Håndteringen af ledelsessvigt i banksektoren

FinansDanmark

Det retlige efterspil efter finanskrisen har sat fokus på rækkevidden af erstatningsansvaret for den ansvarlige ledelses dispositioner, når finansielle virksomheder er blevet nødlidende eller er gået konkurs. Det begrænsede ansvar har betydet, at selv grove ledelsessvigt ikke har fået konsekvenser for ledelsen.

Politisk aftale om at gøre noget

I den politiske aftale fra 27. marts 2019 om styrket indsats mod finansiel kriminalitet, blev det derfor aftalt at nedsætte et udvalg om skærpet ansvarsvurdering af ledelse af finansielle virksomheder. Ansvarsudvalget blev nedsat af erhvervsministeren den 20. november 2019.

Centralt i ansvarsudvalgets betænkning er forslaget om i en manual at definere hvad et groft ledelsessvigt er. Udvalget foreslår således, at det af de centrale strafbestemmelser i lov om finansiel virksomhed tydeligere fremgår, hvilken ledelsesadfærd der er strafbelagt. Strafbestemmelsen gøres blandt andet mere operationel ved, at der til bestemmelsen knyttes en række eksempler på situationer, der kan udgøre strafbare grove ledelsessvigt m.v. Eksemplerne er ikke udtømmende, men det er hensigten, at de skal kunne give blandt andet anklagemyndigheden og domstolene et klarere billede af, hvilket niveau af ledelsesmæssigt svigt, der falder inden for bestemmelsen, og dermed give anklagemyndighed og domstole et bedre grundlag for at afgøre, om betingelserne for domfældelse i en given sag er til stede.

Udvalget foreslår, at et ledelsesmedlem kan straffes med fængsel i indtil to år, hvis den pågældende begår et groft ledelsessvigt, der medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden bliver udsat for eller anvendes som led i finansiel kriminalitet, som eksempelvis hvidvask eller groft skattesvig. Det svarer til strafferammen i den eksisterende bestemmelse om uforsvarlig ledelse.

Udvalgets betænkning er nu i høring.

FinansDanmark modstander af strammere regler

Ifølge Berlingske Tidende ser finanssektorens interesseorganisation, FinansDanmark, ”ikke behov for yderligere initiativer i forhold til reglerne for bankernes ledelse i lyset af de rigtig mange opstramninger, der er sket siden finanskrisen”.

Hvad skete der egentlig under finanskrisen i 2008-09?

Da finanskrisen bredte sig over hele verden, viste det sig, at bankerne gennemgående havde alt for stor gæld, alt for lille kapital og ingen ordentlig kontrol med de risici, engagementerne var forbundet med.

I årene op til 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Gammeldags aktie- og ansvarlig kapital var afløst af forskellige kreative konstruktioner med en begrænset løbetid. Derfor skulle en vis del af denne ”quasi-kernekapital” løbende refinansieres. Under finanskrisen, opdagede pengeinstitutterne, at det var vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Ikke mange havde under krisen appetit på at stille ansvarlig kapital til rådighed for nødlidende pengeinstitutter.

Insolvente banker

Mange banker kunne derfor ikke leve op til kapitalkravene og stod overfor truende insolvens.

Den reflektoriske bankreaktion ville være at opsige lån og kassekreditter m.v. med katastrofale følger for mange især små og mellemstore virksomheder, og den økonomiske aktivitet i samfundet. Hvis ydermere en bølge af bankfallitter bredte sig i det finansielle system, ville det ikke kun betyde enorme tab for aktionærer og folk med andre former for ansvarlig kapital i klemme, men også sagesløse indskudskunder. I sidste ende ville en sådan situation lamme hele kreditformidlingen og dermed den økonomiske aktivitet i samfundet.

Derfor måtte offentlige myndigheder i Danmark og i andre lande træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Bankpakker

I Danmark gav det anledning til en del debat, da den daværende borgerlige regering lancerede den første af en stribe, bankpakker i efteråret 2008 for at afværge en bølge af finansielle krak og konkurser.

Bankpakkerne indeholdt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko. Alene Danske Banks balance var større end det samlede danske bruttonationalprodukt (I dag er Danske Banks passiver på over 3750 mia. kr. mens nationens samlede BNP er på 2300 mia. kr.).

Det lykkedes som bekendt at afværge det totale finansielle kaos, men det bortforklarer ikke, at regeringen for skatteborgernes regning løb en enorm risiko.

Hvis det var gået galt, ville det have ført til, at Danmark regulært var gået bankerot ligesom i 1813.

Kriser koster på den økonomiske vækst

Det må ej heller glemmes, at Finanskrisen førte dansk økonomi ind i en dyb lavkonjunktur, som det tog os flere år at komme ud af. En analyse fra Nationalbanken viser, at finansielle kriser også har permanente nationaløkonomiske effekter, og vi kommer således næppe nogensinde til at indhente den økonomiske vækst, vi ville have haft uden finanskrisen.

Andre ledelsessvigt

Siden finanskrisen har der desuden været en lang række andre eksempler på ledelsessvigt i den danske banksektor: hvidvask i gigantisk omfang, ulovlig gældsinddrivelse, Flexinvest Fri, hvor kunder blev anbefalet at investere i et produkt, som banken forventede ville påføre dem tab, erhvervskunder haft aftaler om rabatter, når de handler valuta, hvor rabatterne ikke altid er ydet, mange tusinde investeringskunder har fået oplyst forkerte gevinster og tab, som har ført til, at nogle kunder har fået indberettet forkerte oplysninger til skattemyndighederne, investeringskunder har fået deres midler investeret med en anden risikoprofil og tidshorisont end det aftalte.

En række af sagerne har drejet sig om Danske Bank, der kontrolleres af A.P. Møller Holding. Senest er det kommet frem, at Danske Bank i årevis har instrueret medarbejdere i at lade bankens egen ejendomsmæglerkæde, Home, kræve overpris fra bankens mest sårbare og forgældede kunder.

Ifølge bankekspert Lars Krull er det slemt, at der i årevis har været fejl, som betyder, at kunder er blevet håndteret forkert og kan have lidt tab, men ifølge ham er det et generelt problem i banksektoren.

Coronakrisen og kravene i EU

Den Europæiske Centralbank, ECB, har under Corona-krisen opfordret bankerne til at afholde sig fra at betale udbytte eller tilbyde bonusser for at sikre, at långivere er tilstrækkeligt polstrede til at kunne absorbere tab og yde de nødvendige kreditter under Covid19-krisen.

ECB har samtidig lanceret en enorm stimuli-pakke på 1300 mia. euro for at dæmpe den økonomiske virkning af pandemien ved at stimulere den økonomiske vækst og holde låneomkostninger nede. ECB har endvidere tilbudt ultra-billige lån til banker og lettet kravene til kapitalbuffere for at opretholde kreditstrømmen i euroområdet.

ECB har i lighed med Nationalbanken i Danmark samtidig gentagne gange gjort det klart, at man så også forventer, at pengeinstitutterne lever op til deres forpligtelser som kreditformidlere.

I Danmark havde bestyrelsen i Danske Bank sidste år lagt op til, at bankens generalforsamling skulle beslutte, at der skulle udbetales et samlet udbytte til bankens i alt 280.000 aktionærer – herunder A.P. Møller Holding – på 7,3 mia. kr. I lighed med en række andre danske banker endte det med, at der i 2020 ikke er udbetalt udbytte.

Ingen opkøb af egne aktier

Ud over indefrysning af udbytte opfordrer ECB långivere til ikke at opkøbe egne aktier, som er en anden måde at belønne aktionærerne.

Ingen store bonusudbetalinger

I et brev til banker i euroområdet har ECB meddelt, at centralbanken er meget opmærksom på pengeinstitutternes vederlagspolitikker, herunder bonusser og andre variable løndele, under krisen.

Krav til bankernes kernekapital

Kravene til bankernes soliditet og kapitalgrundlag er i Den Europæiske Bankunion og i Eurozonen – og i Danmark – strammet betydeligt efter finanskrisen. For at leve op til kapitalkravene skal bankernes kernekapital (den såkaldte Common Equity Tier 1, CET1) mindst udgøre en individuelt bestemt størrelse i forhold til bankens risikobaserede aktiver. Hertil kommer anbefalede, men ikke nødvendigvis krævede systemiske kontracykliske buffere.

EU-Kommissionen lancerede allerede i april 2020 en pakke med lettelser til bankerne, der samtidig blev opfordret til at lette kreditgivningen til husholdninger og virksomheder i EU.

Baggrunden for EU-Kommissionens opfordring var, at der udover EU og herunder i Danmark var eksempler på pengeinstitutter, der afviste at sikre især små og mellemstore virksomheders likviditet i en overgangsperiode. Afslagene var bl.a. begrundet med henvisning til gældende regnskabsregler i EU.

Derfor besluttede EU-Kommissionen at udskyde implementeringen af de endelige såkaldte Basel IV-reformer med 1 år til den 1. januar 2023.

Baselanbefalingerne lægger op til nye internationale kapitalkrav, der meget nemt kan betyde, at de danske banker og realkreditinstitutter skal sætte væsentligt større beløb til side.

Ifølge Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, vil en fuld implementering af Basel IV i gennemsnit indebære at kapitalkravet til europæiske banker øges med 24,4 procent.

I Danmark vil Basel IV indebære en regning på 78 mia. kr. til de store danske banker, når de nye regler er fuldt indfaset efter 5 år. Det har et ekspertudvalg under Erhvervsministeriet regnet sig frem til.

Det betyder, at de såkaldte SIFI-banker – som er for vigtige for det danske samfund til, at man kan tillade at de går ned – skal polstre sig med yderligere 78 mia. kr. over en årrække.

FinansDanmark er også modstander af nye kapitalkrav

Pengeinstitutternes brancheorganisation, FinansDanmark, er ikke begejstret ved udsigten til nye kapitalkrav.

Basel IV-kravene er efter FinansDanmarks opfattelse helt unødvendige, da danske institutter i dag allerede har polstret sig med mere end 100 milliarder kr. siden finanskrisen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s