Ny pressemand til Jeppe Kofod

Oliver R Skov

Så blev spændingen udløst. Den 1. maj tiltræder DR-journalist Oliver Routhe Skov som ny pressechef i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads.

Udenrigsministeriet har længe søgt en pressechef til Jeppe Kofod, og selvom det ikke var krævet, at pressechefen havde kendskab til dansk udenrigspolitik, har det været svært at få stillingen besat. I hvert fald måtte ministeriet ud i et genopslag før Oliver Routhe Skov bed på krogen.

Det vil nu vise sig, om Pernille Skippers mand har forståelse for det særlige socialdemokratiske sindelag, og om han evner at bistå sin minister i penible situationer. Pressechef Skov har siden 2015 været gift med den politiske leder i Enhedslisten og det er muligt, at ægteskabet har rustet ham til en arbejdsplads, der – som det hedder i jobopslaget – er præget af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde.

Store opgaver venter

Store opgaver venter den nye pressechef. I december 2020 kan Udenrigsministeriet fejre 250-års jubilæum. Udenrigsministeriet afløste i 1848 Departementet for de Udenlandske Anliggender, der formelt var organiseret som et selvstændigt regeringsorgan ved kongelig kabinetsordre af 24.12.1770, der betragtes som datoen for Udenrigsministeriets grundlæggelse.

Spørgsmålet er om Oliver Routhe Skov kan finde takten med hærskaren af diplomater på Asiatisk Plads og udeposterne – af kollegaerne på Slotsholmen omtalt som lakskoene og blåfrakkerne. Det bliver også en udfordring at arbejde for den socialdemokratiske udenrigsminister, Jeppe Kofod, der i 2008 måtte trække sig som sit partis udenrigsordfører. Det skete efter, at han havde haft et “moralsk upassende forhold” til en 15-årig pige ved et DSU-kursus på Esbjerg Højskole.

Det var også i 2008, at den amerikanske finansmand, Jeffrey Edward Epstein, erklærede sig skyldig i at stå bag prostituering af en pige på under 18 år. Epstein blev igen i 2019 anklaget for menneskehandel og overgreb mod adskillige mindreårige piger, men begik selvmord mens han sad i Manhattan Correctional Center.

Ligesom Jeppe Kofod i 2008 blev Storbritanniens prins Andrew tvunget til at trække sig fra sine pligter. Beslutningen blev truffet efter et fatalt interview, hvor prinsen forsøgte at forklare sit forhold til Jeffrey Epstein.

Besindighed og dialog

At Jeppe Kofod har hårdt brug for professionel pressebistand bekræftede Frank Hvam på Tænketanken Europas EU-konference, hvor Frank Hvam undrede sig over at Jeppe Kofod i forbindelse med alle internationale begivenheder opfordrede til ”besindighed og dialog”.

Hjælp til Italien

Kofod har senest udsat sig for kritik efter at have besvaret Italiens bøn om hjælp i Corona-pandemien med et tilbud om noget forældet medicinsk udstyr fra et militært overskudslager. Det forlyder, at Kofod skal være indstillet på supplere gaven med et parti feltrationer, der har overskredet udløbsdatoen.

Jeppe Kofod henholder sig til, at han har hørt, at man normalt ikke bliver syg af at spise mad, som har passeret udløbsdatoen, hvis der står ”bedst før” på emballagen. I øvrigt skal initiativet ses som Kofods og Udenrigsministeriets bidrag til at mindske madspild.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s