Corona-pandemien og LEGO

LEGO

Verdens største legetøjskoncern ejet af landets rigeste familie, Kirk Kristiansen, kommer ud af 2020 med sit bedste regnskab nogensinde.

Rekordresultat

Med en omsætning på 43,7 milliarder kroner runder Billund-virksomheden for første gang 40 milliarder kroner. I 2019 lød omsætningen på 38,5 milliarder kroner.

Driftsresultatet lyder på 12,9 milliarder kroner mod 10,8 milliarder kroner i 2019 – svarende til en vækst på 19 procent.

På bundlinjen kommer Lego ud af 2020 med 9,9 milliarder kroner. Det er 1,6 milliarder kroner mere end i 2019 og knap en halv milliard mere end den hidtidige rekord fra 2016.

Øgede markedsandele

LEGO peger selv på, at man løber fra konkurrenterne og erobrer markedsandele ved at øge salget til forbrugerne med 21 procent, mens det globale legetøjsmarked blot er steget med 10 procent. Faktisk har LEGO taget markedsandele på de 12 største markeder. Samlet er der 678 LEGO-butikker i verden. I 2021 planlægger LEGO at åbne yderligere 120 butikker.

Årsagen til at LEGO-salget stiger med 21 pct. er vækst i Kina og at mange børn som følge af COVID-situationen er tvunget til at være hjemme.

LEGO har oplevet tocifret vækst i Kina, Amerika, Vesteuropa og Asien og Stillehavet.

Voksende netsalg

LEGO’s administrerende direktør Niels Christiansen har til Associated Press udtalt, at tidligere investeringer i Lego.com og virksomhedens netsalg har bidraget til at kompensere for tilbageslag relateret til pandemien, herunder forsinkede lanceringer af nyt legetøj forbundet til film, der pga. CORONA-pandemien er blevet udsat.

“We had factories that had been forcefully shut down and shops closed … some have reopened, others are still closed”, sagde Niels Christiansen. Det har især været i Mexico og Kina, at det har været nødvendigt at lukke fabrikker.

Ole Kirk Kristiansen

LEGO blev grundlagt I 1932 af Ole Kirk Kristiansen, og navnet kommer fra LEg GOdt – og uden at vide, at LEGO på latin betyder “jeg samler”.

Konkurrenterne

LEGOs nærmeste konkurrent er det amerikanske firma Hasbro med en omsætning på 34,2 milliarder kroner. Hasbro er blandt andet kendt for brætspillet Matador. Selskabet laver ud over brætspil en række kendte legetøjsprodukter. Hasbro står således bag legetøjsvåbenserien Nerf, Transformers-legetøj, G.I. Joe og My Little Pony.

En anden konkurrent er Mattel, USA, med en omsætning på 28,7 milliarder kroner. Mattel ejer kendte brands som Fisher-Price, Barbie og Hot Wheels. Mattel har også i en årrække haft licens til at producere Disney-prinsesser.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s