Ideen om et ekspertudvalg til at rådgive Forsvarets ledelse i arbejdet frem mod et mere veldrevet forsvar blev født, da den daværende socialdemokratiske mindretalsregering i september 2022 igangsatte det såkaldte kasseeftersyn af Forsvaret: ”Derfor nedsætter regeringen et ekspertudvalg, der frem mod 2024 skal komme med anbefalinger til et veldrevet forsvar i en ny 10-årig forligsperiode,” fremgik det af udspillet til kasseeftersyn, som daværende forsvarsminister Morten Bødskov fremlagde den 21. september2022 ved et pressemøde på Høvelte Kaserne.

Og selvom udvalget skulle nedsættes inden årets udgang, har det trukket ud, og først her ved udgangen af 2024 realiseres udvalget.

Ligger Forsvaret som politisk beredt?

Fregatten Iver Huitfeldt har navn efter Iver Huitfeldt, der var chef for flåden under Den store nordiske krig. I slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710 led Huitfeldt en krank skæbne, da krudtkammeret på skibet Dannebroge blev antændt, og skibet sprang i luften. Af besætningens næsten 600 mand blev kun ni reddet.

I  2024 sprang fregatten Iver Huitfeldt ikke i luften i Det Røde Hav, men fregatskandalen i forbindelse med droneangreb fra  Houthierne i Yemen udstillede forsvarets tilstand og det dysfunktionelle samspil med det politiske system.

Forsvaret har i mere end et årti været ramt af besparelser og dårlig ledelse, så man knapt er bevæbnet; Der mangler ammunition til øvelser; udstyr, der ikke virker, er dagligdag; og artillerigranaterne på fregatten kan være 30 år gamle – hvorfor mange af dem ikke virkede, da man skød dem ud i Det Røde Hav.

Både soldater og officerer forlader forsvaret i et omfang, som tilgangen ikke dækker. Kasernerne er nedslidte og angrebet af skimmelsvamp. Hertil kommer svigtende projekt- og budgetstyring, så vi ikke kan levere, hvad vi har lovet vores alliancepartnere i Nato. Hertil kommer skandaler, hvor medarbejdere laver simpelt bedrageri.

Politikerne kan ikke løbe fra en væsentlig del af ansvaret for problemerne

Under daværende forsvarsminister Nick Hækkerup for mere end ti år siden omlagde man forsvarets organisation. Indtil da var forsvarschefen og Forsvarskommandoen stærk, departementet tilsvarende svagt. Siden da er magten flyttet fra forsvarskommandoen og ind i ministeriets departement i Holmens Kanal 9, hvor ministeren og hans departementschef har deres kontorer.

Lars Findsen

Problemerne begyndte imidlertid tidligere. I 2007 afløste Jakob Scharf Lars Findsen som politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lars Findsen blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet.

I Forsvarsministeriet havde Lars Findsen gjort sig bemærket for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale fra 2009, som blandt andet kostede forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet.

Baggrunden var, at den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack var på vej til at udgive bogen “Jæger – i krig med eliten”, men Forsvarskommandoen mente at bogen indeholdt en række fortrolige oplysninger. Forsvaret ønskede derfor at stoppe udgivelsen af bogen med et fogedforbud.

Men inden retten nåede at tage stilling til Forsvarets ønske, havde Politiken udgivet hele bogen i et særtillæg. I Forsvarskommandoen havde man fået fremstillet en Google Translate-oversættelse af bogen til arabisk, og Lars Findsen fik daværende forsvarsminister Søren Gade i forbindelse med et samråd i Udenrigspolitisk Nævn om sagen til at fortælle, at bogen allerede nu lå på internettet. I arabisk oversættelse.

Da det kort efter viste sig, at oversættelsen var falsk og fabrikeret i Forsvarskommandoen, kostede sagen den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet – og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Lars Findsen/Nick Hækkerup

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

I november 2012 blev der indgået en politisk aftale for forsvarsområdet for perioden 2013-2017. Aftalen betød, at de årlige forsvarsudgifter skulle reduceres med 2,5 mia. kr. i 2015, 2,6 mia. i 2016 og 2,7 mia. årligt fra 2017.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Loven er en såkaldt bemyndigelseslov, der giver forsvarsministeren mulighed for at reorganisere Forsvarets ledelse på egen hånd. Formålet var angiveligt at sikre den politiske/civile/militære kontakt og koordination i Forsvaret. Loven gav mulighed for at nedlægge Forsvarskommandoen og skabe en integreret politisk-militær ledelse i Forsvarsministeriet.

Exit Hækkerup

Det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk tillægsaftale om ”Organisering af ledelsen af Forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017” af den 10. april.

Med aftalen blev der truffet en række beslutninger om en ny organisering af den øverste ledelse af Forsvaret. Den overordnede planlægning, ressourceallokering og økonomistyring, der tidligere lå i Forsvarskommandoen, blev integreret og samlet i Forsvarsministeriets departement. De operative dele af Forsvarskommandoen blev sammenlagt med de tre operative kommandoer (Søværnets Operative Kommando, Hærens Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando) samt Arktisk Kommando og Specialoperationskommandoen til en ny værnsfælles militær kommando – ”Værnsfælles Forsvarskommando” – under forsvarschefens ledelse.

Forsvarets Materieltjeneste har ændret navn til ”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse” og blev en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriets departement. De øvrige funktionelle tjenester (personale, IT, veteranindsats) blev sammenlagt og reduceret i antal, og blev selvstændige styrelser under Forsvarsministeriets departement.

Tiden der fulgte

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Lars Findsen forflyttes til Forsvarets Efterretningstjeneste

Da modstanden mod Lars Findsen generelt – ikke kun i Forsvaret men også i dele af den politiske aftalekreds – truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Peter Christensen har i oktober 2022 på Facebook og overfor Ekstrabladet oplyst, at han ”ikke var tilfreds med Lars Findsens indsats og mængden af timer, der blev lagt i en så ansvarsfuld stilling, da det satte sig i kvaliteten”. Christensen har desuden oplyst, at det ikke var med hans gode vilje, at Findsen blev udnævnt til chef for FE.

Den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel, der havde en baggrund også fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet, blev ved Findsens afgang konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

Da Venstre regeringen den 28. november 2016 blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative, blev Peter Christensen erstattet af Claus Hjort Frederiksen, der blev flyttet fra posten som finansminister for at skaffe plads til Kristian Jensen, der havde måttet vige pladsen som udenrigsminister for Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Trine Bramsen

Den 27. juni 2019 efterfulgte Trine Bramsen Claus Hjort Frederiksen som forsvarsminister. Hendes tumultariske embedsperiode blev præget Bramsens kritiske forhold til Forsvarets ledelse. Debatten handlede i særdeleshed om, hvorvidt Forsvaret kunne anses som en “styrelse” på linje med andre civile styrelser, og om i hvilken grad forsvarschefen kunne udtale sig frit. Tidligere, i forlængelse af byretsdommen over hærchef Hans-Christian Mathiesen, nægtede Bramsen at fyre Forsvarschef Bjørn Bisserup med den begrundelse, at tilliden til næste niveau ikke var større: “Problemet er, at så har vi de næste chefer. Bliver det bedre af det? Det tvivler jeg sådan set på”.

Trine Bramsen fik stor kritik for at gå til koncert i Odense med statsminister Mette Frederiksen, mens Taliban generobrede Kabul, og den danske ambassade måtte hastelukke mens dansk personel blev evakueret. Endelig blev Bramsen kritiseret for håndteringen af den såkaldte FE-skandale og hjemsendelse af FE-chef Lars Findsen m.fl.

Trine Bramsen blev den 4. februar 2022 afløst på posten af Morten Bødskov, der allerede i december 2022 blev afløst af Jacob Ellemann-Jensen, der den 22. august 2023 blev afløst af Troels Lund Poulsen.

https://www.altinget.dk/navnenyt/tidligere-maersk-direktoer-bliver-formand-for-nyt-udvalg-for-forsvarets-drift

Medlemmer af Grækenlands tidligere kongefamilie har ansøgt om græsk statsborgerskab og formelt anerkendt landets republikanske regeringssystem.

Ifølge internationale pressebureauer og græske medier bekræftede det græske indenrigsministerium torsdag den 19. december 2024, at slægtninge til afdøde kong Konstantin II, der døde sidste år i en alder af 82, torsdag underskrev en erklæring, der anerkender den republikanske regering og antager et nyt efternavn, “De Grece”.

På kongefamiliens hjemmeside er der ikke oplyst om ansøgningen om statsborgerskab.

Statsborgerskabet frataget i 1994

Den afdøde kong Konstantin II og hans familiemedlemmer blev frataget græsk statsborgerskab i 1994 i en strid med regeringen om tidligere kongelig ejendom og over påstande om, at han nægtede at give afkald på enhver ret til den græske trone for sine efterkommere.

Græske nyhedsmedier har berettet, at ti familiemedlemmer har søgt statsborgerskab, inklusive alle fem børn af Konstantin II og tidligere dronning Anne-Marie – Alexia, Pavlos, Nikolaos, Theodora og Philippos – samt fem af den afdøde konges børnebørn.

Monarkiet afskaffet i 1974

Det græske monarki blev afskaffet ved en folkeafstemning allerede i december 1974, da grækerne med et overvældende flertal gik ind for en republikansk forfatning, efter faldet af den såkaldte Oberst-juntas syv-årige militærdiktatur.

Medlemmer af kongefamilien levede i eksil i årtier, før Konstantin vendte tilbage som privatborger i halvfjerdserne.

Kongefamilien blev frataget deres græske statsborgerskab i 1994 under en juridisk kamp om den tidligere kongelige ejendom, som nu er statsejet.

Tilknytning til den danske kongefamilie

Familien havde tidligere nægtet at antage efternavnet Glücksburg, som de var tildelt i en lov fra 1994. Familien mente, at navnet ville kæde dem for tæt sammen med deres tyske (og danske) aner og få dem til at fremstå som mindre græske.

Navnet Glücksburg stammer fra familiens stamfader Georg den 1., der var Hellenernes Konge fra 1863 til 1913.

Georg blev født 24. december 1845 i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg i København som det tredje barn og næstældste søn af Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9. af Danmark) og Louise af Hessen. Forbindelsen til den danske kongefamilie er yderligere bekræftet ved Konstantin II ægteskab med Anne-Marie.

Beslutningen om statsborgerskab skal nu offentliggøres i den officielle statstidende, før de kan ansøge om statslige identitetskort og græske pas.

Nogle politikere på den græske venstrefløj har protesteret mod efternavnet ”De Greece”, som de mener lyder for meget af en titel, men de har dog ikke modsat sig familiens ret til statsborgerskab.

BMW Danmark blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden efter blandt andet at have anvendt udsagnet ”Verdens mest bæredygtige bilproducent” i markedsføringen.

BMW Danmark overtrådte markedsføringsloven i 11 tilfælde. I alle tilfælde vurderede Forbrugerombudsmanden, at udsagnene var egnede til at give forbrugerne et urigtigt indtryk af bilernes miljøbelastning, herunder fordi BMW’s biler ikke var væsentligt mindre miljøbelastende end andre tilsvarende bilmærker. Alle udsagnene var derfor vildledende ”greenwashing”.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger:

”En virksomhed må ikke give forbrugerne et indtryk af, at virksomhedens miljøbelastning er mindre, end den reelt er. Vi har vurderet, at BMW’s markedsføring har givet forbrugerne et sådant indtryk, og markedsføringen har derfor været vildledende. BMW har da også erkendt 11 overtrædelser af markedsføringsloven og betalt en bøde på 3 millioner kroner.”

Gældende lovgivning på området

Ifølge markedsføringslovens § 5 må markedsføring ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde kunne vildlede forbrugerne.

Ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger i markedsføringen eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 5 og 6, at den pågældende handelspraksis er egnet til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, jf. § 8.

Ifølge markedsføringslovens § 13, skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.

Ifølge markedsføringslovens § 37, stk. 6, skal der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning. Den 1. januar 2022 trådte en lovændring i kraft, som blandt andet skulle medføre en skærpelse af bødeniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven.

Efterspørgslen på kul når nye højder, når tallet for 2024 skal opgøres. Det fremgår af den nye rapport Coal 2024 fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

Den globale efterspørgsel efter kul forventes at vokse med én procent i 2024, til et rekordhøjt niveau på 8,8 milliarder ton.

Det Internationale Energi Agentur, IEA, har ellers flere gange spået, at det globale forbrug af kul meget snart ville peake. Verdens lande lovede da også hinanden at udfase kul, da de underskrev Parisaftalen på COP21 i 2015, og kulforbruget falder da også i de meste af Vesten.

Men både i 2023 og 2024 steg det globale forbrug kraftigt.

Kina, (Indien og Indonesien)

På trods af et øget globalt fokus på at begrænse den globale opvarmning ved at skrue ned for forbruget af fossile brændsler – herunder kul – er forbruget af kul altså blot steget. Og kulforbruget har ifølge IEA’s prognoser ikke toppet endnu. Kulforbruget ventes ifølge agenturets rapport at nå det højeste niveau i 2027 for derefter formentlig at falde igen.

Den videre udvikling afhænger dog af Kina.

De seneste 25 år har Kina brugt 30 procent mere kul end resten af verdens lande tilsammen, skriver IEA i sin rapport. Forbruget af kul i Kina hænger i høj grad sammen med den kinesiske efterspørgsel på elektricitet.

Selv om Kina har øget sin produktion af bæredygtig energi gennem solceller og vindmøller, ventes Kina – ligesom verden som helhed – at bruge rekordmeget kul i 2024.

Ud over Kina er det primært andre vækstøkonomier som Indien og Indonesien, der driver kulforbruget frem.

Det fald i kulforbruget, som ellers ses i EU-landene og USA, bliver dermed modvirket. Kulforbruget i EU ventes at falde 12 procent i 2024 og i USA er faldet i kulforbruget på fem procent.

Torsdag den 19. december 2024 kunne medier berette, at krisen i den grønne omstillings nu for alvor har ramt solcelleudvikleren Better Energy, som er gået i rekonstruktion, hvilket betyder at selskabet i samarbejde med skifteret og kreditorer skal arbejde på at finde en udvej for selskabet.

Krisen i solcellevirksomheden Better Energy er årsagen til, at Sydbank skruer ned for årets overskud. Banken står til at tabe op mod 450 mio. kr. på bankens letsindige engagementet i Better Energy.

Samtidig oplyses det, at ATP – imod al sund fornuft – har investeret i Better Energy og står til at indkassere et nyt kæmpetab på et stort trecifret millionbeløb – vi taler om en lille milliard af pensionisternes penge. Tabet kommer oveni en række tab på investeringer i andre såkaldte ”grønne selskaber”.

Samtidig kunne medier oplyse, at fire personer blev anholdt i en sag om bankansattes dokumentfalsk for millioner, som Nordea har spillet en afgørende rolle i at optrevle.

Det blev desuden oplyst, at Nordic Waste-forsikringen slet ikke kan rumme gigantisk krav mod den tidligere ledelse. Det viser sig således, at Nordic Waste-ledelsen kun er forsikret for en brøkdel af det massive krav, der er blevet rejst af kuratellet mod den tidligere ledelse i selskabet, som følge af den truende miljøkatastrofe, da store mængder forurenet jord ved Nordic Waste sidste år begyndte at skride.

Alle moderne danske virksomheder er optaget af strategisk kommunikation og branding. Produktkvalitet, pris og leveringsdygtighed er fortsat vigtige parametre, men virksomhedens storyline og placering i forhold til DEI (mangfoldighed, lighed og inklusion), klimakampen, den grønne omstilling, FN’s Verdensmål, ligestilling, støtte til regnbuebevægelsen, minoriteter og Black Lives Matter, kampen mod islamofobi og andre woke tendenser i tiden, regnes også for vigtige elementer i virksomhedens kommunikation.

Danske virksomheder holder sig i dag ikke tilbage for skrupelløs ”green”- og ”pink”-washing, de flager gerne med regnbueflaget og støtter pride parader, understøtter uden undtagelse FN’s Verdensmål, ESG (Environment, Social og Governance) – bevægelsen, de er grønne, og der er ikke den fabrikant, hvis produkter ikke er bæredygtige, klimaneutrale og CO2-begrænsende. Erhvervslivet ved, at det giver positiv omtale i medierne, offentlige bevillinger og Kronprinseparrets bevågenhed.

Forbrugerombudsmanden

I Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring vejledes virksomhederne om hvordan de undgår, at deres ”lovprisninger” kommer i konflikt med markedsføringsloven. Ombudsmanden har samtidig bebudet, at indsatsen mod ”green” og ”pink” washing vil blive intensiveret.

EU

I erkendelse af, at virksomhedernes ESG- og bæredygtighedsrapportering i visse tilfælde kunne være mere vild- end vejledende, er der i EU vedtaget specifikke krav til rapporteringen. Finans Danmark, Dansk Industri og andre organisationer har advaret mod at de meget detaljerede rapporteringsregler indebærer betydelige byrder for virksomhederne. Danske revisorer har ligeledes gjort opmærksom på, at den begrænsede kvalificerede valideringskapacitet kan gøre det vanskeligt for især små og mellemstore virksomheder at leve op til rapporteringskravene.

CSRD

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et direktiv fra EU, der stiller krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Fra 2024 og frem skal alle store og børsnoterede virksomheder i årsregnskaber og årsrapporter m.v. redegøre for bæredygtighed efter særlige EU-standarder. Standarderne går under betegnelsen ESRS. Reglerne vil omfatte flere virksomheder i de kommende år. 

Formålet med de nye regler er at sikre, at virksomheder både i Danmark og øvrige medlemslande i EU rapporterer om bæredygtighed på samme måde.

CSDDD

I juni 2024 vedtog Rådet i EU CSDDD-direktivet (Corporate Sustainability Due Diligence Directive), der vil træde i kraft for de første virksomheder i 2027.

Direktivet indeholder krav om, at store virksomheder løbende skal foretage due diligence for at identificere, standse, undgå, forebygge og redegøre for negative indvirkninger på klima, miljø og menneskerettigheder i virksomhedernes egne aktiviteter, deres datterselskaber og værdikæder.

USA

I USA foregår der en voldsom og krigerisk debat mellem lbgt+ folket og det borgerlige anti-woke Amerika, der vender sig mod DEI-initiativer (mangfoldighed, lighed og inklusion) og specielt mod regnbuebevægelsens aggressive kampagner.

Under pride parader smider nogle af deltagerne tøjet og viser alt frem, og der er fremstillet undervisningsmateriale – også til de små elever -, der viser hvordan bøsser og transpersoner har sex med hinanden. Under en pride parade i New York i juni måned sidste år blev tilskuerne udsat for taktfaste råbekor: ” We’re coming for your children!”.

Budweiser Light

Den multinational bryggerikoncern Anheuser-Busch InBev (dannet i 2008, da det belgiske InBev for 52 mia. dollars opkøbte aktiemajoriteten i det amerikanske ølkonsortium Anheuser-Busch), der er verdens største bryggeriselskab er havnet i en shitstorm. Blandt koncernens ølmærker findes Stella Artois, Beck’s, Staropramen, Michelob, Leffe og Hoegaarden, men også Budweiser og Budweiser Light.

To topmarketingchefer fra Anheuser-Busch blev sidste år fyret, efter at de ødelagde Bud Light-brandet med en kampagne med den transkønnede internetpersonlighed, Dylan Mulvaney, som ambassadør for ølmærket.

Den progressive og woke reklamekampagne slog fuldstændig fejl. Ifølge Daily Caller er Bud Light’s salg faldet med hele 28.5 pct., og andre Anheuser-Busch-mærker er også i tilbagegang: Budweiser med minus 12,3 pct., Busch Light med minus 8,1 pct. og Michelob Ultra med minus 4 pct.

De nærmeste konkurrenter til Bud Light – Yuengling Lager, Coors Lite og Miller Lite – kan alle notere fremgang i salget.

Walmart

Den amerikanske detailkæde, Walmart, har nu sluttet sig til en række andre store virksomheder – herunder bilproducenterne Toyota Motor, Ford Motor Co., Lowe’s, Harley-Davidson, Deere & Co., Boeing, Stanley Black & Deckers og Molson Coors – og nedskalerer initiativer for mangfoldighed, lighed og inklusion (DEI) for at undgå konservative boykotter.

Walmarts gennemgribende ændringer omfatter at trække sig ud af The Human Rights Campaign Corporate Equality Index, der blev etableret efter politidrabet på George Floyd i 2020. Walmart vil dermed afslutte en praksis med at give positiv særbehandling til leverandører baseret på race eller køn.

“Vi har været på en rejse og ved, at vi ikke er perfekte,” sagde Walmart i en erklæring den 28. november 2024, “men enhver beslutning kommer fra et sted, hvor vi ønsker at fremme en følelse af tilhørsforhold, at åbne døre til muligheder for alle vores medarbejdere, kunder og leverandører og at være en Walmart for alle.”

Walmarts og de øvrige virksomheders nedskalering af DEI-initiativer kommer efter højesterets afgørelse fra 2023, der afslutter positiv særbehandling ved optagelse på college.

Spørgsmålet er, om Walmarts policyændringer kommer til at påvirke konkurrenter som Amazon og Target.

Target blev sidste år kritiseret af konservative for at sælge “woke” merchandise under Pride-måneden, hvilket så ud til at have en effekt på salget. Aktivister organiserede boykot, mens nogle influencere truede Target-ansatte og forårsagede forstyrrelser i butikkerne. Target besluttede i år ikke at sælge sin Pride-kollektion i butikkerne.

Chr. Hansen

Udviklingen i USA har trusler og boykot også ramt danske virksomheder på det amerikanske marked. Fødevaregiganten Christian Hansen droppede allerede sidste år støtten til regnbueflag, pride og lgbt+!

Dagbladet Børsen kunne mandag den 26. juni 2023 bringe nyheden om, at en kolossal U-vending i den danske fødevaregigant Christian Hansen. Midt i den gigantiske fusion mellem Chr. Hansen og Novozymes har Chr. Hansen droppet at støtte lgbt+-miljøet på sociale medier og alle mulige andre steder i virksomhedens kommunikation.

Det var i følge Børsen trusler og boykot i USA, som har fået Chr. Hansen til træffe beslutningen om at droppe alle henvisninger til virksomhedens støtte til pride, regnbueflaget og lgbt+.

”Som topchef og direktionsmedlem er det vores ansvar at sikre, at Chr. Hansens aktiviteter er i overensstemmelse med vores overordnede strategi og forretningsmål. Det betyder, at vi nogle gange tager svære beslutninger som denne på trods af, at vi er bekendte med den smerte, den skaber,” udtalte administrerende direktør i Chr. Hansen, Mauricio Graber, i en intern besked.

Efter et to-dages møde besluttede den amerikanske centralbanks Federal Open Market Committee (FOMC) onsdag den 18. december 2024 at sænke den pengepolitiske rente med 25 basispoint til 4,25 – 4,50 pct.

Forsigtig tilgang i 2025

Den amerikanske centralbank – The Fed – gennemførte dermed sin 3. rentenedsættelse i træk – men centralbankchef Jerome Powell sagde på pressemødet efter mødet i FOMC, at centralbanken vil have en “mere forsigtig” tilgang i 2025. Fortsat inflation og situationen på arbejdsmarkedet kan få Fed til at sætte rentenedsættelser på pause i 2025. Centralbanken indikerede, at der under alle omstændigheder højest vil komme 2 små rentenedsættelser på 0,25 pct. i løbet af 2025.

“Arbejdsmarkedsforholdene er i løbet af året generelt blevet lettere, og vel er arbejdsløsheden steget, men er fortsat lav,” sagde FOMC i en erklæring. “Inflationen har gjort fremskridt mod udvalgets mål på 2 procent, men er fortsat noget høj.”

Fortsat for høj inflation

Mens Fed fortsat har en målsætning om en inflation på 2 pct. er den årlige inflationsrate nu på 2,7 pct. ifølge det forbrugerprisindeks, som Bureau of Labor Statistics offentliggjorde i sidste uge.

Arbejdsløsheden i USA steg til 4,2 pct. i november, men jobskabelsen var stærkere end forventet med 227.000 nye jobs.

Hvad gør Den Europæiske Centralbank?

Det bemærkes, at Styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank den 12. december 2024 besluttede at sænke ECB’s tre officielle renter med 25 basispoint til hhv. 3,00 pct., 3,15 pct. og 3,40 pct. med virkning fra 18. december 2024. Det økonomiske aktivitetsniveau er lidt lavere i Europa, og nedbringelsen af inflationen er godt på vej. ECB forudser, at den samlede inflation i EU ender på i gennemsnit 2,4 pct, i 2024, 2,1 pct. i 2025, 1,9 pct. i 2026 og 2,1 pct. i 2027.

Det tyske parlament har mandag den 16. december 2024 erklæret mistillid til forbundskansler Olaf Scholz.

394 parlamentsmedlemmer stemte mod Scholz, mens 207 gav ham opbakning. 116 medlemmer afstod fra at stemme.

Med mistillidserklæringen er vejen banet for, at Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, kan opløse parlamentet og udskrive valg – formentlig til den 23. februar 2025.

Scholz-regeringen – den såkaldte trafiklys-regering – bestående af Socialdemokratiet, De Frie Demokrater (FDP) og De Grønne brød sammen, da FDP krævede skattelettelser og nedskæringer i regeringens finanslovforslag for 2025. Det var også nødvendigt at udskyde visse klimamål, mente partiet.

De forslag var både Scholz’ socialdemokratiske parti og det tredje regeringsparti, De Grønne, imod.

Realiteten er, at Tyskland – EU’s største økonomi – i de seneste år ikke har levet op til kravene i EU’s stabilitets- og vækstpagt om budgetunderskud på maksimalt 3 pct. af BNP.

Konsekvensen blev, at Scholz fyrede sin finansminister, FDP’s Christian Lindner, og at regeringen med FDP’s udtræden kollapsede.

Der blev dannet en ny regering bestående af socialdemokraterne og De Grønne, fortsat med Olaf Scholz som kansler. Det er den regering, der nu efter mistillidserklæringen i Bundestag må gå af.

Frankrig

I Frankrig – EU’s næstørste økonomi – går det heller ikke for godt.

Fredag den 13. december 2024 udnævnte den franske præsident Emmanuel Macron sin fjerde premierminister, François Bayrou.

Den hidtidige – Michel Barnier – fik en kort embedsperiode før han blev mødt af et mistillidsvotum i den franske nationalforsamling. Barnier blev væltet i sidste uge af venstreorienterede og højreorienterede lovgivere i skøn forening. Modstanden bundede i utilfredshed med det finansforslag med besparelser og skattestigninger, som Barnier havde fremlagt for at begrænse underskuddet på statsfinanserne, der langt overstiger det, EU kan tillade. Statsgælden er samtidig vokset til omkring 110 pct. af BNP. På finansmarkederne har rentespændet mellem franske og tyske statspapirer nået et rekordhøjt niveau.

Kun få timer efter, at Emmanuel Macron udnævnte sin fjerde premierminister, sænkede rating-bureauet Moody’s lørdag sin kreditvurdering af Frankrig fra Aa2 til Aa3, og sagde i en erklæring, at nedgraderingen “afspejler vores synspunkt om, at landets offentlige finanser vil blive væsentligt svækket i de kommende år”.

Frankrigs rating var allerede blevet sænket til tilsvarende niveauer af Standard & Poor’s og Fitch.

Italien

Italien har også problemer med økonomien. Den italienske regering har fremlagt en køreplan for finanspolitisk konsolidering for at begrænse sit budgetunderskud fra 7,2 procent af BNP sidste år til mindre end 3 procent i 2026. Hvis planen følges, kan det bringe Italien i overensstemmelse med EU’s stabilitets- og vækstpagt.

Den italienske regeringschef, Giorgia Meloni, kæmper for at presse et budget igennem, der opfylder løfterne om skattelettelser, samtidig med at underskuddet reduceres.

Budgettet skal godkendes af parlamentet inden den 31. december, og parlamentet vil i denne uge debattere 2025-budgettet.

Parlamentarisk opbakning

I modsætning til situationen i Tyskland og Frankrig har den italienske regering et komfortalt flertal bag sig. Det betyder også, at den nervøsitet, der prægede finansmarkederne umiddelbart efter Meloni-regeringens tiltræden er afløst af positive forventninger.

Efter det italienske parlamentsvalg i september 2022 kom Giorgia Melonis regering til magten.

Regeringen består af Giorgia Melonis Fratelli d’Italia (Brothers of Italy, Italiens Brødre), Matteo Salvinis højreorienterede parti, Lega (The League, Ligaen) og Berlusconis gamle parti, Forza Italia (Fremad, Italien, eller Kom så, Italien!). Den afgørende forskel fra Tyskland og Frankrig er, at den italienske regering er støttet af et klart flertal i parlamentet.

Meloni-regeringen gør sig ihærdige anstrengelser for at bevare markedets tillid til Italiens finanspolitiske ansvarlighed.

“Den stabilitet, som koalitionens sammenhængskraft giver, er det største brud med tidligere italiensk politik,” sagde Meloni søndag på en politisk festival arrangeret af hendes parti Italiens Brødre. “Stabilitet garanterer international troværdighed. At have orden i regnskaberne og afvisning af den økonomiske politik, der er ført i mange år med det eneste mål at ”købe” politisk støtte.

Den ekstra rente, som Italien betaler på sine 10-årige obligationer sammenlignet med Tyskland – en nøje overvåget målestok for opfattelsen af risikoen ved den italienske gæld! – er faldet til 1,1 procentpoint fra et højdepunkt på mere end 2,6 procentpoint i september 2022.

Den 29. november 2024 angreb oprørere ledet af jihad-gruppen Hayat Tahrir al-Sham Aleppo og områder omkring Idlib og naboprovinsen Hama i Syrien.

Det var det første oppositionsangreb på Aleppo siden 2016, hvor en brutal luftkampagne fra det russiske luftvåben hjalp den syriske præsident Bashar Assad med at generobre Aleppo i det nordvestlige Syrien.

Intervention fra Rusland, Iran og iransk-allierede Hizbollah og andre grupper gjorde det samtidig muligt for Assad at forblive ved magten og indtil december 2024 fortsat kontrollere 70 pct. af Syrien.

Selvom det syriske militær var indsat og faktisk også gennemførte luftangreb, var alle forsøg på at bremse oprøret forgæves.

Baggrunden for at oprøret kom netop nu, er de israelske angreb på syriske og Hizbollah-mål i området og på Israels våbenhvile med Hizbollah i Libanon. Disse forhold gav Syriens oprørere mulighed for at rykke frem. Irans forlængede arm, Hizbollah, er lammet, og Rusland, Assads vigtigste internationale støtte, er mere end optaget af sin krig i Ukraine.

Betydningen af kampene i Aleppo?

Den syriske borgerkrig har raset i 13 år, og anslås at have kostet livet for en halv million mennesker. Konflikten startede som en af det arabiske forårs folkelige opstande i 2011 mod arabiske diktatorer, før Assads brutale reaktion på det, der stort set havde været fredelige protester, udviklede konflikten til åben krig.

Omkring 6,8 millioner syrere er flygtet fra landet siden da – en flygtningestrøm, der har givet næring til anti-immigrantbevægelser på den yderste højrefløj i Europa.

Frem til nu har omkring 30 pct. af Syrien været kontrolleres af en række oppositionsstyrker og udenlandske tropper. USA har omkring 900 tropper i det nordøstlige Syrien, langt fra Aleppo, for at beskytte sig mod en genopblussen af Islamisk Stat. Tyrkiet har også styrker i Syrien.

 Hvem leder nu Syrien?

Efter Bashar al-Assads fald og flugt til Rusland er det oprørslederen Abu Mohammed al-Golani og hans bevægelse, Hayat Tahrir al-Sham (HTS), der nu har ansvaret for Syriens politiske transition.

USA og FN har længe udpeget Hayat Tahrir al-Sham, kendt under initialerne HTS – som en terrororganisation.

Abu Mohammed al-Golani dukkede op som leder af al-Qaedas afdeling af Syrien i 2011, i de første måneder af Syriens krig. Det var en uvelkommen intervention for mange i Syriens opposition, som dengang håbede at holde kampen mod Assads brutale styre ubesmittet af voldelig islamisk ekstremisme.

Golani og hans gruppe påtog sig tidligt ansvaret for dødbringende bombeangreb, lovede at angribe vestlige styrker, konfiskerede ejendom fra religiøse minoriteter og sendte religiøst politi for at håndhæve sømmelig påklædning af kvinder.

Golani og HTS har forsøgt at genskabe sig selv i de seneste år med fokus på at fremme civilt styre på deres territorium såvel som militære handlinger. 

HTS brød forbindelsen til al-Qaeda i 2016, og Golani slog ned på nogle ekstremistiske grupper i sit territorium og har i stigende grad portrætteret sig selv som en beskytter af andre religioner, herunder kristendom.

Islamisk Stat?

Hvis Islamisk Stat ser det nuværende magttomrum som en åbning kan alt ske. Islamisk Stat udråbte som bekendt i 2014 de erobrede dele af Syrien og Irak som et kalifat.

I dag kontrollerer Islamisk Stat kun ret begrænsede områder i Syrien og Irak, men de har deltaget aktivt i kampene, der førte til Assads fald. Under alle omstændigheder betragtes Islamisk Stat stadig som en dødbringende kraft, der opererer gennem celler i både Syrien og Irak.

Der er derfor i Syrien en udbredt frygt for fortsat borgerkrig eller en islamistisk jihadstat.

Demokratisk fremtid?

Nogle håber på en demokratisk fremtid for Syrien.

Selvom HTS tidligere er blevet kategoriseret som en terrororganisation, har al-Golani forsikret om stabilitet og inklusion af minoriteter som alawitter, kurdere og kristne i fremtidige regeringsstrukturer. Der er imidlertid ikke udsigt til, at der vil blive etableret et vestligt demokrati med en regering kontrolleret af et folkevalgt parlament.

Eksperter i Mellemøsten og islam forudser, at en fremtidig regeringsstruktur kan inkludere et repræsentativt Shura-råd frem for et vestligt inspireret parlament.

Shura er betegnelsen for kollektiv beslutningstagning i islam. Det kan f.eks. ske i form af et råd eller en folkeafstemning. Koranen opfordrer muslimer til at beslutte deres anliggender i samråd med hinanden.

Shura bruges ofte til at organisere en moskés anliggender, islamiske organisationer, og er en almindelig betegnelse, der er involveret i navngivning af parlamenter. F.eks. er generalsekretæren for Hizbollah i spidsen for det såkaldte shura-råd, der er Hizbollahs øverste beslutningsorgan.

Shura-begrebet indgår desuden i debatten om demokrati blandt muslimer. Nogle opfatter shura som del af en styreform, der giver borgerne indflydelse, og som er bedre tilpasset forhold i den muslimske verden end vestligt demokrati. Andre muslimer afviser, at shura kan erstatte demokrati.

Derfor betegner ordet hos islamisterne i moderne tid et politisk system, der på den ene side er en garanti for medbestemmelse og på den anden er i overensstemmelse med islam og islamiske principper.

Hvad det ender med i Syrien, er endnu et helt åbent spørgsmål. I mellemtiden benytter Israel tiden til overalt i Syrien at ødelægge våbenlagre og infrastruktur, der eventuelt kunne bruges i fremtidige angreb på Israel.

Den danske skuespiller Mads Mikkelsen, der er internationalt kendt for sine roller i film som Indiana Jones og Dial of Destiny, Another Round og James Bond-filmen Casino Royale, har med udtalelser om politisk korrekthed vakt opmærksomhed i USA.

Allerede tilbage i 2014 talte han offentligt om woke ideologi og politisk korrekthed: ”Jeg er ikke tilhænger af nogen form for politisk korrekthed. Jeg tror det er døden for kreativitet” sagde han.

Nu er det bemærket, at Mikkelsen i et interview med Svenska Dagbladet udtrykte forfærdelse over, at Sverige er blevet så politisk korrekt i de senere år. Mikkelsen hyldede sit hjemland, Danmark, som et fristed for kunstnerisk frihed og beskrev det som “den frække lillebror” sammenlignet med Sverige, som han omtalte som “den gode storebror, hvor man skal følge systemet”. Han bemærkede, hvordan kunstnere i Sverige indtil 2021 skulle overholde “mangfoldighedskrav” for at få statslig finansiering.

Mikkelsen sagde, at et “kulturelt skift” i Sverige har ført til sammenbruddet af svensk filmproduktion, som engang var hjemsted for filmiske mestre som Ingmar Bergman og Victor Sjöström og tidløse filmstjerner som Max Von Sydow. og Bibi Anderson.

Hannibal-stjernenMads Mikkelsenhar tidligere antydet sin utilfredshed med politisk korrekthed og dens afkom wokeness. Under en Q&A på filmfestivalen i Venedig sidste år, blev han af en journalist spurgt, om hans film, The Promised Land (Bastarden), en film, der foregår i det 18. århundredes Danmark, ville være velkommen i Hollywood på grund af dens mangel på mangfoldighed.

“Dette er en rollebesætning og en dansk produktion, der er helt nordisk, og derfor har en vis mangel på den mangfoldighed, der er et underforstået krav i Hollywood,” sagde journalisten. “Jeg er bare nysgerrig: Er det på grund af kunstneriske årsager, eller er det på grund af mangel på mangfoldighed, at filmen ikke kan klare sig i den konkurrence, og er du bekymret for det?”

“Er du? Jeg er seriøs og ærlig, for du dit spørgsmål giver selv svaret” svarede Mikkelsen.

For at dæmpe den spændte atmosfære og forklare hvorfor rollelisten ikke var fuld af farvede, lesbiske kvinder, flerkønnede og andre minoriteter, indskød instruktøren, Nikolaj Arcel: “Jo, først og fremmest foregår filmen i Danmark i 1750’erne. Vi har i filmen faktisk et tema om en farvet sigøjner-pige, der bliver udsat for racisme, hvilket var meget sjældent på den, fordi der i 1750’erne stort set ikke var farvede mennesker i Danmark. Hun var nok på det tidspunkt den eneste i hele Danmark”.