Polen og Ungarn ophæver blokeringen af EU-budgettet og Corona-genopretningspakken

Siden den 16. november 2020 har Ungarn og Polen blokeret for vedtagelsen af det nye EU-budget for 2021-27 på 1050 mia. euro og for Corona-genopretningspakken på 750 mia. euro. I danske kroner taler vi om 13500 mia. kroner!

Ungarn og Polen anført af den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, protesterede mod, at det tyske EU-formandskab og EU-Kommissionen i aftalen med Europa-Parlamentet er gået længere end aftalt vedrørende krav om overholdelsen af reststatsprincipper (rule of law).  Efter Viktor Orbáns og Mateusz Morawieckis opfattelse er retsstatsmekanismen i strid med EU-traktaten.

Retsstatsmekanismen skulle træde i kraft 1. januar 2021 sammen med det nye budget som betingelse for anvendelse af EU-midler, herunder midlerne i Corona-genopretningspakken.

Europa-Parlamentet har nægtet at genforhandler aftalen, og nogle EU-lande har tilkendegivet, at de om nødvendigt vil gå videre med budget og hjælpepakke uden Ungarn og Polen.

Under alle omstændigheder kunne situationen udvikle sig til en alvorlig trussel mod sammenhængskraften i EU.

Det tyske EU-formandskabs hovedpine

Det tyske EU-formandskab har i de sidste 14 dage arbejdet på at løse den gordiske knude, og i mellemtiden har Polens premierminister Mateusz Morawiecki og Ungarns premierminister Viktor Orban haft flere koordinerende møder, hvor de har gravet hælene i, og gentaget kravet om, at før EU’s midler kan knyttes til retsstatsmekanismen skal det bekræftes ved en traktatændring.

De to ledere har med henvisning til en fælles erklæring foreslået at begrænse eventuelle yderligere budgetbetingelser her og nu til beskyttelse af EU’s finansielle interesser, og fortsætte drøftelserne i Det Europæiske Råd ”whether a link between the Rule of Law and the financial interests of the Union should be established”.

Løsning på Topmødet

Det lykkedes det tyske formandskab op til EU-Topmødet torsdag den 10. og fredag den 11. december i Bruxelles at opnå tilslutning til et kompromis, der herefter er bekræftet på Topmødet.

Løsningen indebærer, at de med EU-Parlamentet aftalte tekster står uændrede, men på Topmødet er der vedtaget en supplerende juridisk bindende erklæring, som fastslår:

• at retsstatsmekanismen kan indbringes for EU-Domstolen, der skal vurdere om mekanismen er i strid med traktaterne.
• at retsstatsmekanismen under alle omstændigheder kun gælder fremadrettet for det nye budget for 2021-27 og for Corona-genopretningspakken.
• at retsstatsmekanismen skal målrettes mod at beskytte ”unionens finansielle interesser” og dermed sikre en god forvaltning af EU-midler. Retsstatsmekanismen kan ikke bruges til at lægge pres på medlemslande i politiske spørgsmål vedrørende f.eks. det juridiske system, LGBT-rettigheder eller indvandring.
• at EU-Kommissionen skal udarbejde guidelines for hvordan retsstatsmekanismen konkret skal anvendes.

Det vurderes, at det vil tage måneder – måske år – at gennemføre de aftalte procedurer inden retsstatsmekanismen eventuelt kan træde i kraft.