Udenrigsminister Jeppe Kofod er gået i selvisolation. Udenrigsministeriet har i en pressemeddelelse oplyst, at et nært familiemedlem til udenrigsministeren er testet positiv for covid-19. Udenrigsministeren aflyser derfor forestående tjenesterejser og afholder møder virtuelt.
OECD 60 år 14. december 2020
Dermed går Jeppe Kofod glip af fejringen i Paris af OECD’s 60-års fødselsdag mandag den 14. december.
Udover at misse et storslået fødselsdagsprogram afskæres Jeppe Kofod også fra at arbejde for kongerigtes interesser. Der er nemlig en dansk kandidat til posten som generalsekretær i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).
Dansk kandidat til posten som generalsekretær for OECD
Regeringen har nomineret Ulrik Vestergaard Knudsen til at blive ny generalsekretær i OECD. Ulrik Vestergaard Knudsen er i øjeblikket vice-generalsekretær i OECD, og før det var han direktør i Udenrigsministeriet.
OECD’s nuværende generalsekretær, Angel Gurría, 70, tidligere udenrigsminister i Mexico, der har haft posten siden 2006, træder tilbage med udgangen af maj 2021.
Om OECD
OECD har eksisteret siden 1961 og har hovedkvarter i Paris.
Organisationen, der ofte kaldes “de rige landes klub”, sigter mod at fremme økonomisk udvikling og verdenshandel, har 37 medlemslande og har som vigtigste mål at samordne den økonomiske politik i medlemslandene. Generalsekretæren er formand for OECD Council, der består af medlemslandenes samt EU’s faste repræsentanter, og han leder sekretariatet, der består af 3300 ansatte økonomer, jurister, statistikere, digitale eksperter, kommunikationsfolk m.v.
OECD Council træder en gang om året sammen på ministerniveau, hvor regeringschefer, udenrigs-, handels- og økonomiministre mødes
Udvælgelsesproceduren omfatter interviews og konsultationer om kandidaterne, men det må forventes at beslutningen reelt træffes i Paris under 60-års festlighrederne.
Det kan dog ikke ventes, at annonceringen af en ny generalsekretær før en gang i starten af 2021.
Andre kandidater
Sverige har nomineret tidligere EU-kommissær Cecilia Malmstrom.
USA har nomineret Christopher P. Liddell, vicestabschef I Det Hvide Hus. Liddell, der blev født I New Zealand, har dobbelt statsborgerskab. Før Liddell kom til Det Hvide Hus, var han økonomidirektør (CFO) i General Motors Co., CFO i Microsoft Corp., og CFO of International Paper Co.
Canada har nomineret tidligere finansminister Bill Morneau.
Tjekkiet har nomineret Mr. Vladimír Dlouhý, der har været vicestatsminister og minister for økonomi, industri og handel. Han er formand for Czech Chamber of Commerce og Viceformand for EUROCHAMBRES, sammenslutningen af europæiske handelskamre, der repræsenterer over 20 million virksomheder i 44 lande.
Australien har nomineret finansminister Mathias Cormann.
Estland har nomineret Estlands præsident, Kersti Kaljulaid. Kersti Kaljulaid har været medlem af Verdensbankens rådgivningspanel for World Development Report 2021 samt medlem af Europarådets Council on Foreign Relations.
Polen har nomineret klima- og miljøminister Michal Kurtyka
Schweiz har nomineret den tidligere centralbankchef Philipp Hildebrand
Grækenland har nomineret tidligere undervisnings- og udviklingsminister Anna Diamantopoulou, der i øjeblikket er formand for den Athen-baserede tænketank “DIKTIO” – Network for Reform in Greece and Europe.
Chris Liddell
Af de 10 har mange anset Chris Liddell for favorit. En amerikaner har aldrig haft generalsekretærposten i organisationens 60-årige historie.
Trump-nederlaget i det amerikanske præsidentvalg har dog reduceret hans chancer for at få jobbet.
Kersti Kaljulaid
Estlands præsident siden 2016, den 50-årige Kersti Kaljulaid, er en interessant kandidat.
Kaljulaid har været økonomisk rådgiver for den estiske statsminister, direktør for et kraftværk og medlem af EU’s revisionsret fra Estlands medlemskab af EU i 2004.
Kersti Kaljulaid har stået i spidsen for Estlands vellykkede bud på et ikke-permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd (UNSC). Som led i kampagnen rejste Kaljulaid verden rundt, der endte med at Estland i 2019 opnåede et sæde i Sikkerhedsrådet i perioden 2020-2021.
Præsident Kaljulaid har også for nylig været vært for virtuelle topmøder i Tallinn for 12, hovedsagelig central- og østeuropæiske EU-medlemsstater med sigte på at udvikle transport-, energi-, digital- og miljøinfrastrukturer.
Thorkil Kristensen 1960-1969
Danmark har før haft posten som generalsekretær i OECD. Venstrepolitikeren, finansministeren og professoren Thorkil Kristensen (Thorkil Livrem) var generalsekretær 1960-1969.
“Trump-nederlagetDet”! Valget er langt fra afgjort endnu, da der samles overvældende beviser for mange slags valgfusk. Alt mærkeligt nok til Bidens fordel. Der var al slags manuelle fejl og dertil et software program, Dominion og Smartmatic, som er udviklet af Venuzuela til fordel for Hugo Charvez. indholdet i maskinerne blev ført til Frankfurt og Spanien under valgnatten for at blive behandlet der. Mærkeligt nok har vi også disse korrupte software systemer i danske valg!
LikeLike