Statsministerens løfte om blomsterenge, urørt skov og levesteder

Mette Frederiksen eftertænksom

Statsminister Mette Frederiksen er trods en opvækst på stenbroen i Aalborg en sand ven af naturen. Hun har ikke holdt sig tilbage. Der bliver færre harer, sommerfugle og lærker, konstaterede Socialdemokratiets leder i en kronik i Fyens Stiftstidende, hvor hun sammen med SF inden valget i 2019 gjorde rede for de to partiers fælles naturudspil: 75.000 hektar urørt skov. 15 nye vilde naturparker. Og en ny national plan for en mangfoldig natur, lød løftet fra de to partier.

Mette Frederiksen har ikke glemt sine løfter til naturen. Statsministeren skrev i begyndelsen af 2020 i et debatindlæg i netmediet Altinget, at vi skal finde den rigtige balance mellem urørt skov og blomsterenge og så de veje, broer, byer og landbrug, som vi også har brug for.

Statsministeren oplyste, at den dengang helt nye liste over truede arter (Rødlisten) viste, at danske dyre-, plante- og svampearter ikke har fået det bedre de seneste ti år.

I Den danske Rødliste 2019, der den 14. januar 2020 blev offentliggjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi indgår 13.276 arter af svampe, dyr og planter, hvis risiko for uddøen er vurderet.

Af de rødlistevurderede arter er 41,6 % rødlistede (4.439 arter); dvs. henført til en af de seks kategorier: Regionalt uddød (RE), kritisk truet (CR), truet (EN), sårbar (VU), næsten truet (NT) eller utilstrækkelige data (DD).

De truede arter, dvs. de kritisk truede, truede og sårbare arter, omfatter 1.844 arter, der sammenlagt udgør 17,3 % af de rødlistevurderede arter.

Ser man samlet på alle ovennævnte arter er rødlisteindekset faldet fra 0,890 i Rødliste 2010 til 0,882 i Rødliste 2019. En statistisk test af dette fald viser at arterne er blevet signifikant mere truede i perioden 2010-2019. Hvis der alene ses på artsgrupper, hvor ændringerne er statistisk signifikante, så er fire artsgrupper (karplanter, snudebiller, fugle og svirrefluer) blevet signifikant mere truet fra 2010-2019, mens guldsmedene er blevet signifikant mindre truet.

Statsministeren havde ret da løfterne blev afgivet

Statsministeren havde ret i, at bortset fra guldsmedene har de danske rødlistearter ikke fået det bedre i de sidste 10 år.

Samtidig skal det noteres, at regeringen i 2020 er blevet kritiseret. Regeringen havde på finansloven for 2020 afsat to milliarder kroner over 10 år til at tage såkaldte lavbundsjorde ud af landbrugsproduktion og desuden 80 millioner kroner over fire år til at sikre mere urørt skov. 100 millioner kroner blev sat af til at etablere en såkaldt skovfond, hvor private har mulighed for at byde ind med penge blandt andet til at rejse skov.

§ 3 beskyttede områder

Regeringen fremsatte også inden sommerferien et lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse og forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af arealer, der er beskyttet efter paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven – det gælder lysåbne områder som heder, enge og moser.

Økonomiske tab for landmændene

Det var fra begyndelsen klart, at regeringens lovforslag (L 164 om forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3 beskyttede områder) for en række landmænd ville betyde følelige økonomiske tab blandt andet som følge af forringede græsningsmuligheder.

Et forbud mod at gødske, sprøjte og omlægge især engarealer vil i høj grad ramme kvægbedrifter, idet mange af disse arealer udgør et vigtigt grundlag og en betydende del af bedrifternes grovfoderproduktion, ligesom de også i mange tilfælde indgår i harmoniarealet. Med det planlagte forbud vil både udbyttemængden og foderkvaliteten på arealerne falde markant, hvilket vil kunne få store både økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for de berørte landmænd.

På denne baggrund har Landbrug & Fødevarer vurderet det samlede driftstab som følge af et forbud mod at gødske, sprøjte og omlægge til at være omkring 66 mio. kr./år.

Videns- og innovationshuset SEGES, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre, har vurderet et gennemsnitligt værditab på de berørte arealer på 40.000 kr./ha, i alt ca. 1,8 mia. kr. Hertil kan komme yderligere ejendomsværditab som følge af reduceret husdyrproduktion m.v.

Tvivlsomme gevinster på biodiversitet

Samtidig hævder eksperter i biodiversitet, at det har ingen eller meget lille effekt på biodiversiteten at indføre et forbud imod at sprøjte, pløje og gøde en række engarealer. Ifølge eksperter i biodiversitet, vil det gavne naturen i Danmark langt mere, hvis regeringen øgede naturbeskyttelsen i de statsejede skove, fremfor at begrænse landbruget på de §3 beskyttede enge.

Regeringen og støttepartier har omvendt hævdet, at ”reguleringen” vil forbedre naturværdierne på 37.000 ha ferske enge og strandenge fordelt i hele Danmark.

Oppositionen prøvede uden held at få lovforslaget ændret, så reguleringen ville udløse erstatning til lodsejerne. Ved 3. behandling den 25. juni 2020 blev L 164 vedtaget af regeringen med støtte fra RV, SF, EL, ALT og Susanne Zimmer (UFG)). V, DF, KF, NB og LA stemte imod.

Skovhugst

Samtidig har regeringen og støttepartierne indgået en aftale, hvor man blandt andet blev enige om at stoppe skovhugst i 32 danske skove, og man udpegede 6000 nye hektar urørt skov, så der i alt nu er udpeget 29.000 hektar urørt skov i Danmark.

Men det er alt sammen utilstrækkeligt i forhold til de løfter, der blev givet

Der er stadig meget langt fra 29.000 hektar urørt skov til de 75.000, som regeringen har lovet at udpege og til at 17 procent af landarealet skal være beskyttet natur, som Danmark er forpligtet til gennem FN.

Regeringen havde bebudet en stor, samlet naturplan i efteråret, hvor alle hængepartier ville blive adresseret.

Mette Frederiksens løftebrud

Kritikken fra regeringens støttepartier af prioriteringen af naturen i det netop fremlagte forslag til finanslov for 2021 har været massiv. Hos støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale er der skuffelse og utilfredshed med, at regeringen ikke har sat mere end 50 millioner kroner årligt af til naturen, og at de politiske forhandlinger om natur og biodiversitet bliver udskudt et år.

De borgerlige partier er parate til at forhandle natur og biodiversitet, og det ser nu ud til, at der samler sig et flertal af Folketingets partier, der kritiserer Mette Frederiksens løftebrud på naturområdet.

Naturparker, blomsterenge og urørt skov vil ikke øge biodiversiteten

Forskerne anfører, at hvis man vil forstå årsagen til en arts tilbagegang eller forsvinden, må man vide, hvor arten lever, og hvad den lever af. Desuden må man kende truslerne mod arten, levestedet eller de ressourcer, arten skal bruge. Der er mange arter, hvis biologi vi ikke kender, og hvor vi efter bedste evne må gætte på deres levested, årsagerne til deres truethed, og på hvad der skal til for at vende udviklingen.

Mangel på levesteder

Når årsagen til en arts tilbagegang skal vurderes, er det ifølge forskerne vigtigt at vurdere de truede arters levesteder og den kilde til energi og ressourcer, som arten har brug for – fx dødt ved, en bestemt planteart eller lort.

For nogle vil det være overraskende, at det forskerne betegner som ”store lorte” er et værdifuldt levested for sjældne dyr og svampe.

Forskerne er klar over, at det lyder helt forkert, for er det ikke netop sådan, at naturforvaltere kæmper en indædt kamp mod de store svinebrugs forurening af miljøet med ammoniak og gylle?

Det er sandt, men de vilde dyrs ekskrementer er ikke desto mindre et værdifuldt levested, som er blevet en mangelvare i det danske landskab.

Gennem millioner af år er der udviklet en fødekæde fra planter til græssende dyr, en fødekæde, som ender med, at dyrenes ekskrementer bliver ædt og nedbrudt af biller, fluer, bakterier og svampe. Disse såkaldte møgdyr og møgsvampe er stærkt specialiserede – de kan simpelthen ikke leve af andet. Så når der ikke er ret mange vilde dyr, og husdyrene ikke længere græsser i naturen, men lever halve og hele år inde i lukkede stalde, så forsvinder eksistensgrundlaget for biller, fluer og svampe. Ydermere er husdyrholdet i Danmark efterhånden koncentreret i Jylland, mens der på øerne er langt mellem kolortene.

I relation til produktionsdyrene er ormemidler et særligt problem. Ormemidler reducerer kvaliteten af lort som levested, idet disse midler slår møgdyrene ihjel i stort omfang. Faktisk menes ormemidler at være en hovedårsag til, at flere arter af møgbiller er regionalt uddøde fra Danmark.

Fordel med variation i levesteder

Der er forskel på, hvad de græssende dyr spiser, hvordan deres maver fungerer, og hvor meget lort de lægger ad gangen. Således foretrækker nogle arter hjortekugler, mens andre arter foretrækker koens store, klæbrige kasser eller hestens grovmalede pærer. Mange arter er ikke så kræsne og klarer sig godt, når blot der er frisk lort til stede i den tid, de voksne biller er på vingerne. Så snart det græssende dyr slipper sine ekskrementer, starter et kapløb om at komme først til fadet. Det gælder om hurtigt at få larverne placeret strategisk i lorten, så flest muligt overlever og udvikler sig til voksne fluer eller biller.

Mange svampe og bakterier er til stede fra første færd, fordi de har taget turen gennem dyrenes mave og tarm, eventuelt som sporer, der spirer med det samme. Lortene er ikke kun mad for biller og svampe, de er også et spirebed for planter. Her er masser af tilgængelig næring og frihed for konkurrence med naboplanter. Samtidig har mange plantearter frø, som spredes ved først at blive ædt af græssende dyr for senere at spire efter turen gennem deres tarmsystem.

Lort er en ressource for mange arter som har specialiseret sig i at leve netop her. Priksvampen (Poronia punctata) findes kun på solbagte hestepærer og det er formentlig manglen på disse, der er den primære årsag til, at arten i dag er truet. 

En del biller har også specialiseret sig i livet med lort. Billen månetorbist (Copris lunaris) lever af lort fra køer, får og heste – og den er truet!

Trusler mod levesteder

Levesteder og lort ville fra naturens hånd være alle vegne, fordi der hører planteædende dyr til overalt, hvor der vokser planter. Men gennem de sidste 10.000 år er de store vilde dyr gradvist blevet fortrængt af mennesker og vores tamdyr, og de sidste 100 år er tamdyrene i stigende grad blevet intensive produktionsdyr, som holdes på stald og fodres en stor del af året. Når produktionsdyrene endelig kommer ud, tilbringer mange af dem tiden i frisk luft på kedelige, omlagte græsmarker og kulturenge. Der mangler altså store planteædere og deres lort i de fleste danske økosystemer.

Et væsentligt bidrag kunne være, hvis der danske naturarealer i langt højere grad blev afgræsset af hjorte, kronvildt, robuste kvægracer, får, bisonokser m.fl.

One thought on “Statsministerens løfte om blomsterenge, urørt skov og levesteder

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s