Da daværende energiminister Poul Nielson fra Socialdemokratiet i april 1980 indgik en kontrakt med Saudi-Arabien, kaldte han den for “klokkeren”. Sådan sagde han, da han som energiminister skulle redegøre for, om der var en skjult politisk dagsorden bag en tilsyneladende kommerciel aftale med Saudi-Arabien i 1980 om olieleverancer til Danmark.
Formelt set var aftalen indgået af DONG, og energiministeren afviste alle anmodninger om indsigt med, at det var en kommerciel aftale og offentliggørelse ville kompromittere DONG’s muligheder for at operere på det kommercielle marked.
Klausulerne
Kontrakten var imidlertid kendt af en større kreds, og opstandelsen drejede sig især om en ”transportklausul” og en ”miskreditklausul” i kontrakten.
Den første klausul om at olien skulle transporteres fortrinsvis på saudiske skibe viste sig at være uden større betydning, eftersom saudierne langtfra rådede over tilstrækkelig skibskapacitet.
Den såkaldte ”miskreditklausul”, der efter sin ordlyd forpligtede Danmark til at forholde sig positivt til den islamiske verden og Saudi-Arabien i særdeleshed, var langt vigtigere. Officielt var forklaringen, at ”nærmere studier” overraskende viste, at klausulen i virkeligheden handlede om forretningsmæssige forhold og ikke egentlig udenrigspolitik.
Ifølge den officielle udlægning forpligtede denne aftale ikke Danmark til bestemte (positive) holdninger til islam og Saudi-Arabien.
Imidlertid bidrog den kendsgerning, at der i tilsvarende svenske og finske kontrakter ikke var en lignende klausul, til at Nielson måtte indkassere skarp kritik også fra egne partifæller, og sagen truede med at udvikle sig til et spørgsmål om Folketingets mistillid til Poul Nielson. Desværre betød det stærke fokus på Poul Nielsons person, at det principielle spørgsmål om Danmark havde solgt retten til at kritisere islam ikke blev afklaret.
Poul Nielson var kendt for sin stædighed, men til sidst måtte han bøje sig og tillade medlemmerne af Folketingets Energipolitiske udvalg at se kontrakten. Udvalgets medlemmer fik mulighed for én efter én at læse kontrakten, men uden at der måttes kopieres fra aftalen, skrive af fra den, eller på anden måde viderebringe informationer.
Nielsons egen forklaring om den ”klokkerene aftale”
Det korte af det lange er, at Poul Nielson selv i sin selvbiografi ”En hel Nielson” fra 2011, har erkendt, at han formidlede aftalen dårligt ved selv at kalde den klokkeren, og ved ikke med det samme at tage tyren ved hornene og tillade indsigt, selvom han derved måske ville krænke aftaleparternes forståelse om hemmeligholdelse af traktatens ordlyd.
Poul Nielson har aldrig erkendt, at aftalen lagde politiske bindinger på Danmarks holdninger til islam og sunnierne i Saudi-Arabien.
Nielson blev bundet til masten
Den klokkerene olieaftale var ikke den eneste af Poul Nielsons dispositioner som energiminister, der gav anledning til at et flertal i Folketinget mistede tilliden til hans driftssikkerhed.
Flertallet indsatte derfor en generel klausul i den bemyndigelseslovgivning, der prægede energiområdet: Forinden ministeren traf sin afgørelse skulle sagen forelægges det Folketingsudvalg, der i dag svarer til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
Nielsons overmod binder stadig den nuværende energiminister, Dan Jørgensen
Hvis Dan Jørgensen havde været indstillet på at give tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Nordsøen efter den afsluttede ottende udbudsrunde skulle det forinden have været forelagt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
Som det hedder:
”Efter afslutningen af Energistyrelsens behandling vil resultatet, forinden tilladelsen meddeles, blive forelagt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg (…) Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i henhold til undergrundslovens paragraf 12, stk. 3 undlade at meddele tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter på grundlag af de indkomne ansøgninger, ligesom det står ministeren frit at afgøre, hvor mange tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, der meddeles på grundlag af de indkomne ansøgninger. Tilladelser forventes meddelt inden for seks måneder efter ansøgningsfristens udløb.”
Den 17. januar 2020 meddelte Ritzau, at Dan Jørgensen har valgt at udskyde en beslutning om, hvorvidt der skal søges efter og udvindes olie i Nordsøen.
Beslutningen kræver et bedre grundlag og mere tid, lyder begrundelsen fra klima- og energiministeren. Det er særligt de klimamæssige og økonomiske konsekvenser, som ministeren vil have mere sikkerhed omkring, før der træffes en beslutning om den såkaldt ottende udbudsrunde.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 