Den 28. september 2020 mødtes statsminister Mette Frederiksen virtuelt med den indiske premierminister Narendra Modi. De to regeringschefer besluttede at etablere et Grønt Strategisk Partnerskab, der skal udbygge og styrke det dansk-indiske samarbejde inden for fire sektorer, herunder energi, bæredygtig byudvikling, vand samt immaterielle rettigheder (Intellectual Property Rights, IPR).
Tidligere var der ikke en Corona-epidemi til at tøjle danske ministres uhæmmede rejselyst på skatteborgernes regning. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte således Indien fra 18.-20. januar 2019 i spidsen for en større dansk erhvervsdelegation.
Lars Løkke fortsatte dermed den strøm af danske ministre, der prøvede at tilfredsstille en længsel efter Østens mystik, der er næret af Kipling og en række romantiske Tv-produktioner om en svunden tid, hvor Indien var juvelen i det britiske imperium. I pauser i sightseeingen nåede Lars Løkke dog både at indvie den nybyggede danske ambassadebygning i New Delhi, og åbne et nyt Danske Kulturinstitut.
Daværende energi- og industriminister, Anne Birgitte Lundholt, var på officielt besøg i Indien 1. – 8. marts 1992. På foranledning af DONG Energy indgik Energiministeren en samarbejdsaftale med den indiske minister for elektricitet og ikke konventionelle energikilder, Kalp Nath Rai.
Aftalen gav ikke anledning til stigende eksport af dansk energiteknologi, men blev fulgt af flere ministerbesøg. Senere besøgte daværende udenrigsminister Anders Samuelsen Indien i 2018, og før det var den eventyrlystne klimaminister Lars Christian Lilleholt i Indien i 2017.
Da udenrigsminister Jeppe Kofod den 12. maj 2020 mødtes med sin indiske kollega, Dr. S. Jaishankar, skete det virtuelt. Alligevel lykkedes det aftale nærmere om det grønne strategiske partnerskab, som Mette Frederiksen senere etablerede med premierminister Narendra Modi.
Problemet er, at Indien og Danmark ikke har fælles værdier eller fælles interesser – ikke engang økonomiske!
Bollywood
Ifølge udenrigsministeriet havde Lars Løkke Rasmussen under besøget i 2019 mulighed for at danne sig et godt indtryk af den spændende udvikling i den indiske filmindustri – Bollywood. Indiske film, der længe har domineret i Asien, er nu ved at vinde indpas også i den vestlige verden, og det forlyder, at Lars Løkke Rasmussen totalt har overgivet sig til genren, som han nu foretrækker frem for Peking-opera.
Eksportfremme
Det skal dog ikke glemmes, at det egentlige formål med statsministerens eksotiske rejse var at øge eksporten af fødevarer, søfart og grøn teknologi til Indien.
På trods af indsatsen af talrige danske ministre, er realiteten, at den danske eksport til Indien er meget begrænset og faktisk faldende. Trods intense bestræbelser på at øge afsætningen af fødevarer bl.a. i en periode med bistand fra en udstationeret statskonsulent på ambassaden i Delhi, er vareeksporten forsvindende, og det er stadig tjenesteeksporten i form af Mærsks søtransport, der tegner sig for de væsentligste indtægter.
Indien har kun begrænset interesse i Danmark
Den faldende danske eksport til Indien skal vurderes på baggrund af en indisk økonomi med årlige vækstrater på omkring syv procent. Den indiske erhvervspolitik, der fokuserer på at understøtte de nationale produktionssektorer, herunder ikke mindst landbruget, skal dog også tages i betragtning.
Under alle omstændigheder er realiteten, at hverken muslimer eller hinduer sætter pris på danske svinekødsbaserede fødevarer, og at man simpelthen ikke har hverken interesse i eller råd til den danske højt besungne grønne energiteknologi.
Holck-sagen
Der er tidligere blevet spekuleret i, om den stagnerende eksport også kan have en sammenhæng med sagen om danskeren Niels Holck, der i 1995 med til at kaste våben ned til oprørere i den indiske delstat Vestbengalen.
Efterfølgende forsøgte den indiske stat at få Niels Holck udleveret til strafforfølgelse.
De danske myndigheder imødekom i første omgang ønsket om udlevering. Men Niels Holck gik til domstolene, der afviste anmodningen om udlevering. I december forrige år kom der så en ny anmodning fra Indien om udlevering.
Holck-sagen har betydet, at det diplomatiske forhold mellem Danmark og Indien i en lang periode efter 2011 har været under frysepunktet. Danske rejsende til Indien chikaneres med besværlige visumregler og andre obstruktioner, der klart viser hvordan de indiske myndigheder ser på Danmark.
Indien har kun begrænset interesse i Danmark
Indien er et klasseeksempel på et samfund, hvor multikulturelle og multietniske samfundsproblemer, fremstår meget tydeligt. Indien med en befolkning på 1,25 mia. mennesker beskrives undertiden som en kulturel smeltedigel, hvor etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed bliver til ét. Frem til finanskrisen kunne Indien samtidig opvise årlige økonomiske vækstrater på omkring 9 pct. Vestlige firmaer, herunder danske, etablerede datterselskaber i Indien og søgte at drage fordel af det lave omkostningsniveau, og det relativt høje uddannelsesniveau f.eks. inden for it-teknologi.
Indien har ligeledes foretaget direkte investeringer i it-sektoren i Danmark.
Det er dog ikke uproblematisk at etablere sig i Indien. Den indiske befolkning består af andet end hinduer. Hinduerne udgør cirka 80 pct., men 12 procent er muslimer, cirka to procent kristne og lidt færre sikher og buddhister. Vi taler altså om en betydelig koncentration af muslimer – 150 millioner i det hinduistiske sekulære Indien!
Mens det internationale samfund har været optaget af Islamisk Stat (IS) fremfærd i Syrien og Irak, og Taleban i Afghanistan og Pakistan, prøver al-Qaeda at få fodfæste i Indien. Det er ikke overraskende, at de folkerige muslimske samfund i Indien og omliggende samfund i Bangladesh og Myanmar påkalder sig særlig interesse fra fundamentalistiske bevægelser.
Peter Taksøe-Jensen og udredningen af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Regeringen udpegede i 2015 ambassadør i Indien, Peter Taksøe-Jensen, til at forestå en udredning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udredningen motiveredes med behovet for at skabe de bedst mulige rammer for en stærk og sammenhængende dansk udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og handelspolitik. I foråret 2016 fremlagde Taksøe-Jensen det samlede strategiske bud på, hvilke kerneopgaver Danmark kan og skal løse uden for landets grænser, samt hvordan vi i den forbindelse bedst fremmer danske interesser.
Redegørelsen ses ikke at have haft indflydelse på dansk udenrigspolitik, der i øjeblikket er overladt til udenrigsminister Jeppe Kofod.
Jeppe Kofods værdier?
Skandale og kritik afholder ikke Jeppe Kofod fra at gøre brug af meget stærke og principfaste udtryk, når han skal beskrive sine ambitioner for Danmarks udenrigspolitik: ”Når Danmark går ud i verden, skal det være med slebne kanter og stenhård kerne. Som bornholmsk granit”, skrev han i en kronik i Politiken sidste år.
I september 2020 sagde Kofod til DR, at Danmark skal have ”en markant, stærk og værdipolitisk« profil, som i højere grad skal fokusere på demokrati og menneskerettigheder. Det er vigtigt for Danmark at være offensiv, ”ellers er der andre, der kommer til at definere, hvilken verden vi kommer til at leve i”, sagde ministeren dengang.
Indien
Jeppe Kofod har dog været påfaldende tavs om menneskerettigheder i Indien. Der er eller nok at tage fat på i forhold til online chikane af kvinder, seksuelle overgreb imod børn, diskrimination som følge af kastesystemet. Beskyttelsen af sundhedsarbejdere under COVID-19-pandemien har været mangelfuld og hadforbrydelser mod muslimer forekommer upåtalt af myndighederne. Tværtimod har politiet været medansvarlig for volden imod muslimer, og der foreligger rapporter om arbitrære tilbageholdelser og internet-restriktioner i forbindelse med konflikten med Pakistan om provinsen Kashmir.
Kina
I forhold til Kina afholder Jeppe Kofod sig også fra at sige eller gøre noget kontroversielt, som potentielt kan tirre styret i Beijing og medføre trusler om økonomisk straf. Dansk Kina-politik illustreres med det uklædelige sleskeri omkring de kinesiske Panda-bjørne i Københavns ZOO.
Der er ellers nok at tage fat på: Kinas svigt i forhold til menneskerettigheder, klima, håndteringen af Tibet og Dalai Lama, undertrykkelsen af Østturkestans uyghurer, Kinas overgreb på Hong Kong og Kinas håndtering af corona-pandemien.
Mens Danmark og de øvrige EU-lande er passive og EU-Kommissionen efter pres fra tyske multinationale selskaber indgår investeringsaftaler med Kina, tillader vi et stadig mere magtfuldt kinesisk styre, som forsøger at kue, politisk påvirke og underminere europæisk og internationalt sammenhold ved at så splid og sprede desinformation.
Den uoverlagte og forhastede EU-tilnærmelse til Kina, som det tyske EU-formandskabs investeringsaftale er udtryk for, er et slag i ansigtet på dem, der har haft forhåbninger om, at samarbejdet med en ny amerikansk administration, kunne bidrage til en bedre verden.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 