Udfordringer for en grøn skattereform

klimaudfordringen

I Energiaftalen af 22. juni 2020 fremgår det, at en fremtidig beskatning af CO2 og andre klimagasser – samlet under betegnelsen CO2e – skal gøres til et afgørende instrument ”under hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund, sammenhængskraften og social balance og dermed reelle CO2e-reduktioner (minimere CO2e-lækage) og uden samlet tab af arbejdspladser til udlandet”.

Danmark har i dag en afgift på 177 kroner pr. ton CO2 og ifølge Klimarådet skal afgiften op på 1.500 kroner pr. ton i 2030 for at sikre målet om 70 pct. reduktion i udledningen af klimagasser.

Aftalen forpligter regeringen til ”at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger herom i efteråret 2020”. Det understreges, at ”relevante aktører” skal inddrages, samt at reformen ikke må betyde, at borgere eller virksomheder kommer til at betale mere i skat.

Endelig præciseres det, at aftalen ”ikke på forhånd (giver) partierne adgang til at være en del af en kommende aftale om grøn beskatning”.

Det betyder, at ingen af aftale-partierne har vetoret i forhold til den grønne skattereform. Omvendt betyder det også, at ingen af aftalepartierne på forhånd har forpligtet sig til at støtte en sådan reform.

Det store spørgsmål bliver derfor om det vil være muligt at samle et bredt flertal bag en grøn skattereform med en CO2-afgiftsforhøjelse, der vil have en reel og mærkbar klimavirkning?

Nuværende CO2-afgift

I øjeblikket opkræves i Danmark en CO2-afgift på 177 kr. pr. tons CO2 der indbringer 3,6 milliarder kroner fra danske virksomheder (2018).

Afgiften betales som hovedregel af alle virksomheder gennem deres forbrug af olie, kul og andre brændsler, alt efter hvor meget CO2 de udleder. Meningen er, at gøre det dyrere for virksomheder at udlede CO2, og billigere for virksomheder, der skærer ned på deres CO2-udledninger.

Dansk Industri har længe kæmpet mod en høj national CO2-afgift, og henvist til EU’s system for handel med emissionskvoter (The EU Emissions Trading System – EU ETS) som en hjørnesten i EU’s klimapolitik og et nøgleinstrument til at nå målet om at reducere EU’s drivhusgasudledninger på en omkostningseffektiv måde.

Kvotehandelssystemet blev indført i 2005 og systemet har været hæmmet af et overskud af kvoter på markedet, der har sænket prisen pr. tons CO2 og dermed i incitamentet til at investere i grønne løsninger. En række reformer har forsøgt at rette op på dette, og prisen på kvoter er på det seneste steget til over 20 € pr. ton og dermed tæt på den danske CO2-afgift på 177 kr. pr. ton.

Virksomheder, der er omfattet af kvotesystemet tildeles emissionskvoter ved auktioner.

For at imødegå lækage (at virksomheder flytter ud af landet eller udkonkurreres af virksomheder i andre lande) får en række virksomheder tildelt gratis emissionskvoter. De gratis kvoter tildeles industrisektorer, hvor der er en betydelig risiko for kulstoflækage, indtil tilsvarende klimapolitiske foranstaltninger er iværksat af andre lande. Lækage ville kunne føre til en stigning i de samlede globale emissioner, og dermed underminere effektiviteten af EU’s klimapolitik. Det kunne også føre til at produktionen i energiintensive virksomheder i EU ville blive reduceret på grund af tab af markedsandele.

EU ETS-direktiv fastlægger reglerne for systemet med gratis tildeling for perioden 2021-2030 og i et anneks til beslutningen er listet de sektorer, vor risikoen for lækager er størst og som derfor tildeles gratis kvoter i perioden 2021 til 2030.

Frem til 2030 får 42 af de største udledere af CO2 i dansk industri tildelt gratis CO2-kvoter fra EU til at dække deres udslip af drivhusgasser fra kul, gas og olie.

Systemet indebærer, at i Danmark får de 42 virksomheder, der er opført på EU’s Carbon Leakage Liste, ikke kun gratis kvoter, men de skal heller ikke frem til 2030 skal betale CO2-afgiften på 177 kroner pr. ton CO2e for hovedparten af deres produktion.

De største udledere

Af de ti største CO2-udledere i dansk industri er otte virksomheder ifølge DR optaget på EU’s Carbon Leakage List og dermed undtaget fra CO2-afgifter for størstedelen af deres produktion.

De 10 største CO2-udledere i dansk industri opgjort efter udledningen i 2018:

Aalborg Portland: 2.190.706 tons CO2

Nordic Sugar: 157.417 tons CO2

Arla: 151.451 tons CO2

Saint Gobain (Isover og Leca): 112.464 tons CO2

Rockwool: 97.005 tons CO2

NLMK DanSteel: 79.972 tons CO2

CP Kelko: 73.876 tons CO2

AarhusKarlshamn: 56.579 tons CO2

Triplenine fish: 52.674 tons CO2

Ardagh Holmegaard: 52.511 tons CO2

Alle virksomhederne bortset fra CP Kelko og Triplenine fish er undtaget for at betale CO2-afgiften på 177 kr. pr. tons CO2.

Store udledere undtages i væsentligt omfang fra fremtidige klimaafgifter

I Energiaftalen af 22. juni 2020 skal en Grøn Skatte reform tage hensyn til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft. Flere af aftalepartierne har henvist til energiintensive virksomheder som Aalborg Portlands konkurrencesituation.

Det må derfor for ventes, at der i et oplæg til Grøn Skattereform vil blive taget særligt hensyn til de pågældende 42 virksomheder og at de enten vil blive helt fritaget eller i hvert fald vil opnå et betydeligt fradrag i beregningsgrundlaget for nye og stærkt forhøjede CO2-afgifter.

Det er interessant at se virksomheder som Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux på listen over virksomheder der fritages for at betale CO2-afgift. Rockwool alene udleder hvert år knap 100.000 tons CO2 i forbindelse med den særdeles energiintensive og kulfyrede produktion af isoleringsmateriale.

Virksomhederne har stiftet lobbyorganisationen ”Synergi”, der med det tidligere konservative EU-parlamentsmedlem Bendt Bendtsen som officiel og betalt lobbyist, argumenterer for at vi kan spare op til 160 milliarder med udbygning af grøn energi og energieffektivisering for at nå vores klimamål i 2050.

Det må antages, at ”Synergy” i de kommende måneder vil arbejde energisk på at friholde medlemsvirksomhederne for store CO2-afgifter.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s