Mærsks Syvtakkede kommunikation

MRV-regler Maersk

Esplanaden har med reklamefilmen ”Together, All The Way” ifølge flere eksperter lanceret den måske mest pinlige reklame, der nogensinde er produceret.

Filmen varer blot 3 minutter og 48 sekunder og minder mest om en Benetton-reklame fra 1990’erne, men fra start til slut sovset ind i woke buzzwords og uhæmmet forherligelse af globalisering.

I 1990’erne virkede den kulørte markedsføring for Benetton, men i dag er eksperter kritiske.

Blandt de hårdeste kritikere er lektor på Institut for Medievidenskab ved Syddansk Universitet Bo Walther Kampmann, der har anmeldt ”Together, All The Way” for KForum. I teksten skriver Bo Walther Kampmann, at reklamen er ”universets kummerligste video”, der sætter ”en fed streg under arrogancen og den tilbageholdte rosévinsbøvs fra Esplanaden”.

Han suppleres af brandingsekspert Hanne Feldthus, der har anmeldt videoen på marketingbranchens site Bureaubiz.

”En gang imellem ser man en kommerciel film, hvor man taber kæben af faglig forargelse, men at det kunne være Mærsk, der udløste sådan en reaktion, havde jeg alligevel ikke troet,” skriver Hanne Feldthus og opfordrer læserne til selv at se videoen: ”Bare så I ikke tror, at jeg er på piller”.

”Organisatoriske ændringer”

Den 1. september 2020 meddelte Mærsk, at transport- og logistikvirksomheden skulle igennem en række organisatoriske ændringer: Rederiet Safmarine og speditionsfirmaet Damco ophører som selvstændige enheder og bliver i stedet lagt ind under Mærsk-navnet. Samtidig bliver det tyske rederi Hamburg Süd, som Mærsk købte i 2017, knyttet tættere til Esplanaden.

I Esplanadens pressemeddelelse camoufleres det, der i realiteten er besparelser og fyringer i A.P. Møller – Mærsk A/S, af formuleringer, der gør direktør Vincent Clerc fortjent til årets bullshit-pris:

“Our customers are at the heart of our vision. Their evolving supply chain needs are increasing the demand for multiple modes of transport and to meet these needs, we’re bringing our company’s expertise and capabilities even closer together”.

“With the integration of Safmarine, we can present Safmarine customers with the full ocean and supply chain offering and more scale. At the same time, I’m very excited to have Safmarine’s passion for customers closer to Maersk by uniting our teams”.

“Our colleagues in Damco have delivered a remarkable effort under challenging market conditions, serving customers through focus, discipline and expertise which will now be a strong asset for our customers in Maersk.”

NOVO og Ørsted har for længe siden overhalet A.P. Møller – Mærsk A/S som Danmarks mest værdifulde selskab, og først i en fondsbørsmeddelelse i oktober 2020 – pakket ind i oplysningen om den positive økonomiske udvikling i 3. kvartal – fik Mærsk oplyst hvor mange medarbejdere, der vil blive afskediget i forbindelse med den ”omstrukturering”, som blev meldt ud i begyndelsen af september: 2.000 medarbejdere!

” Together, All the Way” og Søren Skou som Mr. Chance

Selvom der stilles spørgsmål til Mærsks kommunikation og eksperter kritiserer den nye reklamefilm er CEO i A.P. Møller – Mærsk A/S, Søren Skou, glad for filmen: ”Det er en fin film. Jeg er ikke reklameekspert, og det er også svært for mig at sætte mig ind i, hvad der rammer et ungt publikum. Men det er vigtigt for os at signalere, at vi er en multikulturel og en mangfoldig virksomhed, fordi vi skal kunne tiltrække medarbejdere rundt om i verden,” forklarer Søren Skou til Berlingske Tidende.

Søren Skou, der sikkert er en glimrende shippingmand, kommer i sit forsvar for den talentløse reklamefilm ufrivilligt til at fremstå som Peter Sellers som den retarderede midaldrende gartner, Mr. Chance, i filmen ”Being There”. Der lyttes andægtigt til Mr. Chance, der med sine enfoldige betragtninger fra det eneste han kender til: havearbejde, tillægges profetiske evner for at vurdere den økonomiske situation, når han f.eks. med alvorsfuld mine udtaler: “Spring is the time for planting”.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s