WTO tillader at Donald Trump rammer EU hårdt med straftold

Dazi:Coldiretti,in 7 giorni +220% acquisti Parmigiano in Usa
USA øgede den 18. oktober 2019 tolden på hundredvis af varer produceret i EU.
Beslutningen om at indføre nye toldsatser på udvalgte EU-varer blev truffet, efter at Verdenshandelsorganisationen (WTO) afgjorde en langvarig sag til USA’s fordel om ulovlig statsstøtte til flyproducenten Airbus.

Ulovlig EU-statsstøtte til Airbus
USA anklagede allerede i 2004 flere europæiske lande for at yde ulovlig støtte til det franske selskab. Statsstøtten gav ifølge USA Airbus en uretfærdig fordel over for den amerikanske konkurrent Boeing.
I begyndelsen af oktober 2019 valgte WTO at give USA medhold i sagen og åbnede samtidig for muligheden for at indføre højere told.

USA indførte derfor den 18. oktober 2019 en ekstratold på 25 procent på en lang række varer, heriblandt en række landbrugsvarer: Pork, Cheese, Yoghurt, Butter, Biscuits, Wool products, Fruit, Vegetables og Whisky.

Listen omfatter vin fra Frankrig, oste fra Italien (og UK og Danmark), uldprodukter, single maltwhisky fra Skotland og visse forarbejdede svinekødsprodukter o.m.a.
Amerikanske producenter af whisky har været hårdt ramt af en told på 25 procent, som EU indførte i juni 2018 som svar på, at USA øgede tolden på stål og aluminium.

Italien
Det italienske telegrambureau ANSA kan den 29.oktober oplyse, at den italienske osteindustri er hårdt ramt af den amerikanske straftold.

Parmigiano Reggiano-producenten, Alberto Auricchio, udtaler, at den italienske ostesektor har brug for hjælp: ”Alle lovede os, at de ikke ville overlade os til os selv. Men nu har straftolden været i kraft i en uge, men alle vores politikere er forsvundet”. Auricchio henviste til premierminister Giuseppe Conte, til udenrigsminister Luigi Di Maio og til landbrugsminister Teresa Bellanova.

Virkningen af straftolden er en ekstrapris for den amerikanske forbruger på ni dollars pr. kg – og det er der ingen forbruger i verden, der er villige til at betale for Parmigiano Reggiano. Men også gorgonzola, provolone, taleggio og fåreoste, som er mindre kendte, er ramt af tolden.
Auricchio mente, at 60 pct. af osteforbruget i restauranter og storkøkkener m.v., vil blive erstattet af underlødige produkter med italiensk-klingende navne produkter, og hvis prisstigningerne varer i bare 6 måneder vil de aldrig falde tilbage. Efter WTO-regler har den amerikanske administration 120 dage til at hæve tolden eller tilføje nye kategorier, hvis der ikke sker noget.

Den italienske osteproducent mener, at Trump besluttede at slå til mod importeret ost, fordi Wisconsin er den største amerikanske osteproducent, og Wisconsin bidrog til at Trump vandt præsidentvalget. Straftolden på ost er tilbagebetaling for den støtte.
”Nogle amerikanske venner har fortalt mig, at Trump ikke ville ramme vinimporten, fordi Californien stemte for Hillary Clinton”.

Europæisk landbrug tidligere ramt af Krim-sanktionerne mod Rusland
Auricchio nævner også sanktionerne mod Rusland: “Se på hvad der skete i Rusland, med sanktionerne. I fem år solgte vi ikke et kg charcuterivarer eller ost til Rusland – alene til glæde for New Zealand og Schweiz, som fik ryddet deres lagre”.

Dansk landbrug
For dansk landbrug og danske fødevareproducenter er det skæbnens ironi, at konflikten med USA bunder i at EU har subsidieret den europæiske luftfartsgigant Airbus, der fremstiller flyvemaskiner og dele til flyvemaskiner i Frankrig, Tyskland, Spanien og i UK, men ikke i Danmark.

Hvis Thiese Mejeri og de europæiske producenter overvælter straftolden i priserne, må det forventes, at man vil miste markedsandele i USA. Alternativt vil det gå ud over indtjeningen på det hidtil lukrative amerikanske marked.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s