Ny chef for Verdenshandelsorganisationen, WTO

Kandidater WTO

Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organization, WTO) i Geneve begyndte allerede i juni processen med at vælge en ny generaldirektør til at erstatte Brasiliens Roberto Azevedo, der trådte tilbage 1 år før beskikkelsesperiodens udløb til fordel for et vellønnet job i PepsiCo.

WTO er dermed i øjeblikket uden ledelse, og samtidig er organisationen i sin største krise i dens 25-årige historie.

Normalt bruger WTO ni måneder på at vælge en ny chef, men har nu været tvunget til at korte processen ned til 3 måneder.

Medlemslandene træder sammen den 27. oktober 2020 for at tage stilling til de 2 tilbageværende kandidater. Ambitionen er inden den 7. november 2020 at finde den nye chef ved konsensus, men processen kan blive forlænget i afventen af udfaldet af det amerikanske præsidentvalg den 3. november 2020, der kan betyde, at den amerikanske holdning til WTO og en ny generaldirektør ikke er klar. Der er ligeledes rejst tvivl om det vil være muligt inden årets udgang at få taget stilling til WTO’s budget for 2021.

I den sidste ende kan det ende med en afstemning.

WTO-problemer

Blandt de akutte problemer er WTO’s appeldomstol, som skulle afgøre internationale handelstvister, men som er blevet lammet, fordi udnævnelsen af nye dommere har været blokeret.

Donald Trump er kritisk overfor WTO, som han ser som et redskab for USA-fjendtlige globalister, der tillod at Kina krænkede spillereglerne. Trump har endda foreslået at forlade WTO, selv om der ikke er annonceret nogen faste planer. Hvis præsident Donald Trump gør alvor af truslerne om at trække USA ud af WTO, vil det betyde enden på organisationen.

Det bør dog ikke glemmes, at det var Barack Obama, der startede med at undlade at udnævne amerikanske dommere til WTO, der nu er lammet selvom europæiske lande havde ønsket at styrke organisationen.

Situationen giver anledning til bekymring i Danmark, der traditionelt har set internationalt regulerende organisationer som en fordel for en lille og åben økonomi som den danske.

Af Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår det, at WTO er rygraden i det globale handelssystem, og Danmark er ifølge silkeaberne, blåfrakkerne og lakskoene på Asiatisk Plads en stærk støtte af WTO og et effektivt multilateralt handelssystem.

EU-kompetence men Jeppe Kofod har alligevel en mening

I forhold til WTO er Danmark repræsenteret af EU, men den danske regering har dog sin egen opfattelse. Den 16. juni 2020 sagde udenrigsminister Jeppe Kofod i Folketinget om WTO:
”Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at WTO for nuværende ikke er i stand til effektivt at adressere udfordringerne fra unfair handelspraksis som mangelfuld håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller uigennemsigtige statslige subsidier. Her er hovedudfordringen sagt lidt firkantet, at WTO-reglerne er utidssvarende i forhold til Kina og andre lande med stærk statsstyring af økonomien. Som et lille åbent land er Danmark dybt afhængigt af et velfungerende multilateralt handelssystem. Derfor lægger regeringen stor vægt på, at vi fra dansk side via EU styrker indsatsen for at modernisere WTO’s regelsæt. Organisationen skal reformeres, så mere tidssvarende regler kan håndteres, altså de konkrete udfordringer, vores virksomheder kommer ud for i den globale økonomi. Reformindsatsen skal have et bredt sigte om at sikre færre og ensartede globale konkurrencevilkår for alle WTO’s medlemmer frem for at fokusere på enkeltlande. Vi skal arbejde gennem EU, både fordi WTO og handelspolitik er EU-kompetence, og fordi det er det mest effektive. Hver især er EU-landene jo i virkeligheden for små til at påvirke de globale spilleregler. Kun ved at stå sammen og tale med én og stærk stemme kan vi opnå positive forandringer.”

WTO

Azevedos efterfølger kan se frem til vanskelige forhandlinger om grundlæggende reformer i WTO, der af USA og andre er stærkt kritiseret for at være handlingslammet. WTO’s ministerkonferencen, der afholder møder mindst hvert andet år, har den øverste beslutningskompetence, men organisationen er i øvrigt præget af et omfattende bureaukrati med et vareråd, et råd for tjenester (services) og et intellektuelt ejendomsråd, som alle rapporterer til et generalråd ud over mange arbejdsgrupper og udvalg.

WTO blev oprettet i 1995 og erstattede den såkaldte almindelige overenskomst om told og handel – ”General Agreement on Tarifs and Trade, GATT” som verdens globale handelsorgan med 164 medlemslande. Organisationens sæt af styringsregler stammer fra Uruguay-runden i GATT-forhandlingerne, der fandt sted fra 1986 til 1994, og udgør stadig det grundlæggende regelsæt for de 164 medlemslandes multilaterale handel med varer.

Det grundlæggende princip i WTO er en såkaldt MFN-klausul (Most Favoured Nation) som forpligter et WTO-medlemsland til at enhver indrømmelse, fordel eller beskyttelse, der ydes til et andet land, skal udstrækkes til alle andre WTO-medlemslande. Sigtet er simpelthen, at intet enkelt land skal have en handelsfordel i forhold til andre.

Udover varer regulerer WTO i princippet også handelen med tjenester, intellektuelle ejendomsrettigheder herunder ideer, koncepter, design, patenter m.v.

Hvis en virksomhed beslutter at investere i et fremmed land ved for eksempel at oprette et kontor i dette land, vil WTO’s regler (og dermed et lands lokale love) styre, hvordan det kan gøres. Teoretisk set, hvis et land er medlem af WTO, kan dets lokale love ikke være i modstrid med WTO’s regler og forordninger, der i øjeblikket regulerer ca. 96,4 pct. verdenshandelen. Hvis der opstår en handelstvist, arbejder WTO for at løse den. Hvis et land f.eks. etablerer en handelsbarriere i form af en toldsats mod et bestemt land eller en bestemt vare, kan WTO udstede handelssanktioner mod det krænkende land. WTO vil også arbejde for at løse konflikten gennem forhandlinger.

Krav om reformer i WTO

Trods alle gode hensigter, har WTO ikke i tide været i stand til at håndtere stigende protektionisme, dybe recessioner forårsaget af finanskrisen og COVID-19-pandemien og voksende handelsspændinger, især mellem De Forenede Stater og Kina.

Efter dødvandet i de multilaterale forhandlinger med WTO om Doha-udviklingsdagsordenen har USA, EU og andre lande været nødt til at finde alternative metoder til at sikre bedre adgang til tredjelandes markeder. Derfor er der i de senere år udenom WTO indgået en række frihandelsaftaler, som rækker langt videre end til nedsættelse af toldsatser og handel med varer.

I WTO-sammenhæng er Kina et særligt problem. Det er ikke kun Trumps opfattelse, men sådan ser man det faktisk også – efter års tøven – i EU. Kina blev medlem af WTO i 2001, men medlemskabet har ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger: Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Kandidaterne til posten som generaldirektør i WTO

Der var oprindelig 8 kandidater til WTO-posten, men feltet er nu indsnævret til 2:

Ngozi Okonjo-Iweala (Nigeria), bestyrelsesformand for den globale vaccinealliance Gavi.

Okonjo-Iweala, 65, økonom og udviklingsspecialist, og hun har fungeret som Nigerias udenrigsminister og finansminister og som administrerende direktør for Verdensbanken. Den tidligere Harvard- og MIT-studerendes arbejde har involveret bestræbelser på at gøre immuniseringsprogrammer økonomisk bæredygtige.

Ngozi Okonjo-Iweala, der den 27. juni 2020 i Berlingske Tidende nærmere har redegjort for sit syn på WTO, syntes at have regional opbakning fra Vestafrika.

Okonjo-Iweala, har positioneret sig som en outsider – en, der aldrig har arbejdet i WTO eller ledet en handelsaftale forhandling. I sidste uge opfordrede hun til en tilbagevenden til “et multilateralt system. Lad os styrke det – det er det, der vil tjene verden, og lad os gøre mindre ud af de bilaterale handelsaftaler”, sagde hun under en videokonference sidste torsdag.

Okonjo-Iweala har stærk støtte fra Den Afrikanske Union med 55 medlemmer, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater og Organisationen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet.

Det forlyder, at EU er tilbøjelig til at støtte Nigerias Ngozi Okonjo-Iweala.

Det skal endvidere bemærkes, at EU spillede en vigtig rolle i udskilningen af 2 kandidater til den afgørende runde, da EU-gruppen af 27 lande valgte både Yoo og Okonjo-Iweala.

Det betød, at Kenyas Amina Mohamed, der tidligere var betragtet som favorit, var ude af løbet.

Ms Yoo Myung-hee (Republic of Korea)

Minister for Trade.

Yoo Myung-hee store plus er omfattende erfaring med det internationale handelssystem.

USA’s handelsrepræsentant Robert Lighthizer vil – hvis Donald Trump vinder valget – have afgørende indflydelse på den amerikanske position. Han er en mangeårig WTO-skeptiker, og folk tæt på ham siger, at han ville foretrække at se en mere teknokratisk kandidat som Sydkoreas handelsminister Yoo som Generaldirektør for WTO. Hun har 25-års erfaring og har bidraget til at udvide sit lands kommercielle netværk gennem bilaterale aftaler med Kina, EU, Storbritannien og USA. Lighthizer kender koreaneren personligt fra deres samarbejde om en genforhandling af en handelsaftale tidligt i Trump-administrationen.

Hvad Kina, Brasilien, Indien og andre toneangivende lande mener er fortsat uklart.

Kandidaternes kampagne

Yoo har kæmpet hårdt for at sikre støtte fra Japan, der både er en handelspartner og rival til Sydkorea. Forværrede handelsforbindelser mellem de to eksportkraftcentre vejede i første omgang tungt på Yoos kampagne og er fortsat en vigtig overvejelse i løbets sidste fase.

Både Yoo og Okonjo-Iweala har bearbejdet medlemslandene med henblik på at opnå deres støtte. Blandt de modydelser, der tilbydes de lande, der støtter dem, er blandt andet posten som 1 af de 4 Vicegeneraldirektører i WTO.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s