Topmøde i EU udsat

EU skepticisme

EU-27’s ledere skulle torsdag og fredag (den 24.-25. september) have været samlet i Bruxelles til et ekstraordinært topmøde, der oprindeligt blev indkaldt af Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, for at få en strategisk drøftelse om Tyrkiet.

Selvom antallet af coronasmittede igen stiger rundt om i Europa, skulle det have været afholdt som et fysisk møde, men med mundbind. Mødet er nu udsat 1 uge, angiveligt fordi en sikkerhedsvagt i Charles Michels nærhed er testet positiv for Covid-19.

Det kan også have spillet ind, at flere emner på dagsordenen endnu ikke er helt “modne”.

Torsdag skulle udenrigspolitikken, herunder Tyrkiet, Hviderusland og Kina, have været på dagsordenen

I årevis har EU kæmpet for at finde en sammenhængende politik over Tyrkiet – en af de vigtigste naboer, som engang havde ambitioner om at blive medlem af EU. I de senere år har styret i Ankara brugt asylansøgere til at true EU, og senest har været konflikter med både Cypern og Grækenland.

Efter et hasteindkaldt virtuelt topmøde om situationen i Hviderusland den 19. august 2020 lød det fra regeringsledere fra alle 27 EU-lande samt Storbritannien, at ”Vi står på jeres side i jeres ønske om en fredelig, demokratisk fremtid. Valget var hverken frit eller retfærdigt, og ingen af EU’s regeringsledere anerkender valgresultatet ved det seneste præsidentvalg”, sagde Rådets formand, Charles Michel, efter mødet.

Blokering af løfte om sanktioner

På mødet blev regeringslederne enige om at indføre sanktioner mod de personer, der er ansvarlige for valgsvindel, undertrykkelse og vold mod demonstranter i Hviderusland: ”Vi vil indføre sanktioner målrettet specifikke personer, uden at det skal gå ud over den hviderussiske befolkning” sagde formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen.

Cypern blokerer for sanktioner

Spørgsmålet er om EU vil være i stand til at levere på løfterne til de hviderussiske demonstranter? Det kniber gevaldigt med at blive enige om de bebudede sanktioner. Mandag den 21. september mødtes EU-udenrigsministrene (fra Danmark Jeppe Kofod) for at drøfte og tage stilling til en sanktionsliste med omkring 40 personer, der er ansvarlige for svindel med præsidentvalget og efterfølgende voldelige overgreb på demonstranter.

Sanktionerne kræver enstemmighed, men Cypern blokerede for enighed om sanktionerne. Cyperns begrundelse er, at EU ikke har indført tilsvarende hårde foranstaltninger over for Tyrkiet.

Udviklingen i Hviderusland vil også være på dagsordenen. Hvis EU ikke kan følge op på løfterne fra august om at iværksætte sanktioner, kan det gå hen og blive endnu en flovmand for EU, der understreger unionens udenrigspolitiske impotens.

Kina

På Topmødet skulle EU’s ledere også have drøftet Kina i lyset af sidste uges topmøde mellem EU og Kinas Xi Jinping, herunder investeringsaftale, desinformation, situationen i Hongkong, menneskerettigheder, klimaændringer og Covid-19.

Allerede mandag den 21. september 2020 drøftede Europa Parlamentets Udenrigsudvalg de samme emner med Kinas EU-ambassadør, M. Zhang.

Den nylige forgiftning af den russiske oppositionspolitiker Alexei Navalny ventes også berørt.

Fredag budget, finansunion og erhvervspolitik

Fredag skulle Topmødet have været orienteret om status i forhandlingerne mellem EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen og Parlamentets og Rådets formænd, David Sassoli og Charles Michel, om budgettet for den kommende 7-års periode.

Rådets forhandlinger med Parlamentet, som endeligt skal godkende EU-budgettet, går trægt, fordi parlamentarikerne mener budgettet er for tyndt, og der er områder som f.eks. forskning, der skal have mere end stats- og regeringslederne besluttede.

Men i Bruxelles og rundt omkring i Europas hovedstæder begynder man at komme i tidnød, fordi budgettet skal ratificeres i alle lande, inden budgettet og især den store genopretningsfond, kan komme i gang med at få sat gang i Europas hjul igen.

Topmødet skal også drøfte hvordan EU kan vende tilbage til et fuldt fungerende indre marked så hurtigt som muligt, og hvad der kan gøres for at gøre EU’s industrier mere autonome og konkurrencedygtige på verdensplan.

EU-kommissionen fremlægger snarest en handlingsplan for, hvordan man kan få sparket gang i kapitalmarkedsunionen igen. Kapitalmarkedsunionen skal uddybe og integrere kapitalmarkederne i EU-landene med sigte på at styrke modstandsdygtigheden i den finansielle sektor. Dermed kan der f.eks. sikres nye finansieringskilder for virksomheder – særligt for små og mellemstore virksomheder. Kapitalmarkedsunionen skal lette grænseoverskridende investeringer og tiltrække flere udenlandske investeringer i EU.

Topmødet vil også drøfte hvordan den digitale omstilling kan fremskyndes. Kommissionen vil fremlægge en såkaldt digital finanspakke, som blandt andet indeholder forslag til en ny digital identitet til alle europæerne, en strategi for mere integrerede betalingssystemer i Europa.

Brexit

Topmødet forventes ligeledes at blive orienteret om status i forhandlingerne om en aftale om EU’s og Storbritanniens fremtidige forhold efter Brexit den 1. januar 2021.

Migration

På det udsatte Topmøde ville emnet migration også have været på dagsordenen.

Onsdag den 23. september 2020 fremlægger Ursula von der Leyen og indenrigskommissær Ylva Johansson EU-Kommissionens bud på en ny asyl- og migrationspagt. Et emne, der er notorisk svært at finde fælles fodslag indenfor, og som har ligget i dvale siden flygtningekrisen i 2015, hvor alle lande lukkede sig om sig selv, og melede deres egen kage. Den ødelæggende brand i Moria lejren på den græske ø Lesbos og den aktuelle danske sag med Etienne Maersk, der havde samlet migranter op og ikke kunne komme af med dem igen, bidrager til den alvorlige baggrund for planerne, hvor behovet for at hjælpe særligt Middelhavslandene med at omfordele migranter og asylansøgere er akut.

Spørgsmålet om fordeling af migranter er så følsomt i alle medlemslandene, at et forslag til en asylreform, uvægerligt vil give anledning til konflikter.

De færreste EU-borgere ønsker, at det går som i Sverige; det gør ikke engang svenskerne selv længere. De fleste vil have færre asylansøgere, ikke flere. De ønsker, at EU bremser tilstrømningen frem for at fremme den. Der er ej heller stemning for obligatorisk omfordeling, hvor staterne afgiver den demokratiske kontrol med asylområdet til Bruxelles.

En ny asyl- og migrationspagt bør derfor omfatte flere EU-hjemsendelsesaftaler, udlicitering af søredning og returnering af migranter til kyststater uden for EU, EU-registrering af afviste asylansøgere og EU-støtte til nærområderne, hvis pagten skal have udsigt til at blive vedtaget.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s