Udenrigsministeriets pipe-dreams om Indien

Trankebar

Statsminister Mette Frederiksen mødtes mandag den 28. september 2020 med Indiens premierminister Narendra Modi til et virtuelt topmøde.

På mødet indgik Danmark og Indien et grønt strategisk partnerskab.

I regeringens omtale af partnerskabet får den ikke for lidt. Partnerskabet er ” vidtrækkende”, og det vil ”placere Danmark i en særposition i forhold til at levere de grønne løsninger, som Indien efterspørger”.

Det hævdes samtidig, at ”danske løsninger inden for blandt andet vindkraft, vandteknologi og energieffektivitet i høj grad bliver efterspurgt i Indien, og dagens aftale kan derfor bane vejen for øget dansk eksport og investeringer”.

Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane, følger op på statsministerens videomøde, og han spår som ”førstehåndsvidne til den grønne omstilling i verdens største demokrati, Indien”, at der er store muligheder for danske virksomheder i Indien. Danmarks nye strategiske partnerskab vil betyde, at der er et ”kæmpe eksportpotentiale” i det nye grønne partnerskab.

Det er dog uklart, hvordan eksportpotentialet skal realiseres.

Rejsevejledningen

I Udenrigsministeriets rejsevejledning frarådes fortsat alle ikke-nødvendige rejser til Indien på grund af coronavirus/COVID-19. Indien står heller ikke på EU’s liste over lande uden for EU og Schengenområdet, som det kan overvejes at åbne for, så det har lange udsigter med at øge samhandelen. Folk der trodser advarslerne og alligevel rejser til Indien, skal indstille sig på 14 dages isolation ved hjemkomsten til Danmark.

400-års jubilæum for Tranquebar

I 1620 indgik den danske admiral Ove Giedde på vegne af Christian den 4. en aftale med fyrsten af Thanjavur en aftale om leje af land og etablering af en handelsstation i Tranquebar 250 km syd for Chennai (Madras) i det sydligste Indien.

Det danske Ostindisk Kompagni etablerede her et støttepunkt for handel og søfart mellem København og Indien. Et eller to skibe ankom årlig fra København, men i 1639 ophørte sejladsen. Tranquebar forblev dog på danske hænder, og i 1670 genoptog det reorganiserede Ostindisk Kompagni farten, men først med etableringen i 1732 af Asiatisk Kompagni blev den regelmæssig med et skib årlig.

Den dominerende vare var indiske bomuldsstoffer, men efter ca. 1750 flyttede centret for produktionen til Bengalen.

På højden af aktivitetsniveauet i 1700-tallet boede der et par hundrede danske embedsmænd, soldater og handelsfolk i Tranquebar, som aldrig blev et økonomisk aktiv for Danmark.

Under Napoleonskrigene 1801-02 og 1808-15 var byen besat af briterne, og efter nogle årtier med hensygnende handel købte Storbritannien den i 1845.

Kastellet Dansborg og enkelte bygninger er bevaret.

Markering af jubilæet

Foreningen Trankebar havde planlagt en større markering af jubilæet for Gieddes ankomst til Tranquebar den 13. september 2020. Indien er imidlertid sammen med USA og Brasilien hårdt ramt af Coronavirussen med over 1 mio. tilfælde og antallet af døde er på over 25.600. Arrangementet i september er derfor aflyst, men foreningen Trankebar planlægger at arrangere en rejse til Indien og markering den 13. februar 2021.

Den ambitiøse danske klimaindsats i Indien

Danmark har af uforståelige grunde etableret et kulturinstitut i Indien. Kulturinstituttet er reelt en del af ambassaden og sammen med Indian-Danish Chamber of Commerce foregøgler ambassadør Freddy Svane, at der er store eksportmuligheder i Indien.

Selvom der ikke er nogen væsentlig samhandel mellem Indien og Danmark, agiterer ambassadør, kulturinstitut og Dansk-Indisk Handelskammer for, at den indiske regering har sat sig ambitiøse klimamål, der vil give muligheder for danske miljø- og klimateknologi.

Samhandlen mellem Danmark og Indien er begrænset. I øjeblikket udgør den danske eksport mindre end 0,5 pct. af den samlede eksport, og i 2018 havde Danmark et mindre handelsoverskud i forhold til Indien på 200 mio. kr. Det var hverken dansk svinekød eller miljøteknologi, der trak op. Overskuddet stammede især fra overskuddet på tjenestebalancen (søtransport).

Udsigterne for eksport af dansk klimateknologi

Når inderne erfarer, at hver dansker udleder mere end 6 gange så meget CO2 som en inder, må det nødvendigvis give anledning til spørgsmål om Danmark virkelig er i den ”grønne førertrøje” i forhold til Paris-målsætningerne.

Det må også forventes, at inderne tøver med at skrive under på store købsaftaler, når de bliver informeret om, at almindelige danskere betaler over 60 kr. pr. m3-vand, at benzinprisen er på over 12 kr. pr. liter oktan 95, at el koster cirka 2,40 kr. pr. kWh. inklusive skatter og afgifter, at renovationsudgifterne er tårnhøje, og at et typisk parcelhus på 130 m2. koster omkring 14.000 kr. at varme op om året.

Inderne vil også stille spørgsmålet, om ikke Danmark har valgt nogle meget dyre løsninger, når de erfarer at ganske almindelige lønmodtagere er udsat for verdens højeste skatte- og afgiftstryk, og at prisniveauet for ganske almindelige dagligvarer i Danmark ligger 38 pct. over EU-gennemsnittet?

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s