Paolo Gentiloni Silveri ny italiensk EU-Kommissær

Den nye italienske regeringskoalition mellem 5-Stjernebevægelsen (M5S) og Partito Democratico (PD) har nomineret Paolo Gentiloni Silveri som ny italiensk EU-Kommissær. Gentiloni er blandt grundlæggerne af PD, og han var italiens udenrigsminister mellem 2014 og 2016, og premierminister fra 2016 til 2018, hvor regeringskoalitionen mellem M5S og Liga tog over.

Premierminister i den nye italienske regering bliver igen Paolo Conte, mens lederen af M5S, Luigi Di Maio formentlig bliver udenrigsminister.

Luigi Di Maio og M5S har ikke altid haft et positivt syn på Gentiloni. Berlingske korrespondent i Sydeuropa, Martin Tønner, beskrev i Berlingske Tidende den 13. december 2016 regeringssituationen i Italien og udnævnelsen af den hidtidige udenrigsminister Paolo Gentiloni som chef for en overgangsregering efter Matteo Renzi.
Tønner indleder sin klumme med at citere en fornærmende udtalelse af Luigi Di Maio fra protestbevægelsen M5S: ”En tom ministerbil ankom til Il Quirinale og ud af den steg Paolo Gentiloni”.

Luigi Di Maio er med sin nedsættende bemærkning om Gentiloni ikke særlig original, men stærkt inspirerer af Winston Churchill, som er tillagt følgende udtalelse om Clement Atlee, der slog Churchill ved parlamentsvalget i 1945:
“An empty taxi drove up to 10 Downing Street, and out of it stepped Clement Attlee”.
——
Luigi Di Maios nedsættende bemærkninger om Gentiloni er ikke et helt enestående tilfælde af politiske fornærmelser.

Rodrigo Duterte
Philippinernes præsident Rodrigo Duterte har kaldt tidligere præsident i USA, Barack Obama, for ”søn af en luder”.

Winston Churchill
Ifølge historien var den legendariske britiske premierminister, Winston Churchill, særdeles leveringsdygtig i fornærmelser. Blandt de mere kendte, skulle Winston Churchill således, da et kvindeligt parlamentsmedlem fra Labour bebrejdede ham, at han var beruset, have repliceret: – Og du er grim, og mens jeg i morgen vil være ædru, vil du stadig være grim!

Boris Johnson
Den nye britiske premierminister Boris Johnson har ikke holdt sig tilbage. I 2007 karakteriserede han med en synlig gysen, at Hilary Clinton med sit affarvede hår, læber og stålblå øjne lignede en sadistisk sygeplejerske på et sindssygehospital.

Hugo Chavez
Daværende præsident for Venezuela, Hugo Chavez, betegnede i 2006 i FN den amerikanske præsident, George W. Bush, som ”djævelen” og at lugten af svovl stadig hang i luften omkring den talerstol i FN, Bush havde benyttet.

Nigel Farage
Den britiske Brexit-tilhænger, Nigel Farage, betegnede i sin jomfrutale som nyvalgt medlem af Europaparlamentet formanden for det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, som en ”underordnet bankfunktionær” fra Belgien, der ikke var noget ”rigtigt land”. Rompuy havde i øvrigt karisma som en ”våd klud”.

Silvio Berlusconi
Italiens Silvio Berlusconi har været storleverandør af fornærmelser. Betegnelsen i 2003 af formanden for Europaparlamentet, Martin Schulz, som velegnet til en rolle som vagt i en nazistisk koncentrationslejr, skabte en regulær krise mellem Italien og Tyskland.
Den meget finske kvindelige finske præsident, blev ifølge Berlusconi i 2005 overtalt til at acceptere Parma som værtsby for det europæiske fødevareagentur. Berlusconi lod forstå, at når præsidentens udseende og vægt blev taget i betragtning, havde overtalelsen krævet alle hans professionelle talenter som gigolo.

Donald Trump
Donald Trump er ligeledes kendt for sine fornærmelser mod alt og alle. Statsminister Mette Frederiksen var “nasty” og tidligere præsident Barack Obama er blevet beskyldt for alt fra Brexit til ISIS. Trump antydede i en lang periode, at Obama selv var muslim og i virkeligheden slet ikke født i USA.

Barack Obama
Barack Obama har heller ikke holdt sig tilbage. Da den tidligere republikanske vicepræsidentkandidat, Sarah Palin, udtalte, at den eneste forskel på en pitbullterrier og en hockeymom var læbestift, fandt Obama hurtig anledning til at påpege, at ”man godt kan smøre læbestift på en gris – men det er stadig en gris!”

Der er også danske eksempler:

Poul Schlüter
Under valgkampen i december 1990, hvor socialdemokratiets leder, Svend Auken, førte sig bemærkelsesværdigt afdæmpet frem, sagde statsminister Poul Schlüter, at det ”virkede som om Svend Auken var på stesolid”. På et kritisk spørgsmål svarede Schlüter, at han ikke havde udtalt sig om Aukens forbrug af nervemedicin, men blot påpegede, at det virkede som om han var på stesolid.
Selvom Auken på sin vis vandt valget, og gik frem med 14 mandater, lykkedes det som bekendt ikke at vriste regeringsmagten fra Schlüter.

Da den fremtrædende Københavnske konservative kommunalpolitiker Hans O. Thustrup Hansen ved en lejlighed i særlig grad havde påkaldte sig partiformandens opmærksomhed, svarede Schlüter på et spørgsmål, at Thustrup Hansen ”havde kvalificeret sig til at blive Tambourmajor i Idioternes Vagtparade”.

Poul Schlüter om et af dronningens malerier: ”Det er en nydelig ramme”. Bemærkningen faldt, da daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, i 2017 i en TV-udsendelse viste sin konservative forgænger rundt i Statsministeriet.

Svend Auken
Svend Auken er selv noteret for en række elskværdigheder om andre politikere.
Venstres daværende leder Uffe Ellemann-Jensen fik på et valgmøde på Århus Universitet at vide, at “Først pisser du på mig, og så siger du, at jeg lugter.”
Om Det Radikale Venstre hed det: “Radikal politik er som at sømme budding op på en væg.”
Forholdet mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti blev betegnet ”som et had-kærlighedsforhold. Bare uden kærlighed.”

Kristian Jensen
Den tidligere næstformand i Venstre er ikke kendt som en fræk hund, men han udtalte som dansk udenrigsminister på Facebook mindre diplomatisk, at ”han var glad for, at han ikke boede i Sverige”.

Pia Kjærsgaard
Kaldte – før hun blev formand for Folketinget – EU for en rotterede.

Søren Krarup
Tidehvervspræsten og nationalisten Søren Krarup omtalte som folketingsmedlem Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, som en ”pæn lille bøssedreng”.
I Krarups indædte fejde med Jean Monnet-professor, Uffe Østergaard, blev historikeren betegnet som ”lejesvend i en fremmed, international magts tjeneste, købt og betalt af EU”. Om Østergaard som faghistoriker hed det, at han var ”som en vejrhane og en tom tønde – saglig set”. Østergaard var en ”Meningskommissær – Gemenheder til én tid og ynkelighed til en anden. Giftig i pressen. Slesk og taktisk i konfrontationen”.

Uffe Østergaard
Uffe Østergaard blev senere direktør for Dansk Center for Holocaust og Folkedrab, og Søren Krarup tog det fortrydeligt op, da Uffe Østergaard i 2001 med henvisning til Dansk Folkepartis Søren Krarup og Jesper Langballe sagde, at ”det er spørgsmålet, om det er på tide at begrænse ytringsfriheden for visse grupper i det danske samfund”.