Kentucky Derby

Jockey-figur

Verdens mest berømte hestevæddeløb finder sted lørdag den 5. september 2020. Det er Kentucky Derby, der afholdes for 146. gang i Kentuckys største by, Louisville, ved Ohiofloden.

Derbyet – ”Run for the Roses” (efter det blomstrede hestedækken vinderhesten udstyres med) afholdes normalt den første lørdag i maj som afslutning af den to uger lange Kentucky Derby Festival. Løbet er åbent for tre-årige fuldblodsheste, der løber over en distance på 1,25 miles (2 km) på på den berømte væddeløbsbane, Churchill Downs. Hingste og vallakker bærer 126 pounds (57 kilogram) og hopper 121 pounds (55 kilogram).[1]

Kentucky Derby 2020 skulle oprindeligt have været afviklet den 2. maj, men er flyttet til lørdag den 5. september på grund af COVID-19-pandemien. Derbyet plejer at være et modeshow med et væld af imposante hatte, men som følge af Covid-19 vil der kun være et begrænset antal tilskuere på Churchill Downs, men væddeløbet TV-transmitteres.

Tidspunkt

Løbet starter 2.30 PM ET – kl. 20.30 dansk tid – og varer omkring 2 minutter.

Covid eller ej – der er op til løbet spillet enorme summer på løbets udfald. Ved lørdagens væddeløb er ”Tiz the Law” favorit, men ”NY Traffic”, ”King Guillermo”, ”Thousand Words” og ”Honor AP” ligger også godt hos bookmakerne.

Store præmier

Derbyet har en samlet præmiesum på 3 millioner dollars, der fordeles med $1.86 million til vinderen, $600,000 til nr. 2, $300,000 til nr. 3, $150,000 til nr. 4 og $90,000 til nr. 5.

Dette er første gang siden 1945, at Kentucky Derby ikke er afholdt den første lørdag i maj, og det er først tredje gang i historien, at løbet ikke er afviklet i maj måned.

Louisville

Louisville (efter Louis den 16.) blev grundlagt i 1778, og var i kraft af flodtransport en vigtig handelsby, før industrivæksten for alvor satte ind omkring 1. Verdenskrig.

Inden den olympiske guldmedaljevinder, sværvægtsmester og politiske aktivist blev kendt som ”The Greatest” var Muhammad Ali kendt som Cassius Clay med øgenavnet “The Louisville Lip” – henvisning både til hans hjemby men også til hans talegaver. Kentucky Fried Chicken (KFC), Louisville Slugger baseball bats samt original Kentucky Bourbon har ligeledes bidraget til kendskabet til Kentucky og Louisville.

Garden jockeys

Tidligere var der i Louisvilles mere velhavende villakvarterer i de fleste forhaver opstillet en lille jockey-figur, der typisk holdt den ene arm frem til hilsen og hvortil man passende kunne tøjre en hest. Hvor jockey-figuren, der typisk var en farvestrålende iklædt afro-amerikaner, oprindelig var et velkomstsymbol (og et sted hvor gæstens hest kunne tøjres) blev figurerne senere et udtryk for husejerens veneration for heste og gamle sydstatsværdier. Selvom de sorte jockeyfigurer idag af mange forbindes med racisme, er de stadig almindelige i Louisville og andre steder i de amerikanske sydstater.

Uro i Louisville

Samtidig med indsættelsen af føderale betjente i Portland i delstaten Oregon og andre steder og kampene mellem demonstranter og føderale betjente er protesterne og urolighederne, der ellers mange steder var stilnet af i de seneste uger, blusset op igen i USA.

Også i Louisville har der de seneste dage været folk på gaden. Her krævede de fremmødte retfærdighed for Breonna Taylor, der blev skudt og dræbt, da betjente stormede hendes lejlighed i Louisville den 13. marts. Hun blev skudt otte gange, da politiet uden varsel stormede lejligheden i forbindelse med en narkosag, som hun ikke var involveret i.

Den ene af de involverede betjente blev fyret for en måned siden, mens to andre er blevet sat på tvungen orlov. Ingen er dog blevet sigtet i sagen.

Det har vakt kritik fra flere sider, og i går marcherede tungt bevæbnede medlemmer af den sorte milits NFAC (Not Fucking Around Coalition) gennem Louisvilles gader med et krav om at fremskynde efterforskningen og være mere åbne i sagen, beretter Ritzau.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s