøre en forskel?

FN’s Sikkerhedsråd (United Nations Security Council, UNSC) er et af de vigtigste organer i FN med opgave at sikre international fred og sikkerhed, at anbefale optagelse af nye FN-medlemmer til generalforsamlingen og godkende eventuelle ændringer i FN’s Charter.

Rådets beføjelser omfatter etablering af fredsbevarende operationer, vedtagelse af internationale sanktioner og godkendelse af militære aktioner. FN’s Sikkerhedsråd er det eneste FN-organ med myndighed til at tage bindende beslutninger vedrørende medlemslande.

Sikkerhedsrådet består af femten medlemmer, hvoraf de fem sejrherrer i 2. Verdenskrig er permanente: Kina, Frankrig, Rusland, UK og USA.

Permanente medlemmer kan nedlægge veto mod alle beslutninger, herunder beslutninger om optagelse af nye medlemsstater eller kandidater til generalsekretærens kontor.

De resterende ti ikke-permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet vælges af FN’s Generalforsamling på regionalt grundlag for at fungere i en periode på to år, der starter den 1. januar.

Formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd roterer månedligt blandt dets medlemmer.

Valggrupper

Med henblik på valg til FN’s Sikkerhedsråd og andre organer og poster er FN’s 193 medlemmer organiseret i fem regionale valggrupper: WEOG – gruppen for vesteuropæiske og andre lande, den afrikanske gruppe, gruppen for asiatiske og stillehavslande, GRULAC – den latinamerikanske og caribiske gruppe og gruppen for østeuropæiske lande.

Danmark er placeret i WEOG – gruppen for vesteuropæiske og andre stater, der består af 29 medlemsstater (hvis USA medregnes) hovedsageligt fra Vesteuropa, men også fra Oceanien (Australien og New Zealand), Nordamerika (Canada) og Vestasien (Israel, Tyrkiet) .

WEOG har 5 pladser i Sikkerhedsrådet – 2 ikke-permanente og 3 permanente. De nuværende medlemmer af Sikkerhedsrådet fra WEOG er de permanente medlemmer, Frankrig, USA og U.K. samt de ikke-permanente medlemmer: Irland (1. januar 2021 – 31. december 2022) og Norge (1. januar 2021 – 31. december 2022).

Fra WEOG var Tyskland og Belgien medlemmer af Sikkerhedsrådet 1. januar 2019- 31. december 2020.

Danmark sad i Sikkerhedsrådet i 1953-54, i 1967-68 og i 1985-86 og i 2005 og 2006 (sammen med Grækenland).

Clean slate

Når det siges, at FN’s Generalforsamling ”vælger” medlemmerne af FN’s Sikkerhedsråd, er det lidt af en tilsnigelse. Hvis der i en valggruppe er flere kandidater end valggruppens pladser, stemmes der i FN’s Generalforsamling, men ofte præsenteres generalforsamlingen for ”a clean slate”, dvs. at antallet af kandidater svarer til antallet af ledige pladser. I disse tilfælde stemmes der ikke, og FN’s medlemmer udenfor den pågældende valggruppe afskæres dermed fra at tilkendegive deres synspunkter gennem stemmeafgivningen.

På nuværende tidspunkt er det kun Danmark og Grækenland, der kandiderer til de to ledige pladser i den vestlige valggruppe i 2025-26. Der er således udsigt til ”a clean slate” og dermed fredsvalg, hvor FN’s Generalforsamling slipper for at stemme.

Hvis der på FN’s Generalforsamling i 2024 er andre fra WEOG end Danmark og Grækenland, der stiller op, afgøres medlemskabet af Sikkerhedsrådet af FN’s Generalforsamling.

Under alle omstændigheder iværksætter kandidatlande normalt et større lobbyarbejde blandt alle landene i egen valggruppe, men også blandt FN’s øvrige medlemslande.

Hvis det skulle ende med et kampvalg i FN’s Generalforsamling, vil det under alle omstændigheder – og uanset Kristian Jensens diplomatiske evner – være vanskeligt for Danmark at vinde en afstemning.