Støjberg-sagen og Jan E. Jørgensen

Tirsdag den 29. december 2020 svarer venstremanden Jan E. Jørgensen på et spørgsmål fra Berlingske Tidende:

”Når Inger Støjberg reagerer, som hun gør, er det så, fordi hun er stædig, eller ligger der også en politisk uenighed bag internt i partiet?”

Jan E. Jørgensen, der hævder han er cand. Jur., svarer:

”Det må du spørge Inger Støjberg om. Men jeg vil sige, at der er fortilfælde, fordi Anders Fogh Rasmussen trak sig som skatteminister, mens han havde en undersøgelse kørende. Da den var færdig, fandt man ud af, at der ikke var noget at komme efter, og Anders Fogh kom tilbage og blev både formand for sit parti og statsminister. Det er måden at tackle det på.”

Han fortsætter:

”Det er indlysende, at det ikke duer, at vi har en næstformand med sådan en sag kørende”.

Hvis advokater vurderer, at der er belæg for en rigsretssag, bør Inger Støjberg gøre som Anders Fogh Rasmussen i sin tid gjorde, da han var under anklage som skatteminister – nemlig trække sig fra sine poster, imens sagen afklares juridisk. Ellers vil sagen skygge for Venstre og partiets chancer ved det kommende kommunalvalg, siger Jan E. Jørgensen.

Jan E. Jørgensen løber som sædvanlig med en halv vind.

Anders Fogh Rasmussen trak sig først som skatteminister efter kommissionsdomstolens beretning forelå, men inden han i Folketinget blev stillet over for en mistillidsdagsorden.

Historien

Anders Fogh Rasmussen blev i 1987 blevet udnævnt til økonomi- og skatteminister, og han gik straks i gang med at realisere ”minimalstaten”.

Han gennemfører de følgende år store omlægninger af sit ministerium og skærer drastisk ned. Toldvæsenet og Skattevæsenet der hidtil har været adskilte direktorater, bliver pr. 1. marts 1989 lagt sammen i den nyoprettede Skatte- og Afgiftsstyrelse. Efterfølgende gennemføres en større fusion af den statslige og kommunale skatte- og afgiftsadministration til en samlet koncern, kaldet Told & Skat, hvilket skulle effektivisere og afbureaukratisere sektoren. Med fusionen skulle der spares 5.000 stillinger, eller hver tredje af de i alt 15.000 stillinger.

Fogh Rasmussens fusions- og spareplaner satte Skatteministeriet og dets underliggende institutioner under pres. Nedskæringerne medførte, at også ministeriet får reduceret sine budgetter, og da driftsbesparelserne lod vente på sig, blev det svært at holde budgetterne. Fogh havde samtidig overfor medarbejderne bekendtgjort, at han ikke ville acceptere budgetoverskridelser.

Kreativ bogføring

Den første ”kreative bogføring” bliver derfor begået allerede i 1988, hvor Datacentralen og Kommunedata tvinges til at udskrive kreditnotaer for arbejde leveret dette år – men som først betales i 1989. Det drejer sig om 16,5 mio. kr.

Ved KV-regeringens tiltræden i december 1990 var der 280.000 ledige. Tallet havde aldrig været højere i danmarkshistorien. Boligmarkedet blev også stærkt negativt påvirket med prisdyk, og tvangsauktionerne nåede det højst registrerede antal i fjerde kvartal af 1990. Økonomisk så det dog ikke kun sort ud. Kombinationen af stærk vækst i nabolandene, lav dansk inflation og en behersket lønudvikling førte til en kraftig forøgelse af eksporten, særligt til Tyskland. Med den ringe danske efterspørgsel kom der samtidig et fald i importen. Betalingsbalancen forbedredes således i de sidste år af 1980’erne i ganske uforudset grad, så der i 1990 – for første gang i mere end 30 år – var et overskud på hele 10 mia. kr. på betalingsbalancen.

I den økonomiske politik og i arbejdsmarkedspolitikken fremsatte mindretalsregeringen i flere situationer sine egne, ofte ganske markante borgerlige forslag. Disse blev så mødt af modstand eller regulær afvisning, hvorefter forslagene enten blev trukket tilbage eller forandret til ukendelighed gennem forhandlinger. KV-regeringen blev trods dette siddende, da oppositionen trods alt ikke kunne enes nok til at opstille et holdbart alternativ. 

I Skatteministeriet fortsatte den ”kreative bogføring”. I 1989 er der et hul i budgettet på 150 mio. kr. Ander Fogh Rasmussen står nu overfor at skulle gå den tunge gang til finansministeren, for at bede om et stort beløb til dækning af merforbruget i ministeriet. Denne mulighed er dog i så voldsom strid med ministerens minimalstats-ideologi, at der må findes andre og mere kreative løsninger. I det sene efterår indgår ministeriet og Datacentralen derfor en kontrakt, hvor en betaling på 35 mio. kr. udskydes til 1990.

Noget sådant er ulovligt, og især når ministeren ikke informerer andre. Det undlader Anders Fogh Rasmussen at gøre, trods det at han deltaget i beslutningen, men antagelig uden at han vidste, at det var ulovligt.

Forholdet bliver heller ikke oplyst, da han i slutningen af november alligevel må bede finansudvalget om flere penge; eller da udvalget den 6. december beder om flere oplysninger om de kaotiske forhold i ministeriet.

Kommissionsdomstol

Praksissen med at overføre penge til næste budgetår førte til en kritik fra rigsrevisionen af skatteministeren. Dette faldt sammen med stigende pressefokus på kaotiske tilstande med intriger, konkurrence og manglende opgaveløsning i Told & Skat.

Trods hemmeligholdelsen af kontrakten med Datacentralen siver oplysningen alligevel ud, og i begyndelsen af 1990 blev der nedsat en kommissionsdomstol.

Kommissionsdomstolen kommer på et langstrakt arbejde, og er først i stand til at afgive en slutrapport 18. november 1992. Kommissionsdomstolen har angiveligt haft store problemer med at indsamle data om sagen fra ministeriet. Det viser sig, at som følge af omstruktureringer og nedskæringer er selv de mest basale administrative procedurer brudt sammen i flere direktorater. Der føres ikke længere journal over ind- og udgående post. Vigtige aktstykker er ikke journaliserede og må formodes at være forsvundet – eller destruerede. Revisionsfirmaet Schøbel & Marholt har i slutningen af 89 gennemført en vigtig undersøgelse af arbejdsgangen i ministeriet, og er herunder også faldet over kontrakten med Datacentralen, men rapporten der har været dyr og må formodes at være vigtig, er helt forsvundet. Kun et internt notat fra ministeriet er tilbage.

Kommissionsdomstolens afgørelse

I midten af november 1992 afleverede Kommissionsdomstolen sin endelige beretning om bogføringspraksissen i Skatteministeriet. Den konstaterede, at Fogh Rasmussen havde forsømt at informere Finansministeriet om den problematiske kontrakt med Datacentralen, og at han havde afgivet uklare, ufyldestgørende og urigtige oplysninger til Folketinget om bogføringen af EDB-udgifterne i Skatteministeriet.

Misinformationen af Folketinget var selvklart ministerens ansvar, mens ansvaret for selve den kreative bogføring ifølge beretningen påhvilede fem embedsmænd i Skatteministeriet, som det blev anbefalet at rejse disciplinærsag imod.

Anders Fogh Rasmussen tog konsekvensen af sagen. Onsdag den 18. november 1992 valgte Anders Fogh Rasmussen at trække sig som økonomi- og skatteminister og han bad derfor statsministeren om sin afsked.

Hvis han var blevet, er der bred enighed om, at han utvivlsomt i Folketinget ville blive mødt af et mistillidsvotum.