EU’s vaccine-problemer

I Danmark blev det onsdag den 10. februar 2021 oplyst, at Moderna halverer og udskyder den aftalte vaccinelevering til Danmark. I stedet for 48.000 doser af Modernas vaccine kommer Danmark kun til at modtage 24.000 doser. Og så kommer de i øvrigt en uge senere end aftalt.

Samtidig er det måske en trøst for nogen, at WHO alligevel anbefaler brug af AstraZenecas vaccine til ældre over 65. Der har ellers været tvivl om vaccinens effekt på borgere i den aldersgruppe.

Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at vaccineprogrammet ikke forløber som planlagt – hverken i Danmark eller noget andet EU-land.

Kritik i Europa-Parlamentet

Onsdag den 10. februar måtte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også stå skoleret i Europa-Parlamentet. Leyen erkendte, at der var begået fejl og at der havde været forsinkelser, men at det samlet set havde været det rigtige at indkøbe vacciner gennem EU.

Von der Leyen ærgrer sig blandt andet over, at Kommissionen undervurderede, hvor stor en opgave det er at masseproducere vacciner. Godkendelsen, der i EU har ”taget 3-4 uger længere” end andre steder, forsvarede hun med, at sikkerheden er vigtig, når man sprøjter ”biologisk materiale ind i et raskt menneske”. Von der Leyen tror fortsat på, at det er muligt at have ”vaccineret mindst 70 procent” ved slutningen af sommeren 2021

Formanden for EU-Kommissionen har umiddelbart støtte fra de største grupper i EU-Parlamentet, hvor både socialdemokraterne og den borgerlige gruppe (EPP) overordnet støtter linjen i EU-Kommissionen.

Venstrefløjsgruppen (GUE/NGL) er til gengæld dybt kritisk. Gruppeleder Manon Aubry kræver, at en undersøgelseskomité skal granske EU-Kommissionens vaccineindkøb.

Hvorfor blev det en skandale?

Men hvordan kunne det overhovedet ske – hvordan kunne det udvikle sig til en veritabel skandale?

En stor del af skylden ligger hos EU-Kommissionen, som i løbet af sommeren overtalte EU’s 27 medlemslande til at koordinere deres vaccineindkøb og til at lade EU-Kommissionen lede aktionen.

Hvis det ikke var sket, var advarslen, at der ville være overhængende risiko for at der kunne opstå en farlig splittelse mellem EU-nationer, da de konkurrerede om knappe forsyninger.

EU-Kommissionen, og von der Leyen så også pandemien som en gylden chance til at fremme EU-projektet. EU er traditionelt blevet styrket i krisetider, så hvorfor ikke også udnytte denne sundhedskrise?

Sundhedspolitik ikke et EU-politikområde

Problemet er, at sundhedspolitik slet ikke er et EU-politikområde, men traditionelt stort set forbeholdt medlemslandene. Ikke desto mindre meddelte von der Leyen, at EU nu ville “bygge en europæisk sundhedsunion”.

Kommissionsformanden kunne godt lide tanken om, at Covid-19 ville være en mulighed for at demonstrere fordelene ved europæisk solidaritet. Der blev ovenikøbet planlagt fotomuligheder, der viste at europæere blev vaccineret over hele EU på samme dag.

Som bekendt er det gået anderledes. I stedet for positive foto-opportunities, har EU været nødt til at forklare billeder af gabende tomme vaccinationscentre og manglende forsyninger af vaccine.

Nu er det formentlig klart for enhver, at ​​en pandemi sandsynligvis ikke var det ideelle tidspunkt til at starte et radikalt eksperiment inden for sundhedspolitisk beslutningstagning i EU.

EU-Kommissionen havde godt nok et sundhedsdirektorat. Men det har traditionelt været en upåagtet institution med en af back-bencherne i Kommissionen i spidsen, i øjeblikket Cyperns fuldstændig anonyme Stella Kyriakides.

EU-bureaukraterne manglede ekspertise

EU-Kommissionen havde simpelthen ikke den interne ekspertise til at forestå vaccineindkøb. Bureaukraterne i Bruxelles håndterede forhandlingerne med stor usikkerhed og mens de pruttede om priser og leveringsbetingelser løb USA, Israel og Storbritannien med kontrakterne.

Kommissionen bebrejder nu AstraZeneca at de ikke leverer alle de doser, den havde lovet. Men virksomheden påpeger, at Storbritannien underskrev en aftale tre måneder før EU, hvilket gør det lettere at sikre, at produktionskæderne var på plads og fungerede problemfrit.

Andre dele af EU-systemet var heller ikke egnet til formålet. Ingen betvivler EU-Kommissionens juridiske tjenestes kompetence vedrørende EU-retten, men tjenesten havde ingen erfaring med at forhandle store indkøbsprojekter.

Resultatet har ikke været godt – en række kontrakter, som Kommissionen hævder har været vandtætte, vurderes af mange advokater som fulde af huller.

Hvis og når Europa-Parlamentet og EU-ombudsmanden iværksætter undersøgelser af forløbet, kan von der Leyen blive truet som Kommissionsformand.

Tyskland

I Tyskland har kritikken af ​​EU-Kommissionen været betydelig. Markus Söder, ministerpræsident i Bayern, har beskyldt EU-Kommissionen for ikke at have levet op til udfordringen og fulgt en ”typisk, normal, bureaukratisk EU-procedure”.

Markus Söder betragtes som en stærk kandidat til at erstatte Angela Merkel som tysk kansler, når hun træder tilbage efter valget i september. Favoritten er Armin Laschet, der netop er valgt som leder af regeringspartiet CDU.

Frankrig

Vaccine-skandalen er også dårlige nyheder for Emmanuel Macron i Frankrig. Macron har hele tiden støttet en EU-koordineret vaccinepolitik. Den franske leder står over for et præsidentvalg næste år. En meningsmåling i sidste uge viste Marine Le Pen, lederen af ​​højrebevægelsen Rassemblement National, haler ind på ham i meningsmålingerne, der nu viser 52-48 i Macrons favør.

At franske forskere ikke har været i stand til at producere en vaccine, opfattes også i Frankrig som pinligt.

United Kingdom

En politisk leder, der tydeligvis har haft politisk gavn af vaccine-skandalen, er Boris Johnson. Den britiske premierminister havde tydelige problemer over både Brexit og pandemien. Storbritannien har den højeste Covid-19 dødsrate pr. indbygger blandt de større europæiske lande. Samtidig blev manglerne ved Johnsons Brexit-aftale udstillet, da britiske eksportører fandt sig viklet ind i bureaukrati.

EU-Kommissionens inkompetence og problemer har for en tid præget Brexit-debatten i Storbritannien, og styrket Boris Johnsons argument om, at Storbritannien ville være bedre stillet uden for EU.

Ungarn

Imens går Ungarn sine egne veje og planlægger at vaccinere borgerne med Ruslands Sputnik V-vaccine så tidligt som muligt – måske allerede i denne uge.

Ungarn er det første EU-land, hvor de nationale myndigheder har givet grønt lys til den russiske vaccine, der endnu ikke er godkendt af EU’s lægemiddelagentur.

Rusland vil sende to millioner vaccinedoser til Ungarn over de næste tre måneder, og dermed nok til at vaccinere en million af Ungarns befolkning på 10 millioner mennesker.

Ungarn har også efter en nødprocedure godkendt Kinas Sinopharm-vaccine og indkøbt fem millioner vaccinedoser. Sinopharm er endnu ikke godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur.