The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP)

RCEP

Den 15. november 2020 undertegnede 15 lande i Hanoi i Vietnam en økonomisk partnerskabsaftale, RCEP. Dermed blev verdens største handelsblok skabt, der med over 2,2 milliarder mennesker – næsten en tredjedel af verdens befolkning – dækker 29 pct. af det globale bruttonationalprodukt.

RCEP består af 10 sydøstasiatiske lande ASEAN-lande (Brunei Darussalam, Cambodia, Indonesia, Lao PDR, Malaysia, Myanmar, the Philippines, Singapore, Thailand og Viet Nam) samt Sydkorea, Kina, Japan, Australien og New Zealand, og forhandlingerne har stået på siden 2012. Aftalen blev undertegnet i marginen af et møde i Association of Southeast Asian Nations – ASEAN.

RCEP-aftalen vurderes som betydningsfuld, fordi aftalen omfatter en stor gruppe af lande, og fordi aftalen inkluderer Kina.

Mens Kina tidligere har indgået en række bilaterale handelsaftaler, er det første gang Kina har undertegnet en regional multilateral handelspagt, og aftalen betegnes som ”en sejr for multilateralisme og frihandel”.

RCEP-aftalen forventes over tid at eliminere en række toldsatser på import af varer med oprindelse i RCEP-landene. Under de hidtidige aftaleforhold har et produkt fremstillet i Indonesien, der f.eks. Indeholder australske dele, muligvis kunne blive udsat for told andetsteds i Asien.

Aftalen indeholder også bestemmelser om intellektuel ejendomsret, telekommunikation, finansielle tjenester, e-handel og professionelle tjenester.

RCEP-aftalen vurderes at kunne bidrage til at øge det globale BNP og øge den økonomiske vækst i aftalelandene med 0,2 pct. årligt. Visse analytikere mener, at aftalen sandsynligvis især vil være til fordel for Kina, Japan og Sydkorea fremfor de andre medlemsstater.

Under alle omstændigheder kan det tage et stykke tid, før aftalen får fuld effekt, fordi 9 af aftalelandene skal ratificere aftalen, før den træder i kraft. I visse lande kan der forudses en vis modstand mod aftalen i de nationale parlamenter som følge af generel skepsis overfor Kina og globalisering.

USA og Indien ikke med

USA, der allerede i 2017 trak sig fra forhandlingerne om et Trans-Pacific Partnership (TPP) mellem asiatiske og stillehavslande, er ikke med i aftalen.

Indien var også oprindeligt en del af forhandlingerne, men trak sig sidste år over bekymring for, at lavere told kunne skade lokale producenter.

Indien satser som bekendt på at opbygge et stærkt indenlandsk landbrugs-og industrigrundlag, og vurderingen har været, at disse bestræbelser ikke ville blive understøttet ved en tilslutning til RCEP-aftalen.

Når Indien efter syv års forhandlinger i den afsluttende fase fravalgte RCEP, fordi aftalen i sin form ikke ville have understøttet nationale interesse, har Indien på sin vis fulgt en internationale trend.

Med fokus på politikker som ”Make-in-India”, ”America First”, ”MAGA” bevæger verdensøkonomien sig langsomt i retning af protektionisme. RCEP-aftalen ville næppe have været en stor fordel for sektorer som landbrug, mejeribrug og andre sektorer, som den indiske regering søger at fremme i stærk konkurrence med lande som Australien og Kina. I forhold til Kina var der også udsigt til, at Indiens elektronik- og metalsektorer ville tabe konkurrencen.

I Indien opfattes Kina som et problem

I det hele taget er Kina et problem i Indien. Indien har konstant givet udtryk for bekymring over sit handelsunderskud over for Kina. I 2018-19 lå Indiens handelsunderskud over for Kina på 53,56 milliarder dollar. Selvom Indiens eksport til Kina har været stigende i løbet af de sidste par år, har Indien stadig ikke været i stand til at mindske det enorme handelsunderskud.

Desuden har Indien også handelsunderskud med andre RCEP-medlemmer.

Samtidig har strømmen af direkte investeringer fra RCEP-lande til Indien har været temmelig lav og mens Indiens økonomi ikke først og fremmest drives af eksporten, ville RCEP-aftalen have betydet, at Indien ville blive den største importør i RCEP-samarbejdet. De forholdsvis billigere varer ville godt nok have været en fordel for de indiske forbrugere, men ville også have bidraget til at smadre en række virksomheders nationale hjemmemarked.

Vurderingen i Indien har været, at RCEP ikke ville have bidraget meget til at forbedre den økonomiske vækst, som faldt fra 8,2 procent i 2016 til 6,1 procent i 2019.

Indien har høje toldsatser som en foranstaltning til at beskytte sin indenlandske industri og landbrug mod udenlandsk konkurrence, men tilsvarende mødes indisk eksport af told på afsætningsmarkederne.

Indien har forbedret sin placering på Verdensbankens rangliste over ”Ease of Doing Business” fra nr. 77 i 2018 til nr. 63 i 2019 (ud af 190 lande), men ligger stadig dårligere end RCEP-lande som Kina, Australien, New Zealand og Malaysia.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s