De konservatives krav om en CO2-afgift som led i en grøn skattereform

Synergi1

I løbet af det seneste halve år har Det Konservative Folkeparti arbejdet på et idekatalog med 100 forslag, partiet eventuelt kan spille ind i de politiske forhandlinger om den grønne omstilling.

Arbejdet er nu så vidt fremskredet, at klimaordfører Mette Abildgaard har følt sig klædt på til at kræve, at regeringen inden for de kommende måneder sætter gang i et arbejde med at udvikle modeller for en CO2-afgift, som politikerne kan tage stilling til, når Coronakrisen engang har sluppet sit tag i Danmark.

I dag findes der en CO2-afgift på i gennemsnit 177 kr. per udledt ton CO2 på en række brændsler i udvalgte sektorer, men Klimarådet har i stedet foreslået en helt generel CO2-afgift, der gradvist skal sættes op til 1.500 kr. per ton CO2.

Helt så stor en afgift ønsker de konservative ikke. En afgift på 1.250 kr. er nævnt og klimaordfører Mette Abildgaard siger, at ”Den skal væsentligt højere op”.

Indtil nu har de konservative aldrig omfavnet ideen om en ensartet afgift på udledningen af CO2. Energiminister Anne Birgitte Lundholdt kæmpede således i 1992 indædt imod, da det alternative grønne flertal med Socialdemokratiet, Radikale og SF udenom regeringen indførte den nuværende CO2-afgift.

EU-godkendelse

Den nuværende CO2-afgift indeholdt et element af statsstøtte og skulle i 1992 notificeres i EU. EU-Kommissionen godkendte de danske CO2-afgifter med den begrundelse, at der ikke i EU-traktaten er forbud mod, at medlemslandene ”skyder sig selv i foden”.

Reservationer

Men indstillingen hos Klimarådet, Vismændene, fagøkonomer, tænketanken Freja m.fl. er partiet kommet til den erkendelse, at det er nødvendigt, hvis Danmark skal leve op til klimamålet om 70 pct. reduktion i CO2-udledningerne i 2030. Derfor tilslutter Det Konservative Folkeparti sig nu Radikale Venstres og venstrefløjens krav til regeringen om en højere CO2-afgift på tværs af hele det danske samfund.

Lars Sandahl Sørensen fra DI, Claus Jensen fra Dansk Metal, Dansk Energi, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer har tidligere taget afstand fra en CO2-afgift af den størrelsesorden (1.500 kr.), som Klimarådet har foreslået.

Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation har tidligere afvist en generel CO2-afgift og af fordelingsmæssige grunde argumenteret for at den grønne omstilling finansieres over skatterne. På det seneste har fagbevægelsen dog været mere positiv overfor en CO2-afgift.

Statsminister Mette Frederiksen har fastslået, at hun er socialdemokrat, før hun er grøn. Klimaomstillingen må ikke øge uligheden eller gøre det mere besværligt at bo på landet. Den grønne omstilling må heller ikke reducere antallet af arbejdspladser i Danmark.

Flere forbehold

Den konservative tilslutning til en CO2-afgift kommer dog med enkelte forbehold. For det første skal det være provenuneutralt for staten. Det vil sige, at skatter og afgifter samlet set ikke må stige.

For det andet skal CO2-afgiften indføres på en måde, hvor den tager højde for den såkaldte ”lækage”, hvor energiintensive virksomheder som cementfabrikken Aalborg Portland ikke kan konkurrere med udlandet, hvis afgifterne bliver for høje.

Spørgsmålet er om høje CO2-afgifter kan redde klimaet?

Der foreligger allerede konkrete forslag til en CO2-afgift. Small Great Nation, der er et samarbejde mellem tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte, og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere overvismand og formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen og tidligere direktør i SFI og formand for en række kommissioner, Jørgen Søndergaard, har foreslået, at Danmark når målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 gennem stærkt forhøjede CO2-afgifter.

Alle udledninger af drivhusgasser fra dansk territorium pålægges en afgift pr. ton CO2-ækvivalenter. Afgiften skal forhøjes fra de nuværende 177 kr. pr. ton til 1.250 kr. i 2030. Til gengæld nedsættes de nuværende energiafgifter.

Forslaget om gradvist stigende CO2-afgifter har givet anledning til debat om, hvordan de klimapolitiske målsætninger opnås bedst og billigst. Blandt mange fagfolk er det opfattelsen, at afgiftsregulering af prisen på udledning af CO2 i princippet er den mest omkostningseffektive måde at nå målsætningen på.

Stigende benzinpriser for forbrugerne

Selvom en general CO2-afgift skal modsvares af skatte- og afgiftslettelser på andre områder. Det vil dog næppe gælde transportområdet. Ifølge de foreliggende forslag hæves CO2-afgiften på benzin og diesel til samme niveau som standardsatsen på andre områder. Det vil indebære en afgiftsstigning på henholdsvis 2 og 2,2 kr. pr. liter.

For elproduktionen pålægges elproducenterne CO2-afgiften. Elforbrugerne, dvs. husholdninger såvel som virksomheder, pålægges en afgift svarende til den skønnede udledning af drivhusgasser fra importeret el.

Kvotesystemet i EU

EU’s system for handel med emissionskvoter (The EU Emissions Trading System – EU ETS) er en hjørnesten i EU’s klimapolitik og et nøgleinstrument til at nå målet om at reducere drivhusgasudledninger på en omkostningseffektiv måde.

Kvotehandelssystemet blev indført i 2005 og systemet har været i modvind på grund af et overskud af kvoter på markedet, der har sænket prisen pr. tons CO2 og dermed i incitamentet til at investere i grønne løsninger. En række reformer har forsøgt at rette op på dette, og prisen på kvoter er på det seneste steget til over 20 € pr. ton og dermed tæt på den danske CO2-afgift på 177 kr. pr. ton.

Auktioner er den generelle metode til tildeling af emissionskvoter til virksomheder, der er omfattet af kvotesystemet.

Tildeling af gratis kvoter

For at imødegå lækage (at virksomheder flytter ud af landet eller udkonkurreres af virksomheder i andre lande) får kvoteomfattede virksomheder tildelt gratis emissionskvoter.

De gratis kvoter tildeles veldefinerede industrisektorer, hvor der er en betydelig risiko for kulstoflækage, indtil tilsvarende klimapolitiske foranstaltninger er iværksat af andre lande. Lækage ville kunne føre til en stigning i de samlede globale emissioner, og dermed underminere effektiviteten af EU’s klimapolitik. Det kunne også føre til at produktionen i energiintensive virksomheder i EU ville blive reduceret på grund af tab af markedsandele.

EU ETS-direktiv fastlægger reglerne for systemet med gratis tildeling for perioden 2021-2030 og i et anneks til beslutningen er listet de sektorer, vor risikoen for lækager er størst og som derfor tildeles gratis kvoter i perioden 2021 til 2030.

Problemet med en CO2-afgift: De største klimasyndere slipper billigt!

Problemet med en generel dansk CO2-afgift er, at de allermest CO2-udledende virksomheder i Danmark ifølge de foreliggende forslag i væsentligt omfang vil blive undtaget fra kravet om at betale de kommende danske klima-afgifter.

Hvordan vil befolkningen og alle øvrige virksomheder acceptere drakoniske CO2-afgifter, når de virksomheder, der alene står for over halvdelen af det samlede CO2-udslip i den danske industri, undtages fra afgiften?

Det er ikke gået upåagtet hen at man i Frankrig og i andre lande har oplevet stærke reaktioner over miljø- og klimamotiverede afgiftsforhøjelser på basale fornødenheder. De Gule Veste i Frankrig har demonstreret, at hvis tiltag “vender den tunge nedad” vil politiske indvendinger kunne blokere for selv sagligt begrundede klimatiltag. Hvad der har bevæget Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation til at skifte holdning, er desværre ikke oplyst.

Frem til 2030 får 42 af de største udledere af CO2 i dansk industri tildelt gratis CO2-kvoter fra EU til at dække deres udslip af drivhusgasser fra kul, gas og olie.

Systemet indebærer, at i Danmark er der 42 virksomheder, der er opført på den såkaldte Carbon Leakage Liste, som modtager gratis kvoter og som ikke frem til 2030 skal betale CO2-afgifter for hovedparten af deres produktion.

CO2-afgifter på 177 kr. pr. tons CO2 indbringer 3,6 milliarder kroner fra danske virksomheder (2018).

Afgiften betales som hovedregel af alle virksomheder gennem deres forbrug af olie, kul og andre brændsler, alt efter hvor meget CO2 de udleder.

Afgifterne er designet til at gøre det dyrere for virksomheder at udlede CO2, og billigere for virksomheder der skærer ned på deres CO2-udledninger.

De største udledere

Af de ti største CO2-udledere i dansk industri er otte virksomheder ifølge DR optaget på EU’s Carbon Leakage List og dermed undtaget fra CO2-afgifter for størstedelen af deres produktion.

De 10 største CO2-udledere opgjort efter udledningen i 2018 i dansk industri:

Aalborg Portland: 2.190.706 tons CO2

Nordic Sugar: 157.417 tons CO2

Arla: 151.451 tons CO2

Saint Gobain (Isover og Leca): 112.464 tons CO2

Rockwool: 97.005 tons CO2

NLMK DanSteel: 79.972 tons CO2

CP Kelko: 73.876 tons CO2

AarhusKarlshamn: 56.579 tons CO2

Triplenine fish: 52.674 tons CO2

Ardagh Holmegaard: 52.511 tons CO2

Alle virksomhederne bortset fra CP Kelko og Triplenine fish er undtaget for at betale CO2-afgiften på 170 kr. pr. tons CO2.

Store udledere undtages i væsentligt omfang fra fremtidige klimaafgifter

Efter forslaget fra Small Great Nation vil de pågældende 42 virksomheder opnå et fradrag på 80 pct. i beregningsgrundlaget for de nye og stærkt forhøjede CO2-afgifter.

Det Konservative Folkeparti har også krævet, atl CO2-afgiften skal indføres på en måde, hvor den tager hensyn til de energiintensive virksomheders konkurrencesituation. Aalborg Portland nævnes explicit.

Det er interessant at se virksomheder som Rockwool, Danfoss, Grundfos og Velux på listen over virksomheder der fritages for at betale CO2-afgift. Rockwool alene udleder hvert år knap 100.000 tons CO2 i forbindelse med den særdeles energiintensive og kulfyrede produktion af isoleringsmateriale.

Virksomhederne har stiftet lobbyorganisationen ”Synergi”, der med det tidligere konservative EU-parlamentsmedlem Bendt Bendtsen som officiel og betalt lobbyist, argumenterer for at vi kan spare op til 160 milliarder med udbygning af grøn energi og energieffektivisering for at nå vores klimamål i 2050.

Man må forstå, at energieffektiviseringsvirksomhederne, der selv udleder massive mængder af CO2, mener, at energieffektivisering er en god forretning, der på afgørende vis kan bidrage til, at vi på en overkommelig måde kan leve op til selv de mest ambitiøse klimamål.

Det glade budskab er, at de påståede fordele ved investering i isolering, nye vinduer, termostater og pumper nærmest betaler sig selv.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s