Finlands statsminister Petteri Orpo advarer om, at Finlands omdømme er blevet skadet efter en international racismeskandale, der også har involveret medlemmer af regeringspartiet De Sande Finner.

Miss Finland

Sagen startede med et opslag på sociale medier af Sarah Dzafce, der i september 2025 blev kåret som Miss Finland. På billedet ses Sarah Dzafce med fingrene trække huden omkring øjnene til siden for at skabe et billede af en asiat.

Fremstillingen af asiater som ”skævøjede” opfattes generelt som nedgørende og som et racistisk symbol rettet mod asiater. Billedet vakte da også international furore og skandalen blev ikke mindre da parlamentsmedlemmerne Juho Eerola og Kaisa Garedew samt MEP Sebastian Tynkkynen reagerede ved at poste lignende billeder. Alle tre repræsenterer De Sande Finner, der er et af de fire partier, der i øjeblikket har regeringsmagten i Finland.

Skønhedsdronningen detroniseres

Den regerende Miss Finland, Sarah Dzafce, blev frataget sin titel af arrangørerne med henvisning til at hendes ageren var uforeneligt med det ansvar, der var knyttet til rollen som skønhedsdronning.

Sarah Dzafce undskyldte og sagde, at der ikke var nogen hensigt om at fornærme asiater eller andre og at billedteksten:  “kiinalaisenkaa syömäs”, der kan oversættes med “eating with a Chinese person”, ikke var anbragt af hende selv.

De Sande Finner

Finske politikere fra det erklærede højrepopulistiske og nationalistiske parti, De Sande Finner, der postede lignende billeder på sociale medier, bidrog imidlertid yderligere til kritikken.

“Jeg accepterer ikke racisme i nogen form. Nu stoler jeg på, at Finnernes parlamentariske gruppe vil behandle dette med den nødvendige alvor,” siger statsminister Petteri Orpo fra Samlingspartiet ifølge Helsinki Times.

Tirsdag fordømte de parlamentariske grupper fra regeringspartierne også i en fælles erklæring, hvad de beskrev som “stødende opslag, der river samfundet itu og skader Finlands omdømme”, og De Sande Finner meddelte, at de torsdag vil beslutte mulige konsekvenser for de involverede politikere.

Siden regeringen tiltrådte i 2023, er den blevet rystet af flere racismeskandaler med politikere fra De Sande Finner. I begyndelsen af efteråret blev budgetforhandlingerne således overskygget af en udtalelse fra partiets næstformand Teemu Keskisarja, hvor han beskrev immigranter som mennesker af ringere “kvalitet”.

I december 2024 vakte det opsigt, at bilproducenten BMW fik en bøde på 3 millioner kroner for vildledende markedsføring. BMW Danmark blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden efter blandt andet at have anvendt udsagnet ”Verdens mest bæredygtige bilproducent” i markedsføringen.

BMW Danmark overtrådte markedsføringsloven i 11 tilfælde. I alle tilfælde vurderede Forbrugerombudsmanden, at udsagnene var egnede til at give forbrugerne et urigtigt indtryk af bilernes miljøbelastning, herunder fordi BMW’s biler ikke var væsentligt mindre miljøbelastende end andre tilsvarende bilmærker. Alle udsagnene var derfor vildledende ”greenwashing”.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen udtalte:

”En virksomhed må ikke give forbrugerne et indtryk af, at virksomhedens miljøbelastning er mindre, end den reelt er. Vi har vurderet, at BMW’s markedsføring har givet forbrugerne et sådant indtryk, og markedsføringen har derfor været vildledende. BMW har da også erkendt 11 overtrædelser af markedsføringsloven og betalt en bøde på 3 millioner kroner.”

Gældende lovgivning på området

Ifølge markedsføringslovens § 5 må markedsføring ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde kunne vildlede forbrugerne.

Ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger i markedsføringen eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 5 og 6, at den pågældende handelspraksis er egnet til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, jf. § 8.

Ifølge markedsføringslovens § 13, skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.

Ifølge markedsføringslovens § 37, stk. 6, skal der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning. Den 1. januar 2022 trådte en lovændring i kraft, som blandt andet skulle medføre en skærpelse af bødeniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven.

Nu er den gal igen

Designvirksomheden Aya&Ida er ved retten i Kolding blevet dømt skyldig i greenwashing. Det oplyser Forbrugerombudsmanden den 11. december 2025 i en pressemeddelelse.

Selskabet får en bøde på 140.000 kroner for vildledende markedsføring. Aya&Ida har omtalt sin drikkeflaske som “den bæredygtige drikkeflaske” og skrevet, at “Aya&Idas produkter er sunde for dig og vores planet”.

Retten vurderede imidlertid, at der ikke var dokumentation for påstandene om bæredygtighed: ”Tiltalte har under sagen ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at tiltaltes produkter faktisk er bæredygtige eller har miljømæssige fortrin i forhold til andre tilsvarende og/eller konkurrerende produkter, hvilket strider med kravet i markedsføringslovens § 13 om, at den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold,” skriver retten.

“Med dommen slår retten fast, at virksomheder ikke må give udtryk for, at deres produkter er mere miljøvenlige, end de faktisk er. Og de skal kunne dokumentere deres påstande. Dommen viser også, at virksomheder kan straffes med bøder, hvis de bruger miljø- og bæredygtighedsudsagn uden at have tiltag, som begrunder brugen af disse udsagn,” udtaler Forbrugerombudsmanden, Torben Jensen, i pressemeddelelsen.

Hvornår er byggeri bæredygtigt?

Det var “vildledende” og ulovligt, da NCC NCC – Nordens største entreprenørvirksomhed med en omsætning på 45,5 mia. kr. og cirka 18.000 ansatte – i marts 2022 satte en håndfuld blå bannere op foran en byggeplads i Valby med påskriften ”Her bygger vi bæredygtigt”.

Det skriver netmediet Byrummonitor den 17. september 2024.

Ombudsmanden bad NCC om at dokumentere udsagnet ”Her bygger vi bæredygtigt” og syv andre lignende påstande om Valby-byggeriet, som man kunne læse på byggepladsen og på NCC’s hjemmeside.

Ombudsmanden finder i afgørelsen, at ”Her bygger vi bæredygtigt” er overdrevent, da det er egnet til at give indtryk af, at byggeriet ikke tærer på Jordens ressourcer eller i hvert fald, at det er mindre skadeligt for miljøet, end det faktisk er. Afgørelsen finder desuden, at syv andre påstande om Valby-byggeriet var vildledende miljøudsagn, også kaldet greenwashing.

Byggebranchen bør ikke være overrasket

Den danske byggebranche var ikke happy, da Byrummonitor allerede i januar 2022 år kunne fortælle om Forbrugerombudsmandens nye kvikguide om brug af bæredygtige termer. I kvikguiden slog Forbrugerombudsmanden fast, at man kun kan kalde sit byggeri ”bæredygtigt” hvis man ved hjælp af en livscyklusvurdering kan dokumentere et minimalt klima- og miljøaftryk fra vugge til grav.

 Reduction Roadmap, udviklet af Effekt, Moe og Cebra, er et forsøg på at skitsere, hvordan byggeriets CO₂-udledning skal falde frem mod 2029 for at leve op til Parisaftalen. Her er man kommet frem til, at byggeriet skal helt ned på 0,4 kilo CO₂ per kvadratmeter årligt – mod de 9,6 kilo, som nybyggede boliger i dag udleder i dag – altså en reduktion på 96 procent.

Forbrugerombudsmandens opfattelse af bæredygtighed

Selv en så betydelig reduktion er forbrugerombudsmanden ikke parat til at betegne som bæredygtig.

Årsagen er, at Forbrugerombudsmandens definition af ordet ”bæredygtighed” læner sig op ad den definition, som FN definerede i Brundtlandrapporten i 1987, og som kort fortalt kræver, at produktionen ikke skader miljøet. Det betyder altså, at også kemikalier, udvinding af råstoffer på måder, som skader for eksempel havmiljøet, og en række andre faktorer i dag spænder ben for, at et byggeri kan kalde sig bæredygtigt.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, er der i dag meget langt til bæredygtighed, og næppe en eneste bygning i Danmark kan betegnes som bæredygtig.

Undgå ”greenwashing”

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at byggebranchen i stedet for ”greenwashing” med henvisning til tvivlsom ”bæredygtighed” bruger konkrete og dokumenterbare udsagn: ”vi har reduceret CO2-udledningen så og så meget”, eller ”vi bruger 40 procent genanvendt plastik”.

Under alle omstændigheder tegner opførelse, renovering og drift af bygninger sig for en stor del af Danmarks forbrug af energi og ressourcer.

Bygge- og anlæg står for 30 pct. af CO2-udledningen

Bygge- og anlægsbranchen står direkte og indirekte for 30 pct. af den samlede CO2e-udledning.

Derfor er det afgørende, at vi reducerer CO2e-udledningen fra byggeriet, men som noget nyt også fra byggepladsen særskilt. Samtidig er der et ønske fra branchen om at styrke den nødvendige grønne omstilling i byggeriet.

Af Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri af 5. marts 2021 fremgår det, at grænseværdien fra 2025 skal omfatte alt nybyggeri, som er omfattet af bygningsreglementets krav om energirammeberegning. Udgangspunktet i medfør af 2021-aftalen er, at grænseværdien strammes i 2025, så ca. 1/3 af nybyggeriet skal præstere bedre klimamæssigt i forhold til 2021.

Ny aftale med strammere klimakrav til nybyggeri

I forlængelse af Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri er der den 30. maj 2024 indgået en supplerende aftale, der strammer klimakravene til nyt byggeri markant ligesom flere typer af byggerier og boliger vil blive omfattet.

Aftaleparterne enige om at fremskynde den grønne omstilling i byggeriet med følgende yderligere tiltag for at begrænse byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug:  Fra juli 2025 må byggeri gennemsnitligt udlede mellem 4 og 8 kilo CO2, 7,1 kilo i 2025, 6,4 i 2027 og 5,8 i 2029.

Grænseværdien for CO2-udledning sænkes fra 12 til et gennemsnit på 7,1 kg.

Særlige samfundskritiske bygninger, herunder landbrugsbygninger og uopvarmede bygninger under 50 m2 fritages fra CO2e-grænseværdien

Tiltagene medfører, at en større del af nybyggeriet underlægges CO2e-kravene og det danske forbrug af CO2 på globalt plan reduceres med omtrent 0,50 mio. tons svarende til ca. 1 pct. af de danske forbrugsbaserede CO2e-udledninger i 2025.

Supplerende omkostninger

Aftaleparterne noterer, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet skønner, at de økonomiske omkostninger for bygningsejerne udgør ca. 913 mio. kr. som følge af tiltagene, hvilket svarer til under 0,5 pct. af byggebranchens årlige omsætning på 215 mia. kr.

Spørgsmålet er om det især bliver borgerne i udkantsdanmark, der må bære omkostningerne ved den grønne omstilling i form af højere byggeudgifter, el-, benzin- og dieselafgifter og høje varmeregninger?

Udkantsdanmark udelukket fra boligfesten!

Disse borgere er udelukket fra boligfesten, hvor boligejerne i de store byer kan overvælte stigende byggeudgifter til klimatiltag i priserne, og samtidig – ifølge de økonomiske vismænds boligprisprognose – har udsigt til fortsat at score enorme værdistigninger og friværdier!

Det Kongelige Teater garanterer øjeblikkelig julestemning, når Nøddeknækkeren går over scenen. Den appellerer på tværs af generationer til enhver, der har sin barnetro intakt, og til alle os, som elsker Jul.

Historien handler om pigen Marie, der får den mest fantastiske nøddeknækker i julegave af sin gudfar Drosselmeier, og da klokken slår 12 midnat, fører den hende ud på en magisk rejse. Hun kommer fra den stemningsfulde julefest hos familien Stahlbaum til det eventyrlige slaraffenland, og på sin vej møder hun frække mus, dansende snefnug og valsende blomster, snedronninger og sukkerfeer med meget mere.

Det sælsomme eventyr om den gådefulde nøddeknækker blev oprindeligt skrevet af den excentriske, tyske forfatter E.T.A. Hoffmann i 1816. I 1892 blev den første gang lavet til ballet, og Tjajkovskij komponerede musikken, der med sine mange genkendelige, iørefaldende temaer i dag er et af de mest elskede værker i musikhistorien.

Nøddeknækkeren i dag er en juleklassiker, der sikrer mange balletteatre en stabil (og nødvendig) fast indtjening på samme måde som en efterhånden bedaget udgave af ”Folk og røvere i Kardemomme by” er med til at begrænse de notoriske underskud på det Gentofte-subsidierede ”Bellevue Teater”.

Selvom Nøddeknækkere i dag er en fast del af balletlandskabet, startede det ikke sådan. Under sin debut i 1892 i Skt. Petersborg, Rusland, floppede Nøddeknækkeren. Den blev først en fast bestanddel af repertoiret af juleforestillinger, efter at New York City Ballet (NYCB) iscenesatte en succesproduktion i 1954 med et udførligt sæt og spektakulær koreografi af dens legendariske medstifter, George Balanchine.

Den blændende Balanchine-version hjalp med at popularisere balletten, som i dag på licens opføres på balletteatre over hele verden.

Nøddeknækkeren tilbyder en årlig mulighed for at dyrke ballet og udbrede kendskabet til kunstarten, da den familievenlige forestilling bliver mange unges første møde med ballerinaer.

Nøddeknækkeren opføres den 29. og 30. december i Musikhuset i Aarhus.

José Antonio Kast fra Chiles republikanske parti, Partido Republicano de Chile, PRCh, blev søndag den 14. december 2025 i 2. runde af Chiles præsidentvalg i et markant højresving valgt til præsident for et land, hvor vælgerne er blevet dybt bekymrede over kriminalitet og illegal indvandring.

José Antonio Kast

José Antonio Kast, 59, far til ni med ideologiske rødder i konservativ romersk-katolicisme og økonomisk neoliberalisme. Han er søn af tyske immigranter. Hans bror Miguel var tidligere minister under general Augusto Pinochets næsten 20-årige militærdiktatur i Chile, der først sluttede i 1990.

Hr. Kast har tidligere udtrykt beundring for general Pinochet. Selvom Kast har fordømt Pinochet-regimets menneskerettighedskrænkelser, som var ansvarlig for tusindvis af dødsfald og forsvindinger, har han rost dets økonomiske resultater og han skal engang have udtalt, at hvis Pinochet levede i dag, ville han stemme på ham.

José Antonio Kast har ført valgkamp på en hård linje mod kriminalitet med visse ligheder til præsident Trumps politiske tilgang. Kast har bebudet, at illegale immigranter vil live udvist og han vil udbygge grøfter og andre barrierer langs Chiles nordlige grænse.

Kast fik mere end 58 procent af stemmerne og dermed en overbevisende sejr over modkandidaten Jeannette Jara, fra centrum-venstre og medlem af Chiles Kommunistiske Parti, som fik omkring 42 procent. Jeanette Jara har tidligere tjent som arbejdsminister i den nuværende præsident, Gabriel Borics venstreorienterede og upopulære regering.

Hovedtemaer: Kriminalitet og migration

Valgets hovedtemaer var som nævnt kriminalitet og indvandring. Næsten to tredjedele af de adspurgte vælgere betragtede kriminalitet som deres hovedbekymring,

Chilenernes anden store bekymring er den illegale immigrationen.

Mere end 300.000 udokumenterede migranter bor i landet ifølge estimater fra Chiles Nationale Statistikinstitut. Mange er kommet fra Venezuela.

Selvom personer, der har begået forbrydelser, kun udgør en lille brøkdel af de migranter, der er kommet til Chile for at flygte fra økonomisk kollaps hjemme, siger det chilenske politi, at tilstrømningen også har inkluderet bandemedlemmer, hvis ofre ofte er andre migranter.

Sidste måned advarede hr. Kast migranter om, at de havde 111 dage tilbage til at selvdeportere, før han tiltrådte, ellers vil de blive udvist, når han tiltræder præsidentembedet i marts.

Truslen om deportationer har skabt spændinger ved Chiles grænser, hvor nogle migranter forsøger at krydse ind i Peru, og José Jerí, Perus præsident, har erklæret undtagelsestilstand i det område, der grænser op til Chile.

Reaktioner på valget

Chile er verdens største kobberproducent og en stor producent af lithium, og forventningerne om mindre regulering og markedsvenlige politikker havde allerede inden søndagens valg styrket aktiemarked og kursen på den chilenske peso.

José Antonio Kasts sejr i Chile markerer den seneste fremgang for den genopståede højrefløj i Latinamerika. Chile vil dermed komme på linje med lande som Argentina (Javier Milei) og Bolivia (Rodrigo Paz), Ecuador (Daniel Noboa), El Salvador (Nayib Bukele) og Paraguay.

USA

“Tillykke til José Antonio Kast med hans sejr i det chilenske præsidentvalg”, sagde udenrigsminister Marco Rubio søndag aften. “USA ser frem til at samarbejde med hans administration.”

Argentina

“Endnu et skridt for vores region i forsvaret af liv, frihed og privat ejendom,” sagde Argentinas præsident Javier Milei søndag aften på sociale medier. “Jeg er sikker på, at vi vil arbejde sammen, så Amerika omfavner frihedens idéer, og vi kan frigøre os fra undertrykkelsen fra det enogtyvende århundredes socialisme,” sagde han.

I mangel af skriftlige kilder beskriver udstillingen på Moesgaard kelterne ud fra arkæologiske fund, kopier, kulisser, infostandere og tableauer og montrerne er fulde af kranier, sværd, økser, redskaber, potteskår, bæltespænder, smykker m.v.

Kelterne var en gruppe af folkeslag bosat i Central- og Vesteuropa, De Britiske Øer, det nordlige Spanien og helt til Anatolien i nutidens Tyrkiet.

De tidligste grupper havde (formentlig) deres oprindelse i Schweiz og i de østrigske alper, nær Hallstatt, hvor man stadig kan finde spor efter kelternes saltminer, der forsynede kelterne med en værdifuld handelsvare.

De tidligste spor efter kelterne stammer fra omkring 800, mens højdepunktet for kelterkulturen var i århundrederne 300 til 50 f.v.t., der var kendetegnet ved befæstede byer med masseproduktion af våben, smykker og kunst samt omfattende handel.

Da romerne i de sidste århundreder før v.t. begyndte at underlægge sig Middelhavsområdet blev den keltiske kultur, som det vil være læsere af Asterix bekendt, langsomt opslugt og ”uddøde” omkring årtusindeskiftet.

Kelterne er i dag blevet til symboler på en uspoleret europæisk oprindelighed. Udover at keltisk ornamentik er genoplivet i tatoveringer og i billeduniverset omkring Heavy Metal, bliver kelterne aktivt brugt til at give walisere, irere, skotter og bretonere national identitet.

”Kelternes verden – Europas urkraft” kan ses på Moesgaard Museum indtil den 8. august 2026.

 Billedet viser gode folk fra Moesgaard under placeringen af Bråkedlens glasmontre på særudstillingen ”Kelternes verden – Europas urkraft”.

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) har netop besluttet at yde et 750 millioner stort lån til et tysk litium-projekt. Det tysk registrerede firma, Vulcan Energy med væsentlige australske ejerinteresser, vil etablere storskala geotermisk litium-produktion i Øvre Rhindalen i det sydvestlige Tyskland.

I dag dominerer Kina den globale raffinering af litium. Med Vulcan Lionheart-projektet får Europa en ny, bæredygtig kilde, der vil håndtere alle led i værdikæden fra udvinding til raffinering. Dermed reduceres afhængigheden af import, mens den europæiske forsyningssikkerhed styrkes.

EIFO’s danske målgruppe

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. EIFO er således Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution, der med risikovillig skatteborgerfinansiering, der som det hedder på EIFO’s hjemmeside ”baner vejen for dem, der tør tænke større”.

Det må umiddelbart undre, at EIFO, der er sat i verden af hensyn til danske virksomheder, finansierer et tysk/australsk projekt. EIFO begrunder selv deltagelsen af finansieringen af Vulcan Energys Lionheart-projekt, med at projektet kommer en (tysk ejet) fabrik i Odense og danske underleverandører til gode.

Produktionsfaciliteterne for litium vil blive udstyret med avancerede overvågnings-, kontrol- og brandsikringssystemer, hvor Siemens-teknologi udgør rygraden i denne del af projektet. Siemens er tiltænkt som partner og leverandør af disse systemer fra sin fabrik i Odense, som vil fungere som et centralt element i Vulcans industrielle forsyningskæde, forudsat at der indgås de nødvendige endelige aftaledokumenter. Siemens involverer flere danske underleverandører i produktionen af disse systemer, der fungerer ved at sprede damp for at slukke brande uden at oversvømme eller beskadige kritisk udstyr.

EIFO lider store tab

Oplysningen om EIFO’s kontroversielle finansiering af et tysk projekt kommer kort tid efter at det står klart, at alle forsøg på at redde brintvirksomheden Green Hydrogen Systems har været forgæves, og investorerne har udsigt til tab på flere milliarder kr.

Kollapset i Green Hydrogen koster staten, EIFO – mindst 400 millioner kr.

ATP, der sammen med EIFO har en samlet ejerandel på 30 pct. i Green Hydrogen Systems, taber ligeledes omkring 600 millioner kr. af pensionsopsparernes penge. Green Hydrogen blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket, og I forhold til den tidligere børskurs er tabene langt større.

EIFO har ”kapaciteter” som Jakob Elleman-Jensen i bestyrelsen mens ATP indtil videre er ledet af Martin Præstegaard, der er kritiseret for at have sat ATP’s pensionspenge over styr med andre fejlslagne grønne investeringsprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy.

Johan Holten skal overtage direktørposten fra Marie Nipper, som meddelte sin afgang i oktober. Johan Holten er født og opvokset i København, men har brugt det meste af sin karriere i Tyskland. Siden 2019 har han været direktør for Kunsthalle Mannheim i det sydvestlige Tyskland.

Marie Nipper stopper som direktør på Arken

Efter tre kaotiske år med Marie Nipper som direktør for museet for samtidskunst, Arken, i Ishøj kan det kun blive bedre med en mere disciplineret ledelse på Vestegnens skandaleombruste kunstmuseum.

Når Marie Nipper stopper som direktør på kunstmuseet Arken skal hun fremover lægge sin rastløse energi i et foretagende, der hedder Creator Projects.

Marie Nipper, der er mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet, og tidligere har været overinspektør på ARoS i Aarhus, var direktør for Copenhagen Contemporary fra 2018 til 2022, før hun tiltrådte som direktør for ARKEN i august 2022.

I sin tid på ARKEN har Marie Nipper kæmpet med museets anstrengte økonomi og med en række sager og kritikpunkter, herunder vedrørende offentlige tilskud og problemer med arbejdsmiljøet. Sagerne har givet anledning til påbud fra Arbejdstilsynet, som bl.a. handlede om tidspres og stor arbejdsmængde hos de ansatte i kunstafdelingen. Kritikken fra medarbejdere og fagforeninger (f.eks. DM) om bekymringer omkring ledelsesstil, overenskomstforhandlinger, fyringer af medarbejdere, som har krævet overenskomst, har skabt en generel utryghed på arbejdspladsen.

ARKEN – Museet for Samtidskunst – har desuden under Marie Nippers ledelse haft en række udstillinger, der har været så aparte, at sagesløse gæster har været i tvivl om de var til grin for deres egne entré-gebyrer.

Kenneth Rasmussen

Senest har udstillingen ”For helvede, mand” af Kenneth Rasmussen givet anledning til tvivl om man helt havde opgivet kuratoringen på Arken.

“Kenneth Rasmussen laver strikkede mega-skulpturer, myldrende linoleumstryk og finurlige keramikfigurer. Kunstværkerne spidder på bramfri og sarkastisk vis samfundets perfekthedskultur.”

Sådan præsenter Arken selv den udstilling, der åbnede den 18. september 2025. Men er det virkeligt sandt? Er dette virkelig samfundskritik? Er det overhovedet en kunstudstilling?

Eller er der tale om et socialpædagogisk projekt? Et inklusionsprojekt? Eller endog om en form for populisme, der lukrerer på at udstille det aparte? Lidt ligesom man engang udstille fremmede kulturers mennesker i bur i Tivoli.

Det populistiske understreges af, at det nu er anden gang i træk, at Arken lægger sig direkte op ad nogle DR-udsendelser, hvor “aparte” eller diagnose-ramte kunstnere præsenteres.

Frederik Næblerød

Sidste gang var med den delvist overståede udstilling med Frederik Næblerød (den fortsætter ind i 2026). Dengang var det både “Kunstnerkolonien” men også den efterfølgende miniserie om Næblerød på DR, der var en vigtig ingrediens i Arkens markedsføring af udstillingen.

Nu er det så udsendelsen med Kenneth Rasmussen fra DR-serien “Originalerne”, der synes at være det vigtige afsæt for at præsentere Rasmussen som kunstner på Arken.

Positiv særbehandling?

Men er det overhovedet kunst, når en kunstskole for udviklingshæmmede får placeret en af deres elever i en soloudstilling på et af de største samtids-kunst-museer i Danmark?

Creator Projects

I mangel af nye episoder af Monty Pythons Flyvende Cirkus og Fawlty Towers skal det måske for en stund blive interessant at følge Marie Nipper og Creator Project. Hvem ved?

Alle forsøg på at redde brintvirksomheden Green Hydrogen Systems har været forgæves, og investorerne har udsigt til ta på flere milliarder kr.

Kollapset i Green Hydrogen koster staten (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO – mindst 400 millioner kr.

ATP, der sammen med EIFO har en samlet ejerandel på 30 pct. i Green Hydrogen Systems, taber ligeledes omkring 600 millioner kr. af pensionsopsparernes penge. Green Hydrogen blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket, og I forhold til den tidligere børskurs er tabene langt større.

EIFO har ”kapaciteter” som Jakob Elleman-Jensen i bestyrelsen mens ATP indtil videre er ledet af Martin Præstegaard, der er kritiseret for at have sat ATP’s pensionspenge over styr med andre fejlslagne grønne investeringsprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy.

Kyniske projektmagere

Green Hydrogen Systems er ifølge finansanalytikere et klassisk skandale-eksempel på hvordan børsmarkedet udnyttes af kyniske projektmagere – urealistiske solstrålehistorier om fremtidens hydrogenmarked uden substans sælges til vanvittigt overdrevne markedspriser. 

Tilbage i 2021 var det muligt at oppiske en stemning og stor tiltro til fremtidens hydrogenmarked, men udsigterne er sidenhen fuldstændig faldet sammen.Green Hydrogen er således endnu et eksempel på hvor galt det går, når amatører forvalter skatteborgernes penge.

I USA markeres National Pearl Harbor Remembrance Day den 7. december 2024.

National mindedag

Allerede i 1944 blev den 7. december af den amerikanske kongres erklæret for ”National Pearl Harbor Remembrance Day”. Skoler, regeringskontorer og virksomheder er ikke lukket, men organisationer kan anerkende den historiske dag og markere lejligheden. Det amerikanske flag sættes traditionelt på halv stang til ære for dem, der blev dræbt eller såret under angrebet.

Særlige begivenheder afholdes til minde om patrioter. Ud over USA er der etableret adskillige mindesmærker for at ære dem, der blev dræbt eller såret under angrebet. De omfatter USS Arizona og USS Utah mindesmærkerne i Pearl Harbor.

De forskellige begivenheder kan følges på: https://www.pacifichistoricparks.org/84th-anniversary-events-at-perl

Pearl Harbor angrebet

Angrebet på den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor blev indledt søndag den 7. december 1941 klokken 07:55 lokal Hawaii-tid og varede i næsten 2 timer. I Washington var klokken 12.55 og i København var klokken 18.55, da angrebet begyndte.

Ifølge Wikipedia angreb Japan Pearl Harbor på Hawaii med en styrke på 443 fly, seks hangarskibe (Akagi, Kaga, Soryu, Hiryu, Shokaku, Zuikaku), 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere og 2 tankskibe under ledelse af admiral Nagumo.

USA uforberedt

Amerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var låst inde. Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen. Flere af amerikanernes vigtige hangarskibe var dog på patrulje i Stillehavet og undgik derfor at blive ødelagt.

Den første angrebsbølge gik efter lufthavnen og slagskibe. Næste bølge gik efter øvrige krigsskibe og skibsværftet.

Angrebet kostede livet for 2335 soldater og 68 civile. Heriblandt 1104 mand om bord på det amerikanske slagskib Arizona, som blev ramt af en 1760 pund bombe. 1178 blev såret.

Otte slagskibe blev svært beskadiget og seks sænket. Desuden mistede amerikanerne tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fartøjer samt 188 fly.

Japanerne mistede kun 29 fly samt fem miniubåde, der forsøgte at komme ind i den indre havn og affyre torpedoer.

Stillehavsflåden sat ud af spillet

USA’s stillehavsflåde var indtil videre sat ud af spillet. Men japanerne begik en alvorlig fejl, da de aflyste en sidste angrebsbølge, der skulle have ødelagt de amerikanske brændstoftanke. Dette kom til at spare amerikanerne for transport af meget store mængder brændstof til Hawaii.

Dagen i forvejen havde den amerikanske præsident Roosevelt rettet en fredsappel til den japanske kejser uden at modtage svar. USA’s kodefolk havde opsnappet 14 japanske meddelelser, hvoraf de 13 var blevet dechifreret, så USA regnede med, at et japansk angreb var på vej et eller andet sted i Sydøstasien.

Den amerikanske advarsel til hovedkvarteret i Oahu ankom først fem timer efter, at angrebet var indledt.

Krigserklæringer og USA inddrages i krigen i Europa

Samme dag erklærede Hollands eksilregering i London krig mod Japan, og næste dag USA og England.

Herefter fulgte Adolf Hitler trop ved også at erklære krig mod USA, hvilket bevirkede, at USA blev medinddraget i krigen i Europa.

Den 4. december 2025 offentliggjorde præsident Donald Trump den nationale sikkerhedsstrategi (NSS) for 2025 med massiv kritik af EU og europæiske allierede.

Ambition om at være den største og mest succesfulde nation i menneskets historie

NSS er angiveligt “en køreplan for at sikre, at Amerika forbliver den største og mest succesfulde nation i menneskets historie og frihedens hjem på jorden”. NNS-dokumentet fastslår, at andre landes anliggender, kun giver anledning til amerikansk bekymring, ”hvis deres aktiviteter direkte truer vores interesser.”

Den amerikanske administration nægter at opfordre andre lande til at indføre “demokratiske eller andre sociale forandringer, der adskiller sig markant fra deres traditioner og historier”.

I sikkerhedsstrategien hedder det, at “Dagene hvor USA støttede hele verdensordenen som Atlas er forbi”.

Kritik af migration

Migration kritiseres: “masseindvandring har belastet de indenlandske ressourcer, øget vold og anden kriminalitet, svækket social sammenhængskraft, forvrænget arbejdsmarkeder og undermineret national sikkerhed. Massemigrationens æra må ende.” Den kritiserer også frihandel og globalisme.

Udvidelse af Monroe-doktrinen

NSS-dokumentet opfordrer til at amerikanske militære bestræbelser orienteres mod den vestlige halvkugle, hvor det siger, at USA skal være den førende magt for at “kontrollere migration, stoppe narkotika og styrke stabilitet og sikkerhed på land og til søs”. Strategien beskriver en “Trump-tilføjelse” til Monroe-doktrinen, hvorefter USA især vil udøve sin politiske, økonomiske og militære magt over den vestlige halvkugle. Den amerikanske kystvagt og flåde skal styrkes for at “forhindre ulovlig og anden uønsket migration, reducere menneske- og narkotikahandel og kontrollere nøgletransitruter i en krise”.

Kina

Med hensyn til Kina opfordrer NSS-dokumentet til at “genbalancere Amerikas økonomiske forhold til Kina, med prioritet på gensidighed og retfærdighed for at genoprette amerikansk økonomisk uafhængighed”, men fastslår også, at “handelen med Kina bør være balanceret og fokuseret på ikke-følsomme faktorer” og det foretrækkes “at opretholde et ægte gensidigt fordelagtigt økonomisk forhold med Beijing”.

USA ønsker at forhindre krig i Stillehavsområdet, og at USA “vil opbygge et militær, der kan afvise aggression hvor som helst i den første økæde“. Med hensyn til Taiwan fastslår dokumentet, at “en konflikt om Taiwan, ideelt set bedst afskrækkes ved at bevare den militære overmagt” som derfor prioriteres, og at USA “ikke støtter nogen ensidig ændring af status quo i Taiwanstrædet”. 

I modsætning til tidligere NSS-dokumenter nævner dokumentet ikke Nordkorea.

Rusland og Ukraine

I modsætning til tidligere NSS-dokumenter indeholder 2025-dokumentet meget lidt kritik af Rusland. Den siger, at det er i USA’s kerneinteresse at forhandle “en hurtig våbenhvile i Ukraine”, samtidig nævnes det i strategien, at krigen i Ukraine har haft den perverse effekt at øge Europas, især Tysklands, eksterne afhængighed. Det hævdes således, at tyske kemiske virksomheder i dag bygger nogle af verdens største forarbejdningsanlæg i Kina, ved at bruge russisk gas, som de ikke kan få hjemme.

Kritik af Europa

Trump-administrationen opfatter sig i konflikt med europæere, der har urealistiske forventninger til krigen. Disse europæere repræsenterer ofte ”ustabile mindretalsregeringer, hvoraf mange tramper på grundlæggende principper for demokrati for at undertrykke oppositionen”.

Sikkerhedsstrategien retter i det hele taget betydelig kritik mod Europa og siger, at dets økonomiske problemer er “overskygget af den reelle og mere barske udsigt til civilisatorisk udslettelse”. Den fastslår, at “de store problemer, Europa står overfor, omfatter aktiviteter i EU og andre transnationale organer, der underminerer politisk frihed og suverænitet, migrationspolitikker, der forvandler kontinentet og skaber stridigheder, censur af ytringsfrihed og undertrykkelse af politisk opposition, faldende fødselsrater og tab af national identitet og selvtillid”.

Samtidig bemærkes det i strategien, at “den voksende indflydelse fra nationalistiske europæiske partier virkelig giver grund til stor optimisme”. Det siges også: “På lang sigt er det mere end plausibelt, at i visse NATO-medlemsstater vil flertallet i løbet af få årtier være ikke-europæisk.”

I NSS-dokumentet opfordres USA til at prioritere “at dyrke modstand mod Europas nuværende kurs”, og det fastslås, at USA ønsker at “afslutte den urealistiske opfattelsen af NATO som en evigt voksende alliance” og opfordrer Europa til at “tage det primære ansvar for sit eget forsvar”.

Mellemøsten

Dokumentet fastslår, at diversificeringen i energiforsyningen, der var den “historiske årsag” til USA’s involvering, betyder at USA ikke længere behøver at prioritere Mellemøsten. Strategien siger også, at USA skal stoppe med at “bebrejde” sine allierede i Mellemøsten.