Et bredt flertal i Folketinget blev den 6. december 2019 enige om en aftale om en ny klimalov, der slår fast, at Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030.
Formentlig den mest ambitiøse klimalov i verden, sagde klimaminister Dan Jørgensen dengang.
Efter klimaloven skal ministeren hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
Klimaprogrammet skal give en status på klimaindsatsen og pege frem mod klimamålet i 2030. Med klimaprogrammet skal regeringen også forholde sig til Klimarådets anbefalinger – blandt andet anbefalinger til et klimamål i 2025 og en CO2-skat.
I Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget den 6. oktober 2020 hævdes det, at regeringen har knækket koden: Den socialdemokratiske klimapolitik skaber arbejdspladser i stedet for at lukke dem. Uligheden må ikke stige. Og vi skal fortsat have råd til velfærd.
Mette Frederiksen erklærede sig også parat til at indgå en kontrakt: Grønne ambitioner, social retfærdighed, sund erhvervspolitik og råd til velfærd.
Som forventet er støttepartierne ikke tilfredse med klimaprogrammet og Mette Frederiksens vage løfter i åbningstalen i Folketinget den 6. oktober 2020. De har brugt den kortvarige medieinteresse i deres synspunkter til at sige, at regeringen ikke gør nok. I de kommende forhandlinger vil partierne bruge klimaprogrammet til at lægge ekstra pres på regeringen i klimaforhandlingerne om transport, landbrug og en grøn skattereform.
Det kan ikke udelukkes, at uenigheden om klimapolitikken kan udløse et Folketingsvalg inden jul.
