Brødnid i advokatbranchen

Kammeradvokaten

Konkurrencen i advokatbranchen hævdes undertiden at være begrænset. Hertil kommer kritik af arrangementet med en statslig kammeradvokat. Ordningen angribes løbende af andre advokater, der gerne vil have del i de mere lukrative statslige advokatopgaver. Hertil kommer kritik af Kammeradvokaten fra et anseeligt antal private borgere, der er onde i sulet, fordi de har tabt f.eks. skattesager, som Kammeradvokaten har ført for staten.

Politisk tilslutning til den nuværende ordning

Forud for den nuværende kammeradvokataftale, gennemførte staten allerede i 2012 en undersøgelse af Kammeradvokat-ordningen.

Arbejdet med undersøgelsen sluttede den 4. december 2012, og konklusionen var en anbefaling om “at løsning af statens advokatopgaver også fremtidigt sker som led i en centralt koordineret aftale med ét privat advokatkontor. Dette er i overensstemmelse med den konklusion, som er draget i forbindelse med tidligere overvejelser om tilrettelæggelsen af opgaveløsningen, herunder ved etableringen af ordningen, ved de undersøgelser, der er gennemført i af Rigsrevisionen i 1980’erne og 2005-2006, og ved indgåelsen af den nuværende kammeradvokataftale i 2004”.

Anbefalingen, som alle partier, på nær Enhedslisten, tilsluttede sig, var at fastholde ordningen pga. af de mange fordele, som denne indebærer for staten, herunder stordriftsfordele, faglige synergier på tværs af ministerierne, mindre administration samt vidensopbygning- og forankring.

I forhold til den tidligere aftale, skulle den nye aftale tilpasses for at sikre større transparens og fleksibilitet for staten.

Som en del af undersøgelsen indgik faktisk en vurdering af modeller i andre lande, men der var dengang ikke politisk tilslutning til at ændre ordningen.

Konkurrencerådets analyse

Konkurrencerådet er på baggrund af kritikken i gang med en generel analyse af konkurrencen i advokatbranchen, og herunder af kammeradvokatordningen. Foreløbig har et fortroligt udkast til rapport og anbefalinger været i ekstern høring med frist den 31. august 2020.

Den eksterne høring var begrænset til relevante parter og er udsendt til en række kommercielle organisationer og aktører i og uden for markedet samt til offentlige myndigheder, der har berøring med advokatbranchen. Formålet med den eksterne høring har bl.a. været at korrigere evt. fejl og give involverede parter mulighed for at fremlægge evt. modargumenter, før den endelige rapport offentliggøres.

Analysen foreligger endnu kun som et udkast, og Konkurrencerådet er stadig ikke fremkommet med anbefalinger vedrørende konkurrencen i advokatbranchen.

Statens brug af Kammeradvokaten

Statens forbrug af Kammeradvokaten var i 2013 på 338 millioner kroner, 480 millioner i 2018, og i 2019 på 530 millioner kroner, hvilket er en stigning på 9 procent. Men fraregner man de store sagskomplekser hos Skatteministeriet, så er forbruget faktisk generelt set faldet i staten med 2 procent i forhold til 2018.

Det viser en rapport fra Økonomistyrelsen.

En af de helt store klienter hos Kammeradvokaten har de seneste år – udover Skatteministeriet – været Forsvarsministeriet, hvor skandalerne florerer i departement og styrelser.

Kammeradvokataftalen

1. januar 2015 trådte en ny kammeradvokataftale i kraft mellem Advokatfirmaet Poul Schmith og Finansministeriet.

Formålet med aftalen er at sikre statslige institutioner en nem og stabil adgang til juridiske tjenesteydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser og på tidssvarende og gennemsigtige vilkår. Aftalen skal give staten mulighed for at udnytte de tværgående faglige synergier, der følger af, at statens advokatopgaver som udgangspunkt løses samme sted. Kammeraftalen skal dermed understøtte, at der sker en tværgående vidensopbygning med det formål, at kvaliteten og effektiviteten i opgaveløsningen er høj. Aftalen skal endvidere bidrage til ensartethed i sagsbehandling til gavn for retssikkerheden.

Aftalen omfatter retssager og andre advokatopgaver, herunder juridisk rådgivning, for samtlige statsinstitutioner. Undtaget er deciderede “advokatundersøgelser” og statens inkassovirksomhed, ligesom enkelte statslige institutioner er holdt uden for aftalen.

Advokatfirmaet Poul Schmith, der er Danmarks største advokatfirma og organiseret som et I/S med 35 ejere, har også andre klienter end staten, men må ikke påtage sig opgaver, som indebærer risiko for interessekonflikt med staten i noget omfang af betydning.

Kammeradvokaten honoreres af staten fra sag til sag med 2/3 af sædvanligt advokatsalær. Herudover modtager Kammeradvokaten et fast årligt honorar for løbende telefonisk og anden kortvarig mundtlig rådgivning. Den type rådgivning er således gratis for de statslige klienter.

Økonomistyrelsen varetager statens relationer til Kammeradvokaten og påser herunder, om honorargrænsen overholdes i forhold til staten som sådan, og om ordningen i øvrigt er økonomisk forsvarlig.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s