De veterinære myndigheder holder skarpt øje med, om der sker udviklinger efter udbruddet i sidste uge af mund- og klovsyge i en besætning med bøfler i Hönow i delstaten Brandenburg i Tyskland.

De tyske myndigheder har indtil videre kun har set negative prøver i de omkringliggende besætninger med klovbærer-dyr, man har testet på.

Mund- og klovsyge

Inkubationstiden er to til otte dage, og kvæg kan efterfølgende være smittebærere i helt op til to år. Sygdommen er meget smitsom. Virus udskilles i dyrenes ånde samt spyt, savl, mælk, sæd, gødning og urin. Sygdommen kan smitte ved direkte kontakt fra dyr til dyr, men også via produkter fra smittede dyr. Luftbåren virus kan overleve i mange timer og spredes over meget store afstande.

Mund- og klovsyge er ikke farlig for mennesker, men mennesker kan bringe smitten videre.

Historie

Det seneste udbrud af mund- og klovsyge i Danmark var i 1983. I Tyskland var det seneste udbrud i 1988.

Der var et voldsomt udbrud i Storbritannien i 2001. Udbruddet af mund- og klovsyge kom helt ud af kontrol og sygdommen spredte sig over store dele af Storbritannien og videre til Irland, Frankrig og Holland. En række af de største eksportmarkeder reagerede ved at lukke for import af kød fra hele EU, hvilket viser, hvor meget der er på spil lige nu.

Udbruddet i Storbritannien medførte, at omkring 6 mio. dyr blev aflivet og destrueret.

I 2011 blev Bulgarien ramt af et udbrud. Siden har EU været fri for sygdommen, indtil den nu igen er konstateret i Tyskland.

Bekæmpelse

Umiddelbart har de veterinære myndigheder etableret bekæmpelses- og overvågningszoner med restriktive regler for besøg og ind- og udgående trafik. Udenfor zonerne er der ligeledes fastsat særlige regler. I bekæmpelseszonen, der dækker en radius på tre kilometer omkring udbrudsstedet og i observationszonen med en radius på ti kilometer, er der fastsat strenge regler for dyretrafik.

I Tyskland er der indført et forbud mod udstillinger og messer med dyr. Der er også gennemført desinfektionsforanstaltninger. Af forsigtighed er zoologiske haver desuden lukket.

Økonomiske konsekvenser

Udbruddet har fået alarmklokkerne til at ringe i Danmark. En af konsekvenserne af sygdomsudbruddet er, at store mængder kød nu skal afsættes andre steder i Europa som følge af mund- og klovsyge i Tyskland.

I Europa har Storbritannien lukket for al import af tysk grise- og oksekød indtil videre. Alle lande uden for Europa havde allerede inden med øjeblikkelig virkning indstillet import af tysk grise- og oksekød, da det frygtes at kunne sprede smitten.

Den reaktion var forventelig, men det kommer som en overraskelse, at også Storbritannien nu har lukket for al import af tysk grise- og oksekød. Det var ventet, at briterne ville håndtere situationen, som om de fortsat var en del af EU, hvor stort set alt tysk kød fortsat kan handles frit.

Briternes valg om at indføre et øjeblikkeligt stop for import af tysk kød betyder, at enorme mængder kød nu finde nye veje rundt i Europa.

Tyskland har i nogle år været afskåret fra eksport af svinekød til en række fjerne markeder, fordi landet har haft en lang række udbrud af afrikansk svinepest. Det er imidlertid lykkedes at få åbnet for eksport til Vietnam, Sydkorea, og en række lande i Afrika, som nu lukker.

Det samme gør som nævnt Storbritannien, der importerer store mængder svinekød, da landet langtfra er selvforsynende.

Samlet set eksporterer Tyskland årligt omkring 420.000 tons svinekød til lande uden for EU. Eksporten af oksekød fra Tyskland ud af Europa er stort set stoppet, og disse varer skal nu omdirigeres til nærmarkederne, hvor priserne kommer under pres. Presset vil være størst i Tyskland.

Danmark står over for en udfordrende situation med Donald Trumps trusler om at overtage Grønland og pålægge told på danske varer. Danmarks potentielle “diplomatiske superår” i 2025 (hvor Danmark har sikret sig en plads i FN’s Sikkerhedsråd, og Danmark overtager EU-formandskabet i juli 2025) tegner allerede nu til at blive en diplomatisk katastrofe.

Den danske regering, ledet af Mette Frederiksen, er tydeligt rystet. Statsministeren minder mest om et rådyr, der bliver fanget i lyskeglen fra en bil, og udenrigsministeren maner til besindighed fra sin Thailandske strandferie.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, var syg, og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, reagerede forsinket og svagt på Trumps udtalelser: “Vi skal respektere Grønlands territorielle integritet og suverænitet.”

Tysklands kansler Olaf Scholz understregede vigtigheden af grænsernes ukrænkelighed og udtalte: ”Princippet om grænsernes ukrænkelighed gælder for alle lande – uanset om det er øst for os eller vest for os.”

Frankrigs udenrigsminister Jean-Noel Barrot bekræftede, at EU ikke vil tillade angreb på sine suveræne grænser.

Javel. Den strategi, som EU og den danske regering tydeligvis har valgt, balancerer mellem at vise sammenhold og bevare gode relationer til USA. Den valgte forsigtige diplomatiske balancegang er åbenlyst et forsøg på at undgå eskalation, der kunne forværre forholdet til USA. Sagen skal så vidt muligt holdes uden for EU’s officielle dagsorden, og der henvises til Rigsfællesskabet og Grønlands egen holdning.

På Grønland ser man Danmark som en koloniseringsmagt og ønsker selvstændighed, men er økonomisk afhængig af Danmark. Den hidtidige økonomiske støtte fra Danmark har dog været helt utilstrækkelig til at sikre udviklingen af infrastruktur, erhvervsudvikling og sikkerhed på Grønland

Danmark nyder godt af Grønlands medlemskab af rigsfællesskabet, der især i internationale fora som EU, Arktisk Råd og NATO giver den danske stemme en vis vægt. Samtidig er Danmark og Grønland afhængig af USA’s tilstedeværelse. Danmarks accept af Grønlands arktiske strategi: “Intet om os uden os”, og herunder udnævnelsen af en grønlænder som Arktisk Ambassadør, betyder at der er en overhængende risiko for, at den danske regering marginaliseres – måske helt udelukkes? – fra de kommende forhandlinger om forholdet mellem USA og Grønland.

Selvstyreloven af ​​2009 gav Grønland kontrol over de fleste indenrigsanliggender, herunder mineralressourcer, og skitserede en klar vej til uafhængighed. I 2023 offentliggjorde en grønlandsk regeringsudnævnt kommission et udkast til grundlov for et selvstændigt Grønland. Dette udkast, der stadig er under offentlig diskussion, afspejler Grønlands ønske om at fjerne, hvad premierminister Egede i sin nytårstale beskrev som ” kolonialismens lænker.”

Forholdet til Danmark

Grønlands forhold til Danmark har været præget af systemiske uretfærdigheder. Sociale eksperimenter på grønlandske børn, løndiskrimination, adskilt skolegang, ikke-anerkendelse af faderskab, tvungen præventionspolitik og forudindtaget forældrekompetencetest har alle sat dybe spor. Hertil kommer et blandt danskere udbredt nedladende syn på Grønland og grønlandske medborgere, som f.eks. udtrykt ved den tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen.

Forholdet mellem København og Nuuk har ikke altid været godt, og diskussioner om uafhængighed af Kongeriget dukker jævnligt op. Dette er blevet intensiveret i takt med, at interessen for Arktis er steget. Nogle peger også på manglende interesse og forståelse for grønlandske og arktiske problemstillinger i København.

Mens Danmarks økonomiske tilskud fortsat er centrale for Grønlands økonomi, er der et stigende pres for at være selvhjulpen.

Amerikanske interesser

Grønland er også vigtigt for USA.

Geografisk set er verdens største ø en del af det nordamerikanske kontinent og dermed en brik i det nordamerikanske forsvarssystem. USA har derfor siden 1951 haft militærbasen “Pituffik” (tidligere “Thule”) i den yderste nordvestlige del af øen.

I dag er tilstedeværelsen en del af den amerikanske rumstyrke og central for overvågning af missil- og rumaktivitet. Øen kan også blive et vigtigt led i opretholdelsen af ​​forsyningslinjer fra den amerikanske østkyst til Nordeuropa.

Trumps interesse for Grønland hænger også sammen med hans og USA’s øgede interesse for Arktis. Under Trumps første periode blev klimabekymringer og samarbejde i nord nedtonet. I stedet brugte Trump-administrationen Arktis til at fremhæve, hvordan russisk og kinesisk ekspansionisme skulle stoppes. Især Kinas voksende interesse for Arktis har ført til en ny og mere fremadrettet amerikansk arktisk sikkerhedspolitik som svar på den ændrede geopolitiske situation efter russisk fuldskala invasion af Ukraine i 2022.

USA vil formodentlig tilbyde militært at sikre Grønlands ydre grænser, nu da Danmark ikke er i stand til det.  Trump vil til gengælde kræve flere militære flybaser, flådefaciliteter samt missil- og radar installationer på Grønland. Endelig vil USA bede om en handelstraktat med Grønland, der sikrer grønlandsk eksport af rejer samt alt godt fra havet til USA mod at amerikanerne får ret til at investere i minedrift, olie, gas og sjældne metaller og jordarter mod passende royalty-indtægter til grønlænderne.

En sådan traktat vil kunne holde russere og kinesere fra døren og sikre USA’s interesser.

Når hysteriet og krænkelserne har fortaget sig herhjemme, vil grønlænderne, den danske regering og medier formentlig være godt tilfredse med en sådan udgang på konflikten.

Hvad vil Grønland?

Parlamentsvalg skal afholdes senest den 6. april 2025, og uafhængighed vil sandsynligvis blive et centralt valgspørgsmål.

Selvom drømmen om selvstændighed lever videre, deles den ikke af alle. Uafhængighed rejser også en række spørgsmål. Hvem skal dække det budgetunderskud, der er nødvendigt for at drive tjenester til øens 57.000 indbyggere? Hvem skal have ansvaret for forsvaret?

Konklusion

Selvom Grønland opnår selvstændighed i forhold til Danmark, bliver Grønland næppe en del af USA. Men hvis en form for uafhængighed bliver til virkelighed efter valget i april 2025, kan tættere økonomisk og militært samarbejde med både Canada og USA være en naturlig udvikling.

Det centrale spørgsmål her er dermed ikke, hvad den danske regering vil eller hvad Donald Trump vil, men hvad det grønlandske folk ønsker.

Alle moderne danske virksomheder er optaget af strategisk kommunikation og branding. Produktkvalitet, pris og leveringsdygtighed er fortsat vigtige parametre, men virksomhedens storyline og placering i forhold til DEI (mangfoldighed, lighed og inklusion), klimakampen, den grønne omstilling, FN’s Verdensmål, ligestilling, støtte til regnbuebevægelsen, minoriteter og Black Lives Matter, kampen mod islamofobi og andre woke tendenser i tiden, regnes også for vigtige elementer i virksomhedens kommunikation.

Danske virksomheder holder sig i dag ikke tilbage for skrupelløs ”green”- og ”pink”-washing, de flager gerne med regnbueflaget og støtter pride parader, understøtter uden undtagelse FN’s Verdensmål, ESG (Environment, Social og Governance) – bevægelsen, de er grønne, og der er ikke den fabrikant, hvis produkter ikke er bæredygtige, klimaneutrale og CO2-begrænsende. Erhvervslivet ved, at det giver positiv omtale i medierne, offentlige bevillinger og Kongeparrets bevågenhed.

Forbrugerombudsmanden

I Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring vejledes virksomhederne om hvordan de undgår, at deres ”lovprisninger” kommer i konflikt med markedsføringsloven. Ombudsmanden har samtidig bebudet, at indsatsen mod ”green” og ”pink” washing vil blive intensiveret.

EU

I erkendelse af, at virksomhedernes ESG- og bæredygtighedsrapportering (hvor ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd) i visse tilfælde kunne være mere vild- end vejledende, er der indenfor EU’s bæredygtighedsdirektiv vedtaget specifikke krav til rapporteringen.

Det bemærkes, at Finans Danmark, Dansk Industri og andre organisationer har advaret mod at de meget detaljerede rapporteringsregler indebærer betydelige byrder for virksomhederne. Danske revisorer har ligeledes gjort opmærksom på, at den begrænsede kvalificerede valideringskapacitet kan gøre det vanskeligt for især små og mellemstore virksomheder at leve op til rapporteringskravene.

CSRD

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et direktiv fra EU, der stiller krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Fra 2024 og frem skal alle store og børsnoterede virksomheder i årsregnskaber og årsrapporter m.v. redegøre for bæredygtighed efter særlige EU-standarder. Standarderne går under betegnelsen ESRS. Reglerne vil omfatte flere virksomheder i de kommende år. 

Formålet med de nye regler er at sikre, at virksomheder både i Danmark og øvrige medlemslande i EU rapporterer om bæredygtighed på samme måde.

CSDDD

I juni 2024 vedtog Rådet i EU CSDDD-direktivet (Corporate Sustainability Due Diligence Directive), der vil træde i kraft for de første virksomheder i 2027.

Direktivet indeholder krav om, at store virksomheder løbende skal foretage due diligence for at identificere, standse, undgå, forebygge og redegøre for negative indvirkninger på klima, miljø og menneskerettigheder i virksomhedernes egne aktiviteter, deres datterselskaber og værdikæder.

Olaf Scholz beder Ursula von der Leyen om at udsætte bæredygtighedskravene med to år
Altinget rapporterer, at den tyske kansler Olaf Scholz har opfordret EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til at udskyde implementeringen af EU’s bæredygtighedsdirektiv med to år. Scholz mener, at de nuværende rapporteringskrav udgør en betydelig bureaukratisk byrde for virksomhederne. I et brev til von der Leyen skriver Scholz, at en udskydelse er “akut nødvendigt for at undgå overbelastning af virksomhederne.”

Ursula von der Leyen har tidligere udtrykt ønske om at reducere overlappende krav i EU’s regelværk, herunder bæredygtighedsdirektivet.

Det tyske krav om udsættelse støttes af Dansk Industri, der mener, at udskydelsen vil give virksomhederne tid til at tilpasse sig de nye krav.

Sudan er Afrikas tredjestørste land et areal, der er mere end 40 gange så stort som Danmark og med en befolkning på knap 50 millioner. Sudan var Afrikas største land før 2011, da Sydsudan løsrev sig og blev en selvstændig stat.

Historie

Omkring 2500 fvt. var kongeriget Kush etableret i det nuværende Sudan. I perioder af rigets storhedstid fra 1000 fvt. regerede sudanesiske konger og faraoer over både Sudan og Egypten. Ud over det fjerde århundrede var området opdelt i flere mindre kristne kongeriger, men fra slutningen af det sjette århundrede tvang invaderende arabiske herskere de kristne stater til at konvertere til islam. Ud over 1800-tallet var kongerigerne dengang underlagt osmannisk-egyptisk kontrol med militær støtte fra Storbritannien, og fra 1898 til landet blev selvstændigt i 1956, blev Sudan styret af et egyptisk-britisk kondominat.

Uafhængighed i 1956

Siden uafhængigheden i 1956 har Sudan været præget af borgerkrig. Efter årtusinder med forskellige indflydelser, kongeriger og religioner var der forskelle mellem landets egne og folk. I den sydlige del af landet udbrød borgerkrig mellem den muslimske (nordlige) regering og den primært kristne og animistiske befolkning i syd. Med undtagelse af nogle afbrydelser varede krigen indtil 2005. I 2011 blev Sudan delt i to, Sudan og Sydsudan (med størstedelen af landets olieforekomster!).

2011 deling i Sudan og Sydsudan

Sudan har længe været præget af udemokratiske forhold. Præsident Omar al-Bashir styrede landet som et diktatur, fra han tog magten i 1989. Siden 2003 har Sudan også været præget af en borgerkrig i provinsen Darfur. Krigen har sine rødder i de etniske kulturelle og religiøse forskelle i landet.

Omar al-Bashir blev efter 30 år i 2019 afsat af hæren i Sudan og den paramilitære gruppe RSF (Rapid Support Forces). Herefter skulle en overgangsregering regere landet indtil 2022, men de civile deltagere i regeringen blev afsat ved et nyt militærkup i efteråret 2021.

Borgerkrig siden 2023

Magtkampen mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har udløst en blodig borgerkrig mellem hæren og RSF. Krigen har stået på siden april 2023 med tusinder af dræbte og mere end 11 millioner mennesker, der har været tvunget til at forlade deres hjem på tværs af Sudan. Heraf har flere end tre millioner forladt landet.

FN har kaldt situationen i Sudan for verdens største krise målt på antallet af fordrevne.

Borgerkrigen føres med alle midler. Både hæren og RSF er blevet beskyldt for at begå krigsforbrydelser ved blandt andet at udføre tilfældige henrettelser og systematisk plyndre civiles ejendom, ligesom tætbeboede områder udsættes for luftangreb med tøndebomber.

Folkemord

Tirsdag den 7. januar 2025 sagde den amerikanske udenrigsminister Antony J. Blinken, at Rapid Support Forces, RSF, har begået folkemord, herunder en frygtindgydende bølge af etnisk målrettet vold i den vestlige region Darfur.

Når der ikke bydes på den danske stats udbud af 3 vindmølleparker i Nordsøen, er det ifølge en tidligere konservativ minister et signal om, at staten skal påtage sig en større del af investeringsrisikoen og støtte den grønne omstilling med yderligere statstilskud.

De seneste måneder er der meldt om store tab på investeringer i nye grønne teknologier. Det seneste eksempel er ATP’s store tab på selskabets engagement i Northvolt (batterier), hvor ATP indtil nu har tabt 2,3 mia. kr. svarende til 0,3 % af selskabets samlede kapital. Allerede inden Hedegaards krav om yderligere statsstøtte har danske pensionister betalt rigeligt til den grønne omstilling.

Heldigvis syntes pensionsselskaber over en bred front under de nuværende markedsvilkår at være indstillet på at begrænse eller helt droppe at investere i ny grøn teknologi.

Ørsted, verdens største udvikler af havvindmølleparker, trimmede sine investerings- og kapacitetsmål sidste år. Sammen med andre nedskrivninger udløste det et samlet tab alene i USA på 28,4 milliarder kroner.

Den 1. januar 2021 var Ørsteds aktiekurs på 1.351,50 og selskabet havde en børsværdi på cirka 552 milliarder kroner.

I januar 2025 er Ørsteds aktie i kurs 385,50, og selskabets børsværdi er faldet til 162,8 milliarder kroner.

Siden er kursen faldet til 330,60 og selskabet har i dag en børsværdi på knap 140 milliarder.

Staten er hovedaktionær, og tabene betyder, at danske skatteborgere har tabt flere hundrede milliarder kroner på Ørsteds vindeventyr. Konsekvensen af tabene er også, at Ørsted ikke vil udbetale udbytte til sine aktionærer i de kommende tre år. Det betyder blandt andet, at den danske stat som hovedaktionær yderligere går glip af milliardbeløb.

Er havvind sat på pause?

Når der ikke bydes på den danske stats udbud af 3 vindmølleparker i Nordsøen, og når danske Ørsted sælger ud af havvind-aktiverne, adskiller man sig ikke fra andre store energiselskaber. Britiske BP reducerer sin andel i vindmølleparker, da selskabet fortsat vil fokusere på fossile brændstoffer. Energigiganten vil således “reducere betydeligt” sine investeringer i ren energi – konkret vil man investere 3,3 mia. pund mindre i offshore-projekter inden 2030 end tidligere bebudet.

Kendsgerningen er, at olie-og energiselskaberne én efter én vender tilbage til deres oprindelige strategi eller direkte opgiver deres angiveligt høje ambitioner og målsætninger for grøn energi.

Japanske JERA

BP skjulte meddelelsen om opgivelsen af målsætningen på havvindområdet i meddelelsen om et nyt partnerskab med det japanske firma JERA. BP har indgået en aftale om at overføre alle sine havvindprojekter til det nye joint venture, der vil forvalte havvindinteresserne. Joint venturet får navnet Jera Nex BP.

BP sagde, at aftalen vil skabe en af verdens største globale havvindforretninger, men aftalen vil også “reducere BP’s forventede investeringer i vedvarende energi betydeligt gennem resten af dette årti”.

Tilsammen vil BP og JERA investere 5,8 milliarder dollars frem til 2030.

Angiveligt vil kun 3,25 milliarder dollars komme fra olieselskabet BP, hvilket markerer et ret kraftigt fald fra den hidtidige målsætning om at bruge 10 milliarder dollars på havvind inden 2030.

BP

Allerede i løbet af sommeren 2024 satte BP alle nye havvindprojekter på pause, da dets administrerende direktør skiftede fokus til fossile brændstoffer.

Murray Auchincloss, der blev permanent chef for BP i begyndelsen af 2024, fastfrøs også ansættelser i havvinddivisionen.

Investorerne har været utilfredse med virksomhedens resultater, siden den begyndte et grønt fremstød under den tidligere chef Bernard Looney, som havde sat et mål om at “etablere fundamentet” for en vedvarende energifokuseret forretning og opnå nul nettoemissioner i 2050.

BP’s aktiekurs er faldet med mere end 30 pct. siden begyndelsen af 2023 og i år er faldet på mere end 16 pct.

Shell

BP-nedprioriteringen af havvind følger en meddelelse fra rivalen Shell om, at den ikke længere vil udvikle nye havvindprojekter og vil dele sin energidivision op i to forbundne virksomheder.

Havvind er en af de største kilder til vedvarende energi, som Europa regner med i den grønne omstilling, men i de senere år har projekter været kørt fast i skyhøje omkostninger og problemer med forsyningskædens levering af kernekomponenter.

Associated Press (AP) oplyser, at Frankrigs tidligere præsident fra 2007 til 2012 (søgte genvalg i 2012, men tabte til socialisten François Hollande), Nicolas Sarkozy, nu retsforfølges for påstået ulovlig finansiering af hans præsidentkampagne i 2007 af den daværende libyske leder Moammar Gaddafis regering.

Sarkozy, 69, står over for anklager om passiv korruption, ulovlig kampagnefinansiering, fortielse af underslæb af offentlige midler og kriminel sammenslutning. Forseelserne kan straffes med op til 10 års fængsel.

Den libyske sag, den største og muligvis mest chokerende af flere skandaler, der involverer Sarkozy

Sagen startede i marts 2011, da et libysk nyhedsbureau rapporterede, at Gaddafis regering havde finansieret Sarkozys præsidentkampagne. I et interview sagde Gaddafi selv: “Det er takket være os, at han nåede præsidentembedet. Vi gav ham de midler, der gjorde det muligt for ham at vinde”.

Sarkozy, der havde budt Gaddafi velkommen i Paris med alle æresbevisninger i 2007, var sammen med den britiske premierminister David Camerons og tilskyndet af USA og præsident Barack Obama blandt de vestlige ledere, der påtog sig opgaven med at vælte oberst Muammar Gaddafi i 2011, da pro-demokratiske protester fra det arabiske forår fejede hen over den arabiske verden.

Den 15. februar 2011 udbrød der – formentlig inspireret af Det Arabiske Forår – med udgangspunkt i den østlige provinshovedstad Benghazi oprør i Libyen, der efterhånden udviklede sig til en borgerkrig

Libyens suveræne hersker, Muammar al-Gaddafi, der rådede over en veltrænet hær af lejetropper og et slagkraftigt flyvevåben, fik snart overtaget.

Den 17. marts 2011 stod Gaddafi parat til at indtage oprørsbyen Benghazi, men samme dag vedtog FN’s Sikkerhedsråd at oprette en flyveforbudszone over Libyen, ”for at beskytte civilbefolkningen”.

NATO-koalition påtager sig at håndhæve flyveforbud

En NATO-ledet koalition af lande intervenerede herefter til fordel for oprørerne, gennemførte utallige flyangreb – herunder med danske F-16 fly – på Gaddafis styrker, og Muammar al-Gaddafi blev selv fanget og dræbt ved hans sidste bastion, fødebyen Sirte, den 20. oktober 2011, hvilket afsluttede hans 40 års lange styre af det nordafrikanske land.

Gaddafi-finansiering af Nicolas Sarkozys præsidentkampagne

Året efter offentliggjorde det franske online-nyhedssite Mediapart et dokument, der angiveligt skulle være et notat fra den libyske efterretningstjeneste, der nævner Gaddafis aftale om at give Sarkozys kampagne 50 millioner euro i finansiering.

Franske undersøgelsesdommere sagde i 2016, at dokumentet har alle karakteristika for et autentisk dokument, selvom der ikke er noget endeligt bevis for, at en sådan transaktion fandt sted.

Franske efterforskere granskede desuden adskillige rejser til Libyen foretaget af folk tæt på Sarkozy, daværende indenrigsminister, mellem 2005 og 2007, herunder hans stabschef Claude Guéant.

Undersøgelsen tog fart, da Takieddine en nøglespiller i store franske militærkontrakter i udlandet, fortalte nyhedssitet Mediapart i 2016, at han havde leveret tre kufferter fra Libyen indeholdende millioner af euros i kontanter til det franske indenrigsministerium.

Siden da er der blevet iværksat en separat undersøgelse af påstået vidnemanipulation, da dommere mistænker at der har været forsøg på at presse Takieddine for at rense Sarkozy.

Sarkozy og hans kone, den tidligere supermodel Carla Bruni-Sarkozy, blev sigtet for at “drage fordel af korrupt påvirkning” af Takieddine.

De andre anklagede er tre tidligere franske ministre, og en tidligere rådgiver tæt på Sarkozy.

Ligesom Takieddine er den fransk-algeriske forretningsmand Alexandre Djouhri anklaget for at have været mellemmand.

Sagen involverer også Gaddafis tidligere stabschef og kasserer Bashir Saleh, der søgte tilflugt i Frankrig under den libyske borgerkrig og derefter flyttede til Sydafrika, hvor han overlevede et skyderi i 2018, før han slog sig ned i De Forenede Arabiske Emirater.

Andre tiltalte omfatter to saudiske milliardærer, en tidligere Airbus-direktør og en tidligere bankmand, der er anklaget for at have spillet en rolle i de påståede pengeoverførsler.

Shukri Ghanem, Gaddafis tidligere olieminister, som også var mistænkt, blev fundet død i Donau i Wien i 2012 under uklare omstændigheder. Franske efterforskere var i stand til at finde Ghanems notesbog, som menes at dokumentere betalinger foretaget af Libyen.

Gaddafis spionchef og svoger Abdullah al-Senoussi fortalte undersøgelsesdommerne, at millioner faktisk er blevet stillet til rådighed for at støtte Sarkozys kampagne. Han er anklaget for krigsforbrydelser og er nu fængslet i Libyen.

Sarkozy er tidligere dømt

I februar sidste år fandt en appeldomstol i Paris Sarkozy skyldig i ulovlig kampagnefinansiering i hans mislykkede genvalg i 2012. Nicolas Sarkozy, er helt konkret dømt for at have bestukket dommeren Gilbert Azibert i 2014 i forbindelse med en anden sag, hvor Sarkozy blev efterforsket for ulovlig finansiering under en valgkamp.

Det fremgår, at Sarkozy har forsøgt at love dommeren en eftertragtet post i Monaco til gengæld for information om den såkaldte Bettencourt-sag, som drejer sig om, at han er tiltalt for at have taget imod ulovlige kampagnebidrag fra den ekstremt velhavende forretningskvinde Liliane Bettencourt – nu afdød, men tidligere hovedaktionær i verdens største kosmetikproducent L’Oréal og den rigeste kvinde i verden.

Frankrigs højeste domstol, kassationsdomstolen, stadfæstede i sidste måned en dom mod Sarkozy for korruption og han blev idømt 3 års fængsel, hvoraf to af dem er betinget, mens et år afsones i husarrest med en elektronisk fodlænke. Sagen blev afsløret, da undersøgelsesdommere lyttede til aflyttede telefonsamtaler under Libyen-undersøgelsen.

Der verserer desuden en anden korruptionssag, som Sarkozy om kort tid skal i retten for. Nemlig den 17. marts 2025.

Beslutningen om Fodbold-VM i Qatar

Allerede den 2. december 2010 traf FIFA (Fédération Internationale de Football Association, forkortet FIFA, fodboldforbundenes verdensorganisation) beslutning om, at den 22. udgave af VM i fodbold i 2022 skulle afvikles i Qatar. De øvrige kandidater dengang var Japan, Australien, USA og Sydkorea.

Beslutningen har givet anledning til mistanke og undersøgelser om urent trav, korruption og mulig involvering af Nicolas Sarkozy.

Da fransk politi på et tidspunkt indkaldte det franske fodboldikon, Michel Platini, til forhør om hans rolle i beslutningen om at henlægge værtskabet for verdensmesterskaberne i fodbold i 1922 til den lille golfstat Qatar, nåede VM-skandalen nye højder. Den tidligere anfører for det franske fodboldlandshold, præsident for UEFA og vicepræsident for FIFA, Michel Platini, stemte for Qatar.

Det franske politis forhør af Platini drejede sig blandt andet om et møde som Frankrigs daværende præsident Nicolas Sarkozy afholdt i Elysée Palæet i november 2010. Michel Platini og højtstående Qatar-folk, herunder Qatars kronprins og siden 2013 emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, deltog.

Emiratet

Den 3. september 1971 opnåede Qatar selvstændighed. Landet havde inden været et britisk protektorat. Qatar med kun 2,5 mio. indbyggere og hovedstaden Doha er verdens rigeste land målt per indbygger på grund af store olie- og naturgas-forekomster – herunder feltet Al-Shaheen, som Maersk Oil havde koncession på frem til 2017.

Landet har langt fra demokratisk styre. Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.

I december 2010 blev FIFA’s beslutning om VM 2022 i Qatar offentliggjort, og Platini modtog i februar 2011 en betaling på 2 mio. Schweizerfranc fra FIFA – angiveligt betaling for uspecificerede tjenester.

Det forlyder, at Nicolas Sarkozy nogle få måneder efter at have tabt præsidentvalget i 2012 modtog et tilsagn på 250 mio. euro fra Qatar. Senere – i 2017 – overtog det franske olieselskab TOTAL den koncession til naturgasfeltet Al-Shaheen, som Maersk Oil hidtil havde haft koncession på.

Ved valget i Storbritannien den 4. juli 2024 skiftede magten: Labours Keir Starmer vandt valget med en jordskredsejr og blev ny premierminister efter den afgående premierminister, Rishi Sunak, der efter 14 år ved regeringsmagten måtte “tage ansvaret” for et stort konservativt nederlag.

“Vi gjorde det,” lød det fra Storbritanniens nye premierminister, Keir Starmer, da det stod klart, at Labour havde vundet det britiske valg med et brag.

Under valgkampen havde Labour lovet at gøre op med al den uro, kaos og skandaler, som de seneste 14 år med Det Konservative Parti ved roret, havde været præget af.

Voksende kritik af den britiske regering

Det er dog gået anderledes, og den britiske regering er udsat for voksende kritik. Allerede en måned efter valget opstod der optøjer og voldelige sammenstød flere steder i England efter et knivangreb på flere børn i byen Southport.

Men det har i særdeleshed været den britiske økonomi, som ikke ligefrem har vist imponerende sundhedstegn, der har været en gennemgående udfordring for Keir Starmer.

Premierministeren lagde ud med, at der ville blive skåret i vinterens varmestøtte til pensionister. Det viste sig voldsomt upopulært hos den ældre del af befolkningen, og forslaget måtte trækkes tilbage.

Regeringens finanslov for 2025 indeholder besparelser på følsomme områder som uddannelse og sundhed, ligesom der gennemføres de største skattestigninger i 31 år.

Skatten på kapitalindkomster forhøjes og virksomheder skal betale mere til det sociale sikkerhedsnet, hver gang de udbetaler løn til deres medarbejdere. Derudover fjerner den britiske regering en undtagelse, som i dag fritager velstående borgere fra at betale skat af udenlandske indkomster, og regeringen vil hæve skatten på olie, der bliver pumpet op af Nordsøen.

Trump kritiserer den britiske Nordsø-politik

Den britiske regerings politik er kontroversiel i Storbritannien, men har også påkaldt sig kritik fra USA.

Starmer-regeringens planer om at stoppe med at udstede Nordsø-licenser til ny olie- og gasefterforskning, og øge beskatningen af olie- og gasproducenter med sigte på at begrænse olie- og gasproduktionen i den britiske del af Nordsøen er således kontroversiel.

(Planerne er muligvis inspireret af Danmark, der allerede i 2020 i en bred politisk aftale om Nordsøens fremtid, sætter en slutdato i 2050, hvorefter der ikke længere vil kunne indvindes olie eller gas i den danske del af Nordsøen. Aftalen aflyser samtidig alle fremtidige udbudsrunder.)

Donald Trump angriber Storbritanniens Nordsøpolitik som “meget stor fejltagelse”

I et indlæg på netmediet Truth Social kommer Donald Trump med det seneste angreb på den britiske Labour-regering.

Den nyvalgte amerikanske præsident siger, at Storbritannien bør “åbne Nordsøen” og “skaffe sig af med vindmøller”. 

Trumps kritik af Storbritanniens plan om at begrænse olie- og gasproduktionen i den britiske del af Nordsøen er det seneste udfald mod Keir Starmers britiske Labour-regering.

Opslaget på Truth Social indeholder et link til en artikel fra november, hvor det fremgik, at den amerikanske olieproducent Apache ville afvikle sine Nordsø-aktiviteter i 2029 med henvisning til at høje skatter og miljøregler gjorde aktiviteterne i Nordsøen “uøkonomiske”.

Trumps tilkendegivelse på Truth Social er en direkte kritik af Labour-regeringens ambitioner om at udfase fossile brændstoffer i Storbritannien.

Indlægget viser samtidig, at den kommende amerikanske præsident ikke har problemer med at blande sig i andre landes indenrigspolitik. Det var heller ikke tilfældet under hans første præsidentperiode.

Elon Musk kritiserer Keir Starmer

Trumps kritik følger også efter kritik af Starmers regering fra Elon Musk, der i kommentarer på sit eget medie, X, har fokuseret på, at forskellige bander, der i de senere år er blevet optrevlet i nordengelske byer, mange af dem med pakistansk oprindelse, har begået overgreb på piger. Myndighederne tøvede med at gribe ind, og det yderste højre har buldret imod skandalerne.

Tesla-ejeren kritiserer premierminister Keir Starmer for dennes ansvar for, at groomingskandalerne – hvor tusindvis af børn og unge er blevet seksuelt misbrugt – kunne få lov at fortsætte. Elon Musk anklager i den forbindelse Starmer for at have undladt at sikre retsforfølgelse af de mange mistænkte i de voldsomme sager.

Før premierminister Keir Starmer gik ind i politik, var han nemlig chef for den offentlige anklagemyndighed, Crown Prosecution Service (CPS).

”Hvem var leder af CPS, da voldtægtsbander fik lov at udnytte unge piger uden at blive retsforfulgt? Keir Starmer, 2008-2013”, skriver Elon Musk på X.

Musk hævder, at ”den egentlige grund” til, at Labour i oktober nægtede at indlede en national undersøgelse, skyldes, at det ”naturligvis ville føre til, at Keir Starmer får skylden”.

Bekymring for forholdet mellem UK og USA

Kritikken fra Donald Trump og Elon Musk giver næring til en udbredt bekymring i Storbritannien om de potentielt problematiske relationer mellem USA og Storbritannien, når Trump indsættes som præsident i denne måned for anden gang.

Keir Starmer har udnævnt tidligere Labour-minister Lord Peter Mandelson som ny ambassadør i Washington, mens premierministeren og udenrigsminister David Lammy har forsøgt at knytte bånd til Trump og hans rådgivere.

Keir Starmers britiske regering har sat sig selv i spidsen for fremstød for vedvarende energi såsom vindmøller og solcelleparker, og regeringen har gjort et stort nummer ud af at bevæge sig væk fra olie og gas med henvisning til den skadelige indvirkning af afbrænding af fossile brændstoffer på klimaet.

I Storbritannien er det konservative parti og Nigel Farages parti, Reform UK, formentlig tættere på Trumps pro-fossile brændstof-holdning.

Den konservative leder Kemi Badenoch, der beskriver sig selv som en “netto-nul-skeptiker”, mødtes for nylig med den nyvalgte vicepræsident JD Vance, mens Musk har opfordret folk til at stemme på Nigel Farages parti Reform UK, som har sagt, at det vil skrotte Storbritanniens netto-nul-emissionsmål.

Donald Trump ønsker at sætte skub i olie- og gasboringer i USA (Drill, Baby, Drill!) og han har sagt, at præsident Joe Bidens Inflation Reduction Act med subsidier til grøn energi, vil blive ændret.

Under hans valgkampagne har det også forlydt, at han ligesom i den første præsidentperiode igen planlægger at trække sig fra den internationale Paris-aftale fra 2015 om håndtering af klimaforandringer.

Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, har den 27. december 2024 opløst Tysklands parlament og udskrevet valg til den 23. februar 2025.

Valget udskrives efter flere måneders politisk uro i Tyskland.

Tyskland er dybt inde i en af de største økonomiske kriser i historien. Store virksomheder som VW, BASF eller Thyssenkrupp nedlægger arbejdspladser, flytter produktionen til udlandet og kan endda blive nødt til at lukke hele fabrikker. Nogle eksperter taler allerede om afindustrialisering i Forbundsrepublikken. Tysklands problemer som forretningssted er velkendte: mangel på kvalificeret arbejdskraft, lammende bureaukrati, for dyr energi, for høj skattebyrde og dårlig infrastruktur.

Samtidig indkasserer den tyske stat rekordhøje skatteindtægter, og det føderale budget er bogstaveligt talt eksploderet i de seneste år.

Den offentlige sektor udgjorde en andel på omkring 44 procent af den samlede økonomi før krisen i 2019. Den andel er nu steget til over 50 procent.

Kritik af Scholz-regeringen

Regeringen har været stærkt kritiseret. Mange fagøkonomer har peget på de uholdbare underskud på de offentlige finanser og på det uhensigtsmæssige i statens stærke deltagelse i økonomien. Samtidig har der bredt i befolkningen været utilfredshed med de høje skatter og afgifter, den faldende realløn og massive problemer som følge af immigrationen.

Den tyske koalitionsregering – den såkaldte trafiklysregering – bestående af socialdemokratiske SPD, det liberale FDP og partiet De Grønne kollapsede i november, og i midten af december udtrykte et flertal i parlamentet mistillid til forbundskansler Olaf Scholz.

Den tyske koalitionsregering brød sammen, da SPD for at imødegå Tysklands store budgetunderskud krævede finanspolitiske stramninger i regeringens forslag til finanslov for 2025. SPD og De Grønne var imod finanspolitiske stramninger, og Scholz fyrede finansminister Christian Lindner, hvorefter FDP trak sig ud af regeringen.

Der blev derefter dannet en ny mindretalsregering bestående af SPD og De Grønne – fortsat med Olaf Scholz som kansler. Det var denne regering, der i december måtte indkassere et mistillidsvotum i det tyske parlament, Bundestag.

CDU og AfD foran i meningsmålingerne

Ifølge de nyeste meningsmålinger ville over 30 procent af tyskerne stemme på det konservative parti CDU, hvis der var valg i morgen. Det indvandrerkritiske og højreorienterede parti, Alternative für Deutschland, AfD, ville blive næststørst med 19 procent af stemmerne. AfD står særligt stærkt i de delstater, der tidligere var en del af Østtyskland. Det nuværende kanslerparti, socialdemokratiske SPD, og De Grønne ligger i øjeblikket under AfD i meningsmålingerne.

Elon Musks støtte til AfD

I sidste uge gjorde Tesla-direktøren Elon Musk sig bemærket ved offentligt at udtrykke sin støtte til AfD på det sociale medie X. I et kortfattet opslag skrev han, at kun AfD ”kan redde Tyskland”, der er på “randen af økonomisk og kulturelt sammenbrud”.

Siden har Elon Musk så fået adgang til spalterne i Welt am Sonntag , hvor han i et debatindlæg uddyber sin opbakning til AfD.

Han mener, at Tyskland er blevet ”for bekvem i sin middelmådighed”, og han hævder, at AfD er det eneste parti, der åbner en vej for ”modig forandring”. Partiet står for ”politisk realisme”, og AfD har den rette tilgang – blandt andet hvad angår økonomi og migration, lyder det fra Musk.

AfD går ind for en hård stramning af indvandringen til Tyskland, men Elon Musk afviser pure, at AfD kan karakteriseres som højreekstremistisk.

Avise Die Zeit konstaterer , at Elon Musk med sit debatindlæg nu ”blander sig endnu mere i den tyske valgkamp”.

Die Zeit minder om, at Elon Musk har store økonomiske interesser i Tyskland, idet han i 2022 i nærheden af Berlin åbnede en stor Tesla-fabrik.

Welt am Sonntag har sammen med Elon Musks debatindlæg publiceret en tekst af den kommende chefredaktør, Jan Philipp Burgard, som beskriver Musk som ”det største erhvervsgeni i vor tid”.

Jan Philipp Burgard skriver, at Musks diagnose ”er korrekt, men at hans tilgang til behandling – at kun AfD kan redde Tyskland – er fatalt forkert”.

Kanslerkandidat Friedrich Merz kritiserer Musks indblanding

Den tyske kanslerkandidat, CDU-leder Friedrich Merz, er ikke imponeret over Elon Musks udtalelser om tysk politik, og han kritiserede søndag den 29. december 2024 techmilliardæren for at blande sig i det tyske valg. CDU-lederen kalder i en udtalelse til Funke Mediengruppe (Tysklands 3. største mediegruppe med over 500 publikationer herunder Westdeutsche Allgemeine Zeitung (WAZ), Hamburger Abendblatt og Berliner Morgenpost) Musks debatindlæg for et “arrogant” forsøg på at påvirke den igangværende valgkamp. ”Forestil dig et kort øjeblik den – berettigede – reaktion fra amerikanerne på en lignende artikel fra en fremtrædende tysk forretningsmand i New York Times med støtte til en outsider i det amerikanske præsidentvalg” siger Merz til Funke Mediengruppe.

”Jeg kan ikke erindre, at der i vestlige demokratiers historie har været en lignende sag med indblanding i et venligsindet lands valgkamp”, fortsætter Merz.

Elon Musk driver virksomhed i Tyskland

Musk har retfærdiggjort sine holdningstilkendegivelser om tysk politik med, at han er Tesla-direktør, og at elbilselskabet har en stor fabrik øst for Berlin. Dermed har han ifølge eget udsagn en legitim interesse i valget.

Musk-artiklen har både generelt i Tyskland og internt på Die Welt ført til stor diskussion.

Debatredaktøren sagde op. Derudover udtrykte det tyske journalistforbund protester over, at en avis lagde spalteplads til den slags “valgreklame”.

”Tyske medier må ikke lade sig manipulere til at være talerør for autokrater og deres venner”, sagde formand for journalistforbundet, Mika Beuster, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Euronews indfører flere europæiske byer forbud og restriktioner i forbindelse med dette års nytårsaften.

Blandt dem er Venedig i Italien. Begrundet i sikkerhedshensyn har Venedig indført et forbud mod at drikke på offentlige steder mellem kl. 19.00 nytårsaften og kl. 6.00 om morgenen Nytårsdag.

Folk, der bærer eller indtager drikkevarer – både alkoholiske og non-alkoholiske – i glasflasker, risikerer at få bøder.

Derudover indføres et forbud mod salg af både alkoholholdige og ikke-alkoholiske drikkevarer i glasflasker, dåser og plastflasker. Overtrædelse kan medføre bøder på mellem 25 og 500 euro.

Forbuddet hænger formentlig sammen med den udbredte italienske tradition at man ved midnat (og tidligere) Nytårsaften smadrer glas, tallerkener og andre keramiske genstande – eller kaster glas og flasker ud gennem vinduerne og ned på gaden. Det er således ikke uden risiko at befinde sig på en offentlig plads i Italien Nytårsaften, hvor tomme vinflasker flyver gennem luften.

Udgangsforbud for børn

I Frankrig indføres der også strengere foranstaltninger i forbindelse med fejringen af et nytår. I Strasbourg er der indført salgsforbud og indtagelse af alkoholholdige drikkevarer på offentlige steder mellem kl. 12.00 Nytårsaften og kl. 12.00 Nytårsdag.

Der vil også blive indført udgangsforbud for alle under 16 år, der ikke er ledsaget af en forælder eller værge mellem kl. 22.00 Nytårsaften og kl. 6.00 Nytårsdag.

Der vil også blive indført et forbud mod salg og offentlig indtagelse af alkohol Nytårsaften i Lyon. Køb, salg og opbevaring af fyrværkeri vil ligeledes være forbudt i Lyon mellem kl. 6.00 den 30. december og kl. 6.00 den 3. januar.