David Hellemann, den faglige deroute og New Brutalism i den offentlige personalepolitik

Da S, R, SF-regeringen tiltrådte 3. oktober 2011 stiftede vi bekendtskab med den hidtil upåagtede Bjarne Corydon som finansminister.

Finansministeriets daværende departementschef David Hellemann kunne med bistand fra Deloitte straks præsentere den nye finansminister for et forslag om ”Effektiv Administration”, hvor regeringen blev stillet i udsigt, at statsadministrationen umiddelbart kunne spare 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

Bjarne Corydon

Bjarne Corydon, der ifølge et portræt i Berlingske Tidende den 29. maj 2015 dengang satte det ”lighedsprægede velfærdssamfund” højt, var så forhippet på at levere resultater, at han staks med kyshånd tog mod forslaget, og dermed satte al anstændighed til side.

Det skal ikke være en undskyldning men Bjarne Corydon havde dengang en meget snæver arbejdsmæssig baggrund som udelukkende Socialdemokratisk funktionær både før og efter den Aarhusianske DJØF-uddannelse som cand.scient.pol. Den beskedne erfaring hæmmede ham dog ikke i hans virketrang.

Bjarne Corydon kunne ikke nøjes med New Public Management, men indførte en supplerende New Brutalism i den offentlige personalepolitik: Personalepolitikkerne blev gennemtvunget med en uset og helt unødvendig ufølsomhed, der chokerede ikke kun DJØF, Gymnasieskolernes Lærerforening, Danmarks Lærerforening men alle 745.000 offentligt ansattes organisationer.

”Blå Bjarne” flyttede senere til McKinsey & Company og sidder nu til alles overraskelse som chefredaktør for erhvervsavisen Børsen. I hans ministertid så vi hans umusikalske brutalitet demonstreret i bl.a. hans SMS-indblandinger i faglige konflikter, i DONG-sagen, i gennemtvingelsen af Offentlighedsloven, og i forsøget på at afskære Rigsrevisionen fra at gå nærmere ind i solcelleskandalen m.v.

Moderniseringsstyrelsen

Med Bjarne Corydons tilladelse fusionerede David Hellemann den 1. november 2011 uden forudgående varsel 2 styrelser under Finansministeriet: Økonomistyrelsen (regnskaber) og Personalestyrelsen (personaleadministration). Op af asken og ud af fusionen kom Moderniseringsstyrelsen. Ingen havde set det komme og slet ikke de knap 100 medarbejdere fra de fusionerede styrelser, der blev afskediget.

Personalestyrelsens direktør Lisbeth Lollike blev orienteret dagen før fusionen og blev umiddelbart tvunget på pension. Økonomistyrelsens direktør Charlotte Münter fik et nyt job som direktør for Digitaliseringsstyrelsen. Vicedirektørerne i de to nedlagte styrelser fik besked på, at deres stillinger ville blive slået op, og at de ikke skulle ulejlige sig med at søge!

Niels Gotfredsen direktør

Moderniseringsstyrelsen var herefter etableret med Niels Gotfredsen som direktør – indtil da først kontorchef Finansministeriet, herefter budgetbisse i Forsvarskommandoen, kontorchef i Ankestyrelsen og afdelingschef i Finansministeriet og i øvrigt bror til præsten og debattøren, Sørine Gotfredsen.

Der kom snart navn på nye vicedirektører: Trolle K. Andersen bliver hentet ind fra Hjørring, hvor han var chef for Forsvarets Regnskabstjeneste. Lise­Lotte Teilmand hentes ind fra departementet til at lede et nyt Koncerncenter, som bliver hele Finansministeriets nye, fælles servicekontor.

Barbara Bertelsen

Den 3. vicedirektør – som fik hele pakken med at forhandle overenskomster i staten efter et skærpet koncept, hvor økonomistyring og ledelses­ og overenskomstområdet bindes sammen – blev cand.jur. Barbara Bertelsen, der med en ydmyg baggrund som cand.jur. fra Aarhus havde været ansat i Justitsministeriet.

Barbara Bertelsen spillede en nøglerolle i lærerkonflikten i 2013 og blev efterfølgende af Mette Frederiksen belønnet med posten som departementschef i Justitsministeriet. Barbara Bertelsen er i dag departementschef i Statsministeriet, hvor hun har spillet en central rolle i ”Minkskandalen”.

Effektiv Administration har kostet

Med etableringen af Moderniseringsstyrelsen fik Finansministeriet samlet hele statens styringsdagsorden, og fra det udgangspunkt kastede Finansministeriet sig nu over alle fagministerierne, der blev beordret til at udarbejde handlingsplaner for hvordan de ville levere de lovede budgetforbedringer på 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

Idéen med ”Effektiv Administration” var at målrette bevilgede midler mod kerneopgaverne. Det betød, at ministerierne fik at vide, at de skulle fokusere: ikke­prioriterede opgaveområder skulle skæres bort og øvrige områder effektiviseres. Målet var en mere effektiv opgavevaretagelse i centraladministrationen og at ministeriernes indsatser skulle understøtte S, RV, SF-regeringens overordnede politik.

Finansministeriet trumfede ikke kun ministeriernes faglighed, men satte sig også hårdt på personalepolitikken i den offentlige sektor, og David Hellemanns fingeraftryk findes på det blodbad, der efter regeringsskiftet med henvisning til behovet for ”fokusering” og ”effektivisering” blev foranstaltet i centraladministrationen

Finansminister Bjarne Corydon og departementschef David Hellemann har med ”Effektiv Administration” et væsentligt ansvar for at initiere den tilsidesættelse af hensynene til ordentlighed og personalepolitiske principper i centraladministrationen, der siden har karakteriseret den offentlige sektor.

Corydon og Hellemann bærer også ansvaret for den faglige deroute i centraladministrationen og alle ”møgsagerne”. Når fokusering og effektivisering af hele systemet får forrang, må hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet vige. Når det rundt om på Slotsholmen erfares, at på allerhøjeste niveau helliger målet midlet, tager andre også ved lære – især i de ministerier og styrelser, hvor der ikke er et kvalificeret modspil fra erfarne ministre.

https://amtsavisen.dk/artikel/50-%C3%A5r-hans-evner-gav-ham-%C3%B8genavnet-budgetbissen