Joe Bidens ”Løfter for livet” og “No Malarkey”

I sine erindringer, ”Promises to keep”, der udkom i USA i 2007 (på dansk den 20. januar 2021 – dagen hvor Joseph Robinette Biden Jr. Blev indsat som den 46. præsident i USA). I erindringerne, der på dansk har fået titlen ”Løfter for livet”, viser Biden, hvordan de grundlæggende værdier, han lærte tidligt i livet, stadig er de styrende principper ikke bare for hans virke i offentlighedens tjeneste, men også for hans liv som ægtemand og far. Erindringerne slutter i 2007 lige før, Joe Biden blev internationalt kendt som vicepræsident i Barack Obamas regering.

Bogen udkom i Danmark på Informations Forlag, er 472 sider lang og koster 300 kroner.

Man skal ikke tage fejl af Joe Biden – han er en erfaren herre, der som senator har været lovgiver i det amerikanske senat i hele 36 år, men han er også meget ambitiøs.

Præsidentambition

Biden prøvede allerede for 32 år siden at realisere drømmen om at blive præsident i 1987-88. Det lykkedes ikke, men han søgte igen at blive sit partis præsidentkandidat i 2008. Han fejlede anden gang. Men da senator Barack Obama blev nomineret efter en 14 måneder lang kamp med senator Hillary Clinton, forandrede Obama Bidens liv. Biden blev Obamas vicepræsidentkandidat, og de vandt præsidentvalgene i 2008 og i 2012.

Joe Bidens erindringer – ”Løfter for livet”, vil utvivlsomt bidrage til det sympatiske billede, der tegnes af USA’s nye demokratiske præsident, men Joe Biden har også været udsat for kritik.

Karakterbrist?

Biden er notorisk kendt for at komme med decideret vrøvl, bommerter, politisk ukorrekte, upassende og bizarre bemærkninger, såkaldte ” gaffes”.

Ikke sjældent har han i skyndingen gjort sig skyldig i pinlige fejltagelser, som når han omtaler de ”vidunderlige folk i Vermont” på et politisk møde i Michigan.

Det vakte opmærksomhed, at han på valgmøder fortalte en hjerteskærende historie om hvordan han som vicepræsident rejste til Afghanistan vicepræsident rejste til Afghanistan for at dekorere en krigshelt.

Washington Post har undersøgt sagen nærmere, og konkluderer, at Joe Biden blander 3 forskellige historier sammen, inklusive en historie, hvor han faktisk satte en medalje på brystet af en nedbrudt soldat, Army Staff Sgt. Chad Workman, som ikke mente at han fortjente dekoreringen. Avisen konkluderer, at Biden i løbet af 3 minutter tager fejl af det hele: tidspunktet, stedet, heltegerningen, hvad det er for en dekoration, den militære enhed, medaljemodtagerens rang samt Bidens egen rolle i ceremonien.

Spørgsmålet er om Joe Biden bare er en bundreel mand med hjertet på rette sted, der undertiden siger mærkelige, onkelagtige ting, eller er der tale om en dybereliggende karakterbrist?

Washington Post har gravet dybere, og omtaler blandt andet omstændighederne ved Joe Bidens fejlslagne præsidentkampagne tilbage i 1987. Biden blev anklaget for at plagiere andre politikeres taler uden kildeangivelse, og især dokumentationen af hvordan han havde tyvstjålet lange passager fra Helle Thornings Schmidts svigerfar, Neil Kinnock, var ødelæggende. Washington Post har også afdækket en sag om muligt plagiat fra Joe Bidens studietid.

The Lamborghini of gaffes

The Spectator spår, at når det gælder ” gaffes” – vrøvl, bommerter og bizarre fortalelser – vil få amerikanske præsidenter komme i nærheden af Joe Biden.

“Folks, I can tell you, I’ve known eight presidents, three of them intimately”, sagde vicepræsident Joe Biden I 2012. En måned tidligere havde han overfor en menneskemængde i New York forsikret, at Barack Obama – med Teddy Roosevelts berømte udsagn – kunne “speak softly but carry a big stick” i udenrigspolitikken. ” I promise you”, sagde han:” The president has a big stick”. Menneskemængden begyndte at grine af Bidens tvetydige udsagn, men Joe Biden lavede ikke sjov. ”I promise you”, gentog han med stor alvor.

I artier har Joe Bidens verbale bommerter været legendariske. Hans præsidentkampagne i 1988 døde fordi han plagierede en af Neil Kinnocks taler. Som senator blev han kaldt “the gaffe machine from Delaware”. Washington Post erklærede på at tidspunkt, at ” Joe Biden isn’t a gaffe-machine. He’s the Lamborghini of gaffes”.

Bidens sproglige bommerter har flere former. Han kan være unødvendigt indiskret, og indvie os i ting vi helst ikke vil vide om, som når han siger:” I’d rather be at home making love to my wife while my children sleep”.

Eller Biden kan være helt utrolig tankeløs, som dengang han under en tale henvendte sig til senator Chuck Graham, der er lammet i underkroppen og kørestolsbruger, med ordene ”Rejs dig op, Chuck. Lad dem se dig”.

Barack America

Eller ligefrem racistisk, som da Biden i et forsøg på at omtale Obama i rosende vendinger sagde: “I mean, you’ve got the first sort of mainstream African-American who is articulate and bright and clean and a nice-looking guy”. Biden har også introduceret Barack Obama som “the next president of the United States, Barack America”.

Selvom Joe Biden har udtalt, at den amerikanske middelklasses største problem er ” a three-letter word: Jobs. J-O-B-S. Jobs”, burde vi måske ikke lave sjov.

Joe Biden har kæmpet med en talefejl siden barndommen. Alligevel er hans tilbøjelighed til – som han selv ville sige det – ” mouth his shoot off” mere usædvanlig end blot en stammen.

NO MALARKEY!

På den anden side er det måske heller ikke en svaghed i nutidens politik. Folk hygger sig øjensynligt med Bidens verbale bommerter. Hans tilbøjelighed til at anvende ramsaltede irske udtryk som ”God love you, holy mackerel!” får ham til at virke som en autentisk ”no bullshit”-politiker.

Hans lidt mystiske kampagneslogan “NO MALARKEY!” måtte han allerede i 2012 forklare nærmere i en debat, hvor Obama-administrationen blev kritiseret: “That’s a bunch of stuff,” sagde Joe Biden. “We Irish call it malarkey”.

The Spectator håber, at Bidens rådgivere vil give præsidenten lidt mere frit spil: ”I de seneste uger har Bidens nervøse rådgivere holdt ham bundet til manuskriptet. Hans taler er blevet vist på teleprompter og er ofte blevet kortet ned. Det er en fejl. Giv folk, hvad de vil have. Lad bommerternes Lamborghini give den gas på græsplænen foran Det Hvide Hus”.