Dansk Kulturinstituts historie går tilbage til 1940, hvor Instituttets stifter, lektor i polsk ved Københavns Universitet, den radikalt orienterede Folmer Wisti, oprettede Det Danske Selskab.
Det Danske Selskabs formål var at arbejde for mellemfolkelig forståelse gennem oplysning om Danmark og udveksling af kultur, ideer og erfaringer mellem Danmark og andre lande.
De første afdelinger i udlandet blev oprettet i 1947. I 1989 ændrede Det Danske Selskab navn til Det Danske Kulturinstitut, og siden 2016 omtales instituttet blot som Dansk Kulturinstitut.
Dansk Kulturinstitut har siden grundlæggelsen lagt vægt på den lokale tilstedeværelse gennem afdelinger i udlandet, og med instituttets etablering i Indien er man nu repræsenteret i følgende lande:
• Brasilien (Rio de Janeiro)
• Benelux, Tyskland, Østrig og Schweiz (Bruxelles)
• Estland, Letland og Litauen (Riga)
• Polen (Warszawa)
• Rusland (Skt. Petersborg)
• Kina (Beijing) – Dansk Kulturcenter i 798 International Arts District.
• Indien (New Delhi)
Formål
Den selvejende institution under Kulturministeriet, Dansk Kulturinstitut, skal fremme de dansk-internationale kulturelle relationer. Dansk Kulturinstituts formål er, i vekselvirkning med udlandet, at oplyse om Danmarks kultur, kunst og samfundsliv samt at fremme kendskabet til udenlandsk kultur i Danmark.
Det bemærkes, at instituttets kulturbegreb dækker kunst, kultur og samfundsforhold, herunder kulturens betydning for børn/unge, inklusion, konflikter, bæredygtig by- og landudvikling, uddannelse/forskning og velfærd/erhvervsudvikling.
Budget
Dansk Kulturinstituts årlige budget er på omkring 28 millioner kr., hvoraf godt 17 millioner dækkes af skatteyderbetalte tilskud fra Kulturministeriet og det offentlige. Instituttets økonomi er sikret frem til udgangen af 2020 ved en rammeaftale med Kulturministeriet.
Konflikten med udenrigsministeriet
Allerede fra instituttets etablering måtte Folmer Wisti kæmpe mod en uvilje fra officielle, udlandsrettede kredse, der ikke brød sig om at en privat ledet organisation skulle formidle dansk kultur i udlandet. Spørgsmålet, om det overhovedet er hensigtsmæssigt med selvstændige kulturinstitutter eller om kulturaktiviteter igen burde integreres i ambassadernes almindelige virksomhed, er stadig aktuelt.
New Delhi
Kulturinstituttets nyåbnede afdeling i Indien illustrerer hvorfor instituttets virksomhed til stadighed er til diskussion.
Baggrunden for, at Det Danske Kulturinstitut for år tilbage fik den groteske tanke, at der i Delhi skulle oprettes et dansk kulturinstitut, fortaber sig. Hvorfor inderne skulle have lyst til at give sig i kast med kristen dansk kunst og kultur, danske svinekødsbaserede eksportvarer eller dansk opfattelse af grøn vækst, er en gåde.
Klassesamfundet Indien
Indien er et klasseeksempel på et samfund, hvor multikulturelle og multietniske samfundsproblemer, fremstår meget tydeligt. Indien med en befolkning på 1,25 mia. mennesker beskrives undertiden som en kulturel smeltedigel, hvor etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed bliver til ét. Frem til finanskrisen kunne Indien samtidig opvise årlige økonomiske vækstrater på omkring 9 pct.
Den indiske befolkning består af andet end hinduer. Hinduerne udgør cirka 80 pct., men 12 procent er muslimer, cirka to procent kristne og lidt færre sikher og buddhister. Vi taler altså om en betydelig koncentration af muslimer – 150 millioner alene i Indien!
Det er ikke overraskende, at de folkerige muslimske samfund i Indien og omliggende samfund i Bangladesh og Myanmar påkalder sig særlig interesse fra fundamentalistiske bevægelser.
Situationen i Indien i dag svarer ikke til de idylliske forestillinger i Det Danske Kulturinstitut. I Danmark har vi faktisk fået indblik i problemerne gennem den såkaldte Holck-sag. I midten af 90’erne var danskeren Niels Holck med til at bevæbne en lokal oprørsgruppe i det nordvestlige Indien. Siden 2002 har de indiske myndigheder forlangt ham udleveret til retsforfølgelse. Siden Østre Landsret i 2011 afviste udlevering, har det diplomatiske forhold mellem Danmark og Indien været under frysepunktet. Danske rejsende til Indien chikaneres med besværlige visumregler og andre obstruktioner, der klart viser hvordan de indiske myndigheder ser på Danmark.
Andre, uafhængige kulturaktører
Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut, DEDI, i Cairo indgår i Det Arabiske Initiativs strategiske program for perioden 2017-2021, og har som formål at bidrage til at fremme dansk-europæisk-arabisk dialog om spørgsmål af aktuel betydning for Egypten og Mellemøst-regionen såvel som for Europa, såsom demokratisering, retsreformer, menneskerettigheder, kulturel identitet, medieudvikling og styrkelse af civilsamfundene.
Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca) er en selvejende institution under Kulturministeriet.
Det Danske Institut i Athen, der blev oprettet i 1992, er en almennyttig, selvejende institution under Uddannelsesministeriet. Nationalmuseet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Kulturministeriet samt Ministeriet for Børn og Undervisning bidrager til finansieringen.
Det Danske Institut i Damaskus er en selvejende institution, der blev oprettet i 1995 af Undervisningsministeriet i samarbejde med Kulturministeriet. Instituttets formål er at fremme forskning, undervisning og kulturformidling inden for de arabiske og islamiske landes kultur, kunst og videnskab, såvel klassisk som moderne.
I marts 2012 blev det besluttet at foretage en midlertidig lukning af instituttet pga. voldsomme politiske uroligheder i Syrien. Instituttet har dog stadig visse aktiviteter.
Rusland
Nu er der udpeget en ny leder af instituttets afdeling i Sankt Peterborg, Rusland.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 