Regeringskrisen på Grønland

Formandsopgøret i det grønlandske regeringsparti, Siumut, har givet anledning til rystelser i hele det politiske system på Grønland, og flere scenarier er mulige, herunder udskrivelse af nyvalg til Landstinget.

Uroen startede, da Kim Kielsen den 29. november 2020 mistede posten som formand for Siumut til Erik Jensen, der siden aktivt har arbejdet på at overtage posten som landsstyreformand. Indtil videre er Kielsen blevet siddende som landsstyreformand – en post Kim Kielsen har haft siden 30. september 2014.

Demokraatit forlader Landsstyret

Nu har koalitionspartneren, partiet Demokraatit, tabt tålmodigheden og trukket sig ud af regeringssamarbejdet. Formanden for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, har fra starten gjort det klart, at hvis Siumut ønskede ændringer i samarbejdet, herunder at udskifte Kim Kielsen med Erik Jensen som landsstyreformand, ville det kræve en ny koalitionsaftale.

Det har ikke været muligt at blive enige om en ny aftale, og det der udløste Demokraatits beslutning om at trække sig fra regeringssamarbejdet var oplysningen om, at den nye formand for Siumut, Erik Jensen, har indledt forhandlinger med det mere venstreorienterede IA (Inuit Ataqatigiit).

Demokraternes formand Jens-Frederik Nielsen har på et pressemøde oplyst, at årsagen til at partiet forlader koalitionen, er de kaotiske forhold i Siumut, hvor Erik Jensen kæmper for at overtage Kim Kielsens post som landsstyreformand – formand for Naalakkersuisut.

Jens-Frederik Nielsen forklarede på pressemødet, at et fortsat samarbejde med et totalt splittet Siumut var håbløst, og derfor forlader de tre medlemmer fra Demokraterne af Landsstyret/Naalakkersuisut.

Kim Kielsen fortsætter indtil videre

Kim Kielsen har oplyst, at landsstyret fortsætter som en koalition mellem Siumut det lille selvstændighedsparti Nunatta Qitornai (Vort Lands Efterkommere), som blev stiftet af den tidligere grønlandske udenrigsminister, Vittus Qujaukitsoq, da han i 2014 tabte kampen om formandsposten i Siumut til Kim Nielsenbloktilskuddet fra Danmark. Han tabte formandsvalget og dannede siden partiet Nunatta Qitornai der ønsker selvstændighed hurtigst muligt.

Valg?

Kim Kielsen har oplyst, at regeringskoalitionen med de to partier fortsætter til vintersamlingen i Grønlands Landsting/ Inatsisartut, der begynder tirsdag i næste uge, den 16. februar i Nuuk.

Her er der mulighed for, at der vil være et politisk flertal mod Kim Kielsen. Et mistillidsvotum vil være ensbetydende med udskrivelse af valg i Grønland.

Udenrigspolitisk handlerum

Uanset udfaldet af regeringskrisen, vil det næppe berøre den brede grønlandske enighed om at arbejde på at udvide Grønlands udenrigspolitiske handlerum.

Den danske regering har foreløbig søgt at imødekomme Grønland ved at inddrage Grønland mere i udenrigspolitikken, herunder især den arktiske politik.

Den arktiske politik og forholdet til USA

I takt med at Rusland og Kina ser kommercielle og militære muligheder i Arktis er især USA’s interesse for Grønland stigende. Med Donald Trumps købstilbud i 2019 kom Grønland i storpolitisk fokus og tilhængere af Rigsfællesskabet i Nuuk og i København fik pludselig travlt.

En ny fordelagtig aftale om Thulebasen er indgået, og USA her genetableret et konsulat i Nuuk. Hjemmestyret indgik i oktober en ny rammeaftale med USA om bredt økonomisk samarbejde. Fremover skal Nuuk og Washington mødes årligt for at tale om handel og lavere amerikansk told på grønlandske fisk og rejer. Aftalen stillede også amerikanske eksportkreditter i udsigt, og få dage efter meddelte et mineselskab i Nordøstgrønland, at selskabet nu har lovning på eksportkreditter fra USA ligesom den grønlandske mineskole i Sisimiut har modtaget et amerikansk milliontilskud.