Uændret rente i USA

Efter mødet onsdag den 29. januar 2020 i den amerikanske centralbanks rentekomite – The Federal Open Market Committee, FOMC, blev det kl. 14 lokal tid i Washington oplyst, at centralbanken fastholder den toneangivende rentesats i niveauet 1,50 – 1,75 pct.

Beslutningen var ventet efter forudsigelserne i december 2019 om uændret rente i hele 2020.

Ifølge FOCM’s oplysninger er det amerikanske arbejdsmarked stærkt, arbejdsløsheden lav og med en fortsat stigning i den økonomiske aktivitet. Den amerikanske boligsektor udvikler sig positivt mens virksomhedernes investeringer og eksport ikke er prangende. Inflationen i USA ligger fortsat under målsætningen på 2 pct.

Holdningen til eventuelle fremtidige renteændringer var ikke hugget i sten. FOCM ville basere sig på faktuelle oplysninger om den økonomiske udvikling i USA og internationalt.

Centralbankdirektør Jerome Powell gentog på den efterfølgende pressekonference, at den amerikanske økonomi og pengepolitik var i god gænge. Powell antydede at januars handelsaftale mellem USA og Kina havde mindsket spændingerne på handelsområdet, mens Corona-virusudbruddet i Kina havde betydet ny usikkerhed.

I Eurozonen testes bankerne

I Europa har den europæiske centralbank, ECB, oplyst at 6 ud af 109 banker i Eurozonen ikke klarede en netop gennemført stresstest. 4 af bankerne havde imidlertid siden december fået bragt deres forhold i orden.

Formålet med stresstesten var at undersøge bankernes finansielle robusthed, og ECB erklærede efter testen, at de i det store hele var tilfredse (“broadly satisfied”).

For at leve op til SREP-kravene (Supervisory Review and Evaluation Process) skulle den enkelte banks kernekapital (Common Equity Tier 1, CET1) mindst udgøre en individuelt bestemt størrelse i forhold til bankens risikobaserede aktiver. Hertil kommer anbefalede, men ikke nødvendigvis krævede systemiske buffere på 2,1 pct. og kontracykliske buffere på 1,5 pct. De samlede krav til kernekapital udgjorde for alle bankerne i gennemsnit 11,7 pct. Ingen af bankerne var i konflikt med de obligatoriske kapitalkrav, men levede ikke helt op til de supplerende bufferkrav.

Bankernes soliditet

Kravene til bankernes soliditet og kapitalgrundlag er i Den Europæiske Bankunion og i Eurozonen strammet betydeligt efter finanskrisen. Op til krisen i 2008 havde mange pengeinstitutter gradvist sænket andelen af CET1 eller kernekapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Under finanskrisen viste det sig vanskeligt at refinansiere det supplerende kapitalgrundlag ved løbetidens udløb. Derfor måtte offentlige myndigheder træde til med bankpakker m.v. for at reetablere bankernes kapitalgrundlag.

Kapitalkravene også øget I Danmark, men danske banker frygter yderligere krav

Selvom Danmark ikke er medlem af Eurozonen og endnu ikke har taget sig sammen til at gå ind i Bankunionen, er kapitalkravene også øget til danske pengeinstitutter.

I Danmark foretager Nationalbanken hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. Stresstesten omfatter de største danske bankkoncerner.

I stresstesten sammenholdes bankernes kapital med de gældende minimums- og bufferkravene til bankernes kapital (de risikobaserede kapitalkrav), ligesom Nationalbanken også ser på bankernes evne til at opfylde krav til gearing og nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav).

Den seneste stresstest viser, at de systemiske banker overholder deres kapitalkrav – også i et hårdt recessionsscenarie.

Hvis bufferkravet overskrides, indtræder en række begrænsninger, f.eks. i forhold til udbyttebetalinger og betaling af rente på hybride kapitalinstrumenter. Det kan svække bankernes mulighed for at hente ekstern finansiering på de finansielle markeder på et tidspunkt, hvor finansiering i forvejen er svært tilgængelig.