Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard Møller, er hårdt presset af oppositionen i Folketinget. Presset har betydet, at ministeren har accepteret at staten skal sikre finansieringen af det brintrør til Tyskland, der skal indgå i den samlede såkaldte brintbackbone, som skal stå klar i 2033. Omkostningerne er af Energinet anslået til 10-22 mia. kr. for hele den planlagte infrastruktur.

Aagaard og SMV-regeringen har ligeledes ladet sig presse til at stille statslige garantier på op mod 62 mia. kr. for 3 nye havvindmølle-parker på i alt 2-3 GW.

Green Power, Dansk Industri og Rederiforeningen mener åbenbart at tiden er gunstig for yderligere statsstøtte-indrømmelser fra regeringen. Yderligere statsstøtte til PtX vil dog kræve, at klimaministeren tvinger Klimaministeriet til at ændre syn på PtX-potentialet i Danmark!

Er PtX et fatamorgana?

PtX (Power-to-X) ses som en positiv løsning på energi- og klimaproblemer, fordi det muliggør omdannelse af grøn elektricitet (primært fra sol og vind) til brint, der kan omdannes til en række grønne brændstoffer – såkaldte e-brændstoffer – som kan bruges i sektorer, der er svære at elektrificere direkte f.eks skibsfart, luftfart, tung transport og sværindustri.

Med PtX kan der således lagres overskydende strøm fra vind og sol, som ellers ville gå til spilde, ved at omdanne den til f.eks. brint, metan eller flydende brændstoffer. Det er således muligt at opnå balance i elnettet og dermed lette integrationen fluktuerende og ustabile vedvarende energikilder.

Fra et klimasynspunkt er PtX-produkter næsten klimaneutrale når de fremstilles med grøn strøm og CO₂ fra bæredygtige kilder (f.eks. biogent CO₂ eller direkte luftopsamling).

Brint og e-brændstoffer kan lagres og transporteres over lange afstande, hvilket gør energiforsyningen mere fleksibel og robust. Samtidig kan produktion af brint og e-brændstoffer i stor skala i Danmark bidrage til international handel med grøn energi. Der er således muligheder for at der fra Danmark kan eksporteres grøn brint til Tyskland, hvor VE-potentialet er mindre.

Det er også hævdet, at PtX kan understøtte sektorkoblingen mellem el-, varme-, transport- og industrisektorerne hvorved det bliver muligt at optimere hele energisystemet.

Økonomisk vækst, beskæftigelse og eksport

Under debatten er der desuden slået på, at udviklingen af PtX-teknologier og -infrastruktur åbner for nye grønne industrier, eksportmuligheder og jobskabelse.

PtX-teknologien, der kan omdanne grøn strøm til brændstof, har i en årrække redet på en bølge af opsving, begejstring og potentiale. En lang række ambitiøse projekter har været lanceret og modtaget positiv presseomtale.

Kollapsede projekter

Desværre er der endnu ikke etableret produktion af grønne e-brændstoffer i større skala og en række private investeringsprojekter er skrinlagte.

Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset.

Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.

Selskabets ledelse undersøger angiveligt, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

Klimaministeriet nedjusterer forventningerne til PtX

Klimaministeriet publicerede den 30. april 2025 publikationen ”Klimastatus og -fremskrivning 2025”, der viser, at Danmarks CO2-udledning nu forventes at ramme målet i 2030. Det er især appetit på elbiler og udsigten til et grønnere landbrug, der giver en mere sikker grund.

PtX ikke konkurrencedygtig

Statusrapporten indeholder også et afsnit om PtX. På side 66 i statusrapporten skriver ministeriet:

”Det vurderes, at PtX-brændstoffer på kort sigt og under nuværende regulatoriske rammer ikke kan konkurrere på markedsvilkår med fossile brændstoffer og biobrændstoffer. I KF25 indgår derfor kun de projekter, hvor der er kendskab til investeringsbeslutninger samt projekter, der har modtaget støtte nationalt eller fra EU til hele eller dele af projektet. Brintkapaciteten skønnes derved at stige fra ca. 100 MW i 2024 til ca. 575 MW i 2030. Der er betydelige usikkerheder forbundet med denne udvikling. Usikkerhederne knytter sig bl.a. til den relative konkurrenceevne mellem danske og udenlandske PtX-producenter, den europæiske efterspørgsel, effekten af brintinfrastruktur, adgang til grøn strøm og andre faktorer.”

Green Power har ikke givet op!

Green Power Denmark, der selv deklarerer sig som Danmarks grønne erhvervsorganisation og talerør for den danske energisektor, fremlagde den 5. maj 2025 rapporten ”Dansk produktion af grønne PtX-brændstoffer til luft- og skibsfarten”.

Green Power anbefaler i rapporten (som Dansk Industri og Danske Rederier er medafsendere af), hvordan regeringen aktivt bør arbejde for etableringen og opskaleringen af grøn PtX-brændstofproduktion til luft- og skibsfarten på globalt og europæisk plan.

Det kan Danmark ifølge Green Power gøre ved at producere grønne brændstoffer, som enten kan anvendes i Danmark eller eksporteres til andre lande. Ved at udskifte de eksisterende fossile brændstoffer med grønne alternativer, kan luftfart og skibsfart begge sektorer omstilles fuldstændigt. Disse grønne brændstoffer kan produceres via Power-to-X (PtX), hvor vedvarende energi fra vindmøller og solceller samt biogen CO2 omdannes til flydende brændstoffer via elektrolyse.

Staten skal levere billig strøm og garantere afsætningen af PtX-brændstof

Green Power er opmærksom på, at de grønne brændstoffer i dag er betydeligt dyrere end de fossile, og Green Power insisterer derfor på, staten sikrer, at billig strøm fra vedvarende energi gøres tilgængelig i store mængder for de private PtX-producenter.

Rapporten anbefaler også, at der bør sættes et dansk produktionsmål for PtX-brændstoffer i 2035. For at opnå målet skal regeringen hjælpe til ”en bedre risikodeling mellem producenter, der har brug for lange kontrakter og aftagere, som primært kan indgå kortere kontrakter”. Ifølge Green Power skal denne ”risikodeling” ske ved at staten skal indkøbe PtX-brændstof på lange kontrakter, der kan indfri et 2035-produktionsmål.

Oliepriserne er i øjeblikket de laveste siden april og mandag morgen er prisen faldet yderligere med knap 4 pct.

”OPEC+ har kastet en bombe over oliemarkedet”, udtalte Jorge Leon, analytiker hos Rystad Energy, til AFP.

”Lørdagens beslutning er et definitivt budskab om, at den saudiarabisk-ledede gruppe ændrer strategi og jagter markedsandele efter årevis med produktionsnedskæringer”, tilføjede han.

Olieprisen styrer som regel også prisen på brændstof, derfor kan man gå ud fra, at vi kan se frem til lavere benzin- og dieselpriser.

Møde i OPEC den 3. maj 2025

Saudi-Arabien har angiveligt været utilfreds med at visse OPEC-lande (Irak og Kasakhstan) ikke har overholdt tidligere produktionsaftaler.

På lørdagens on-line møde foranledigede Saudi Arabien at OPEC+ (de 12 medlemmer af Organisationen af Olieeksporterende Lande: Iran, Iraq, Kuwait, Saudiarabien, Venezuela, Algeriet, Ecuador, Gabon, Indonesien, Libyen, Qatar og De forenede arabiske Emirater, og 10 allierede non-OPEC-lande: Rusland, Mexico, Kazakhstan, Azerbaijan, Malaysia, Sudan, South Sudan, Oman, Bahrain og Brunei) blev enige om at tillade en produktionsstigning på 411.000 tønder olie pr. dag i juni måned. Dermed vil den samlede stigning i april, maj og juni løbe op i næsten 1 mio. tønder pr. dag.

Produktionsstigningen vil formentlig betyde, at oliepriserne vil falde mandag, siger analytikere.

Efter onlinemødet, der varede lidt over en time, annoncerede producentgruppen udbudsstigningen og sagde, at de grundlæggende forhold på oliemarkedet var sunde, og at lagrene var lave.

Faldende oliepriser?

I april 2025 faldt oliepriserne til det laveste niveau i fire år i april under 60 dollar pr. tønde, efter at OPEC+ annoncerede et større end forventet produktionsløft for maj, og da den amerikanske præsident Donald Trumps toldsatser rejste bekymringer for den globale økonomiske vækst.

Produktionsstigningerne følger også opfordringer fra Trump til OPEC+ om at øge produktionen. Trump har som bekendt stillet amerikanerne lavere benzinpriser i udsigt, og han besøger i øvrigt Saudi-Arabien senere i maj.

Brent-råoliefutures faldt mere end 1 pct. fredag til 61,29 dollar pr. tønde, da handlende forberedte sig på mere olie fra OPEC+.

Kasakhstan og Irak

Reuters rapporterede i denne uge, at embedsmænd fra Saudi-Arabien, de facto lederen af OPEC+, inden lørdagens møde havde orienteret allierede om, at de ikke er villige til at støtte oliemarkederne med yderligere forsyningsafbrydelser.

“Overholdelse af produktionsaftaler er igen kommet i fokus, hvor Kasakhstan og Irak fortsat misser deres kompensationsmål, sammen med Rusland i mindre grad,” sagde Helima Croft fra RBC Capital Markets.

Kasakhstan trodsede OPEC+ i denne måned, da landets energiminister sagde, at han vil prioritere nationale interesser frem for OPEC+-gruppens, når han beslutter olieproduktionsniveauer. Kasakhstans olieproduktion i april oversteg OPEC+-kvoten.

Trods de nu aftalte stigninger har OPEC+ alligevel stadig reduceret olieproduktionen med næsten 5 millioner tønder pr. dag, og mange af nedskæringerne forventes at forblive på plads indtil udgangen af 2026. I OPEC+ planlægges der afholdt et fuldt ministermøde den 28. maj 2025.

Regeringen har i flere år ført sig frem internationalt med endog meget store mål for en voldsom udbygning af havvind i Nordsøen.

Hvor målet hidtil har været, at der skal opføres op mod ni gigawatt havvind i 2030, er målet nu to til tre gigawatt havvind omkring 2030.

For at genoplive drømmene om en massiv udbygning af dansk havvind ”til gavn for klimaet og den europæiske energiforsyning” er SVM-regeringen nu klar til at kaste skatteborgernes penge ind på sagen.

Af et forhandlingsoplæg fra regeringen fremgår, at energiselskaber skal kunne tilbydes helt op til 62 milliarder kroner af skatteborgernes penge i støtte over 20 år i et nyt udbud af to havvindmølleparker i Nordsøen og én ved Hesselø.

Sidste år udbød regeringen tre havvindmølleparker på 9 gigawatt. Ved deadline klokken 14.00 den 5. december 2024 var der imidlertid ingen, der havde budt ind på at bygge en eneste havvindmølle.

Forsyningsproblemer fra coronaepidemien i kombination med en energikrise udløst af krigen i Ukraine, en relativt høj rente og tårnhøje priser på stål og beton, havde lagt stort pres på vindindustrien, der på daværende tidspunkt simpelthen ikke kunne se en forretning i nye investeringer i havvind.

Den danske vindmøllegigant Vestas endte i 2022 og 2023 med et underskud på over 20 milliarder kroner, og konsulenthuset PwC udsendte i juni 2024 en bombe af en rapport, der gjorde det klart, at havvindmøller i Danmark – ligesom andre steder – er en kæmpe underskudsforretning.

Regeringen fik kritik for at have skærpet vilkårene, blandt andet ved at kræve 20 procent medejerskab og stille krav om betaling for at udnytte havbunden.

Netudbygning og systemintegratiion

Måske er det reducerede tempo i udbygningen af havvind ikke kun negativt. Det er siden kommet frem, at Energinet er langt bagud med udbygningen af transmissionsnettet.

Alle eksperter er samtidig enige om, at det er af afgørende betydning, at der samtidig med planer for udbygningen af havvinden foreligger en strategi for netudbygning og systemintegration, så vindkraften kan udnyttes effektivt.

Hvordan skal statsstøtten ydes?

I energisektoren regner man med, at statsstøtten skal ydes ved at investorerne tilbydes såkaldte CFD-kontrakter (Contracts for Difference).

CFD’er sikrer en fast afregningspris for el-produktionen over en længere periode. Det reducerer dermed investorernes risiko.

Hvis markedsprisen på el er lavere end afregningsprisen (strike-prisen), betaler staten differencen. Hvis den er højere, betaler producenten differencen tilbage. Hensigten er at skabe en mere balanceret risikofordeling mellem stat og producent.

Sigtet med at udbyde CFD-kontrakter er at fremtvinge konkurrence mellem potentielle investorer. Hvis det lykkes, vil det kunne resultere i lavere afregningspriser og dermed lavere støtteniveauer.

Forudsætningen er imidlertid at flere investorer deltager i udbuddet og der opstår reel konkurrence om afregningsprisen. Man skal dog være opmærksom på, at en fast pris via CfD’er kan gøre det mindre attraktivt for producenter at reagere på prisudsving i spotmarkedet, og at resultatet dermed kan blive et mindre fleksibelt el-marked.

Betydelig markedsrisiko for staten

Man skal dog under alle omstændigheder være opmærksom på, at staten bærer en betydelig markedsrisiko. Hvis elpriserne falder væsentligt under afregningsprisen, skal staten betale store summer i kompensation til de private investorer. Det kan udgøre et politisk problem at skatteborgerne skal holde private investorer skadesløse.

Spørgsmålet er også om de danske energimyndigheder vil være i stand til at designe og gennemføre de omfattende kontrolmekanismer, der skal sikre, at CFD-kontrakterne er gennemsigtige og retfærdige – og at de ikke medfører overkompensation.

Systemet indebærer også en risiko for markedsforvridninger fordi en fast pris kan dæmpe markedssignaler og hæmme innovation og konkurrence i markedet.

I UK har man fået erfaringer med CFD-ordninger, men i 2023 mislykkedes et udbud for havvind, da ingen projekter bød ind.

Konkurrenceforvridning

I den danske energisektor og specielt blandt repræsentanter for vedvarende energi som landbaseret vind og solpaneler er der stærk kritik af regeringens planer. Opfattelsen er, at det vil være stærkt konkurrenceforvridende, hvis regeringen kommer igennem med sine planer om at give statsstøtte på potentielt 62 mia. kr. til nye havvindmølleparker mens andre energiformer ikke støttes.

I den amerikanske delstat Texas er området omkring lokaliteten Boca Rica ved bredden af Gulf of America (tidligere Gulf of Mexico) nu etableret som en selvstændig kommune med en rigtig by, Starbase. Områdets største by er Brownsville i en afstand af omkring 37 km.

SpaceX

Det er her Elon Musk har etableret sin rumfartsvirksomhed SpaceX med mere end 2000 ansatte. SpaceX har opkøbt næsten hele Boca Chica, en samling huse tæt på strandkanten, hvoraf mange blev brugt som feriehuse. Andre medarbejdere har fået logi i en park fyldt med sølvfarvede Airstream campingvogne med udsigt til raketterne. Det kommer næppe bag på nogen, at Tesla helt uden konkurrence er favoritbilen blandt rumfartsingeniører.

Placeringen er valgt fordi sydspidsen af Texas ud til Gulf of America, er ideel som affyringsrampe. Siden 2020 har SpaceX affyret 16 bemandede raketter, heriblandt 11 for Nasa. I 2025 har selskabet allerede sendt 45 raketter til himmels, 43 af typen Falcon 9 og to af de kæmpestore Starship-raketter, der er udset til at foretage rejsen til Mars.

Folkeafstemning sluttede 3. maj 2025

Indtil 3. maj havde de 283 registrerede beboere i Boca Chica ret til at stemme. Flere veje har allerede skiftet navn. F.eks. hedder Quicksilver Avenue nu Milky Way, Mælkevejen.

Afstemningen er officielt afsluttet, og Starbase, Texas, er nu en rigtig by! Ud af de 283 stemmeberettigede vælgere stemte 173 for at gøre området til en kommune, mens kun 4 stemte imod.

Den nye kommune giver SpaceX større kontrol over lokal forvaltning, herunder skatteopkrævning, zoneinddeling og infrastrukturudvikling.

Elon Musk fejrede sejren og skrev på sin platform X: “Starbase, Texas er nu en rigtig by!”.

Reservationer

Det bemærkes, at ikke alle er begejstrede – nogle lokale har udtrykt bekymring over SpaceX’ s muligheder for at lukke offentlige strande og de stigende leveomkostninger i området.

Elon Musks bestræbelser på at bygge en ny by og et nyt rumfartsimperium i det sydlige Texas på grænsen til Mexico går i det hele taget ikke stille af.

Inkorporeringen af Starbase som en SpaceX-virksomhedsby har i bund og grund været en given ting, da hovedparten af de 283 stemmeberettigede er ansat af SpaceX eller tilknyttet virksomheden.

Hvorfor vil Musk have en by?

At gøre det 1,45 kvadratkilometer store område i det sydlige Texas – som i øjeblikket ikke har meget udover SpaceX-affyringsramper, raketmonteringsfaciliteter og medarbejderboliger – til en rigtig by, vil give Musks virksomhed mere direkte indflydelse på den lokale beslutningstagning:

• De kandidater, der stiller op uden modkandidat til borgmesterposten og to yrådsposter, er SpaceX-ansatte.
• Som selvstændig by, kan der skaffes indtægter gennem skatter og eksproprieres jord, mens zonereglerne kan tilpasses så yderligere boligbyggeri for SpaceX-medarbejderne muliggøres.

Mere afgørende for SpaceX’s drift vil Starbase som by have bemyndigelse til at lukke den lokale offentlige strand i forbindelse med raketopsendelser. I øjeblikket kræves i hvert enkelt tilfælde tilladelse fra amtet.

De lokale er ikke alle begejstrede

Mange indbyggere i den nærliggende by Brownsville er bekymrede for, at SpaceX ønsker at afskære dem fra de rekreative muligheder ved stranden, ligesom der er generel utilfredshed med stigende boligpriser som følge af tilstrømning af SpaceX-arbejdere til området.

Amtets politikere og embedsmænd har imidlertid i vid udstrækning støttet SpaceX’s planer på grund af dets lokale økonomiske indvirkning, hvor der blandt andet er skabt over 3.400 arbejdspladser i regionen.

Elon Musks virksomheder er i det hele taget vigtige for Texas. Rigmanden ejer ca. 42 pct. af aktierne i SpaceX, der er vurderet til 350 mia. dollars. Musk har flyttet de fleste af sine virksomheder til Texas fra Californien, heriblandt en kæmpemæssig Tesla-fabrik syd for Austin.

Starbase er ikke den første virksomhedsby i USA 

Mens et befolkningscenter, der er så direkte kontrolleret af et firma, er usædvanligt i det 21. århundredes Amerika, er der masser af historiske fortilfælde. For eksempel blev Gary, Indiana, grundlagt i 1906 af den amerikanske stålvirksomhed US Steel.

I 2007 blev Lars Findsen afløst af Jakob Scharf som politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lars Findsen blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet.

Som departementschef i Forsvarsministeriet i årene 2007 til 2015 stod Lars Findsen naturligt med i forreste geled, når forsvarsforlig med store besparelser i 2010 og 2013 skulle udmøntes og sparekniven mod Forsvaret skulle svinges.

Efterfølgende blev han chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med ansvar for de trusselsvurderinger, som var det faglige fundament under besparelserne på forsvarsbudgetterne.

Han har med andre ord indgående kendskab til, hvad der skete i de år, hvor sparekniven blev svunget over Forsvaret. Resultatet er, at vi midt i en ny verdensorden står tilbage med et militær, der lader meget tilbage at ønske. Bygningerne falder fra hinanden, krigsskibe har store fejl og mangler, og det jordbaserede luftforsvar findes slet ikke.

Lars Findsen i forsvarsministeriet

I Forsvarsministeriet havde Lars Findsen gjort sig bemærket ved at møde sent og gå tidligt, men også for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale, der kostede den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk aftale om organiseringen af Forsvaret.

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Lars Findsen forflyttes til Forsvarets Efterretningstjeneste

Da modstanden mod Lars Findsen generelt ikke kun i Forsvaret men også i dele af den politiske aftalekreds truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Peter Christensen har i oktober 2022 på Facebook og overfor Ekstrabladet oplyst, at han ”ikke var tilfreds med Lars Findsens indsats og mængden af timer, der blev lagt i en så ansvarsfuld stilling, da det satte sig i kvaliteten”. Christensen har desuden oplyst, at det ikke var med hans gode vilje, at Findsen blev udnævnt til chef for FE.

Den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel, der havde en baggrund også fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet, blev ved Findsens afgang konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

Da Venstre regeringen den 28. november 2016 blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative, blev Peter Christensen erstattet af Claus Hjort Frederiksen, der blev flyttet fra posten som finansminister for at skaffe plads til Kristian Jensen, der havde måttet vige pladsen som udenrigsminister for Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Hvorfor er det gået så galt for det danske Forsvar?

Selvom Lars Findsen var den administrative chef i det ministerium, hvor historisk store besparelser blev udmøntet til reel politik, fralægger han sig i dag ethvert ansvar for besparelser og indgreb i Forsvaret.

I 2011 kulminerede flere års besparelser og omprioriteringer af Forsvaret, da den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup varslede besparelser på 15 procent om året.

Antallet af værnepligtige blev sænket, uddannelser halveret og mellem 1.000 og 1.500 stillinger blev nedlagt. En række kaserner fik også drejet nøglen om, mens Forsvarskommandoen blev lagt sammen med Forsvarsministeriet. Omlægningen indsnævrede blandt andet forsvarschefens ansvarsområde markant.

I 2015 var Danmark nede at bruge blot 1,1 procent af landets samlede produktion (BNP) på Forsvaret – cirka en fjerdedel af, hvad regeringen forbereder sig på i 2025.

I dag henviser Lars Findsen til, at der dengang var politisk enighed om at Forsvarets opgaver primært lå i internationale operationer, som kunne håndteres med en slankere struktur.

Trusselsvurderingerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Ved årsskiftet til 2016 skiftede Lars Findsen stilling til FE-chef, hvor han fik ansvar for de årlige trusselsvurderinger, der blev fundamentet for Danmarks forsvarspolitik.

Trusselsvurderingerne fra FE i Findsens tid som chef for tjenesten forsikrede en gang om året landets beslutningstagere om, at Rusland i hvert fald ikke ville udgøre en militær trussel inden for ti år.

I dag medgiver Lars Findsen, at der var visse ”indikationer” på dét FRusland, vi ser i dag: Først Putins tordentaler ved sikkerhedskonferencen i München i 2007 og året efter ved NATO-topmødet i Bukarest, dernæst krigen mellem Rusland og Georgien i 2008 og ikke mindst det ”historiske vendepunkt”, som Lars Findsen beskriver Ruslands annektering af Krim:

”Set hvorfra vi ser tingene i dag, skulle vi nok især også have taget mere notits af, hvad der skete i 2014”, siger Lars Findsen til Berlingske Tidende.

Forsvarets analyse blev afvist

Trods Ruslands invasion af et hjørne af Europa medførte det ikke et markant skifte i de år, hvor der blev iværksat massive besparelser i Danmark.

Advarslerne var der ellers også internt i Forsvaret.

Den tidligere forsvarschef Peter Bartram har fortalt i et interview til Berlingske, at han i 2015 netop forsøgte at advare Forsvarsministeriet om, at Danmarks territoriale forsvar ikke længere matchede virkelighedens trusselsbillede.

Med sig ind på den daværende forsvarsminister Nicolai Wammens (S) kontor, hvor Lars Findsen også var til stede, havde han en analyse, der viste, at der var behov for flere penge. Forsvarskommandoen anslog, at det ville koste seks milliarder kroner årligt.

Analysen blev afvist.

Det skete i løbet af bare fem sekunder.

Store dele af Sydeuropa – Spanien, Portugal og Frankrig var mandag uden strøm. Lysreguleringer gik ud, lyset, køleskabet, fryseren. Pengeautomaten slukkede, nøglekortet virkede ikke.

Nedbruddet er det hidtil stærkeste billede i Europa på det moderne samfunds sårbarhed.

Indtil videre står det ikke helt klart, hvad der har forårsaget det enorme strømsvigt.

Var årsagen til Europas største strømafbrydelse mandag den 28. april 2025 Spaniens og Portugals sårbarhed og afhængighed af vedvarende energi?

Under alle omstændigheder har den massive strømafbrydelse udløst en intens debat om årsagerne til hændelsen og konsekvenserne – også i Danmark.

Hvad skete der?

Mandag den 28. april kl. 12:33 Centraleuropæisk sommertid (CEST) oplevede den iberiske halvø et omfattende strømsvigt, der berørte omkring 60 millioner mennesker. Strømafbrydelsen lammede transport, kommunikation og kritiske tjenester som hospitaler og nødberedskab. Strømmen blev gradvist genoprettet i løbet af det følgende døgn.

Mulige årsager

Den præcise årsag til strømafbrydelsen er endnu ikke fastlagt, men flere faktorer er under undersøgelse:​

• Tekniske fejl og netværksproblemer: Red Eléctrica de España (REE), Spaniens netoperatør, rapporterede om en pludselig frekvensfald i elnettet, hvilket udløste automatiske nedlukninger af kraftværker. Der er også rapporter om en mulig netværksfejl i det sydvestlige Spanien, hvor en stor del af solenergien produceres.
• Atmosfæriske fænomener: Der blev fremsat teorier om, at ekstreme temperaturvariationer i Spanien kunne have forårsaget “inducerede atmosfæriske vibrationer” i højspændingsledningerne. Denne teori blev dog afvist af både den spanske meteorologiske tjeneste (AEMET) og den portugisiske netoperatør REN, som ikke fandt beviser for usædvanlige vejrforhold på dagen for hændelsen.
• Cyberangreb og sabotage: Selvom nogle spekulationer pegede på muligheden for et cyberangreb, har både spanske og portugisiske myndigheder afvist dette som en sandsynlig årsag. Der er dog igangsat undersøgelser for at udelukke denne mulighed fuldstændigt

Vedvarende energi udfordrer stabiliteten i elnettet

Elnet styres stramt for at sikre stabiliteten. De må ikke overbelastes af for stor strømproduktion, ej heller opleve, at der ikke kommer nok strøm ind i nettene. Kraftværker lukker normalt automatisk, hvis der sker for store udsving. De skal herefter kobles på igen, før de på ny kan levere strøm.

Udfordringerne for elnettene er blevet større med skiftet til mere sol- og vindenergi, fordi solen ikke altid skinner, ligesom det ikke altid blæser.

Spanien er et af de lande, der satser allermest på grøn energi i skiftet væk fra fossile brændstoffer. På årsbasis kommer 43 procent af Spaniens energi nu fra vind og sol, 20 procent fra atomkraft og 23 procent fra fossile brændstoffer.

På tidspunktet for strømafbrydelsen mandag middag udgjorde vedvarende energikilder, især sol- og vindenergi, over 55 procent af Spaniens energiforsyning. Eksperter påpeger, at vedvarende energikilder har lavere “inerti” sammenlignet med traditionelle fossile brændstoffer, hvilket kan gøre elnettet mere sårbart over for pludselige ændringer i produktion eller forbrug.

Energinettene i Spanien og Portugal er tæt koblet sammen, men der er meget få forbindelser til Frankrig og til resten af EU.

EU-Kommissionen har længe ønsket at sikre energiforsyningerne bedre og har opfordret EU-landene til at sørge for at få etableret flere forbindelser. Spanien, Portugal og Frankrig har da også gentagne gange erklæret sig villige til at forbedre forbindelserne.

Det går bare langsomt.

Spanien og Frankrig er dog endelig kommet i gang med at etablere en 400 kilometer lang forbindelse gennem Baskerlandet. Også den har været undervejs i årevis, fordi Frankrigs magtfulde Électricité de France (EDF) – et fransk statskontrolleret elselskab, der er verdens største forsyningsvirksomhed – har været nervøs for, at Spaniens billigere grønne elektricitet ville oversvømme det franske energimarked og skade afsætningen af den dyrere atomkraft.

Konklusion

Selvom den endelige årsag til strømafbrydelsen endnu ikke er fastlagt, tyder de foreløbige undersøgelser på, at en kombination af tekniske fejl og netværksproblemer forværret af den høje andel af vedvarende energi, spillede en rolle.

Der er ingen beviser, der understøtter teorier om ekstreme vejrforhold eller cyberangreb som primære årsager.​

Det er vigtigt at understrege, at vedvarende energi i sig selv ikke er årsagen til strømafbrydelsen, men den høje andel af vedvarende energi i energimikset kan have bidraget til netværkets ustabilitet under visse forhold.

Hændelsen har fremhævet behovet for at styrke elnettets robusthed og implementere bedre backup-systemer for at sikre stabilitet i takt med overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning.​

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har været i vælten siden mediet Zetland kunne afsløre, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet havde tilbageholdt en pressemeddelelse fra Energinet, der ville fortælle om forsinkelser på elnettet.

Når ordførerne fra Folketingets partier ikke blev indviet i problemstillingen, mens sagen cirkulerede opad i regeringen til det grønne udvalg, kan det skyldes at sagen i virkeligheden drejede sig om, at forsyningssikkerheden på el-området var truet!

Forsyningssikkerheden truet

Når regeringen ikke har taget let på en sag om forsyningssikkerhed kan det hænge sammen med at Danmark tilbage i 1970’erne faktisk oplevede situationer med energimangel. De traumatiske oplevelser gav anledning til etablering af et særskilt Energiministerium, til etablering af DONG og den gigantiske udrulning af naturgasnettet. Det er også ganske klart, at det er regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Siden har Folketing og regering været optaget af borgernes forsyningssikkerhed. Det var også tilfældet da et stort flertal i Folketinget den 8. juni 2018 vedtog lov om Forsyningstilsynet, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Med etableringen af det uafhængige Forsyningstilsyn blev det daværende Energitilsyn samtidig afskaffet.

Forsyningstilsynet skal ifølge loven navnlig sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

I Danmark har ca. 600 forsyningsselskaber monopol på at transportere el, gas og varme til boliger og virksomheder i Danmark. Forsyningsselskaberne ejer nettet og har omkostninger, som finansieres af forbrugernes betalinger for forsyning af el, gas og varme. En gennemsnitlig husstand brugte inden Ruslands invasion af Ukraine ca. 37.000 kr. årligt på forsyningsydelser.

Beretning om aftaler i forsyningssektoren

En forudsætning for, at borgere og virksomheder ikke betaler for meget for forsyningsydelserne, er et effektivt tilsyn, men af Statsrevisorernes bemærkninger den 20. februar 2023 til tilsynets beretning om aftaler i forsyningssektoren fremgår det, at Forsyningstilsynet ikke på alle områder lever op til kravet om at varetage forbrugernes interesser.

De senere år er forsyningsselskaberne i stigende grad samlet i større koncerner. Der skal i den forbindelse føres tilsyn med, at koncernforbundne selskaber ikke indgår interne koncernforbundne aftaler uden konkurrence og til overpris, som sendes videre til forbrugerne.

Statsrevisorernes kritik

Statsrevisorerne finder, at Forsyningstilsynets tilsyn med forsyningsselskaberne har været helt utilstrækkeligt. Det gælder både grundlaget for kontrol og den gennemførte kontrol af, om forsyningsselskaberne har indgået ulovlige koncernforbundne aftaler.

Statsrevisorerne finder det sandsynliggjort, at Forsyningstilsynet kunne have fundet flere lovbrud – og dermed grundlag for påbud til selskaberne om at nedsætte priserne – hvis tilsynet havde arbejdet mere risikobaseret. Kontrollen med varmeforsyningsselskaberne, som udgør 557 ud af samlet 600 forsyningsselskaber, har stort set været fraværende med kun ét pristilsyn, hvilket udgør en betydelig risiko for forbrugerne.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at en række forbrugere har betalt overpris for transporten af forsyninger, og at der er risiko for, at det gør sig gældende for flere forbrugere for både el, gas og varme.

Kartelvirksomhed

Den 21. april 2023 oplyses det, at Konkurrencestyrelsen vurderer, at de 49 selskaber har lavet konkurrencebegrænsende aftaler med det formål at hæve prisen på elmarkedet.

Når regeringen svigter ansvaret for energiforsyningen

Når Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik sammenholdes med beretningerne om uhyrlige profitter i energihandelsselskaberne, bonusser på flere hundrede millioner kroner, kartelvirksomhed og insider-trading, forekommer Forsyningstilsynets indsats helt utilstrækkelig.

Det er ikke længe siden, at sagesløse elforbrugere blev oplyst om, at Elselskabet Radius, der har monopol på at transportere strøm til en million kunder i Hovedstadsområdet, i de seneste fem år har haft et overskud på tre milliarder kroner, svarende til 600 millioner om året.

Kæmpe overskud

Ser man på regnskaberne for de seneste ti år, har det samlede overskud været 5,5 milliarder kr., svarende til 550 millioner kroner om året.

Forsyningstilsynet, der skal føre kontrol med monopolvirksomhederne, fremlagde i 2020 en analyse, der viste, at de fem største elnetselskaber – blandt dem Radius – i perioden 2008-2018 havde et overskud efter skat på 7,8 milliarder kr.

De fem selskaber Radius, Cerius, Evonet, N1 og Vores Elnet valgte i samme periode at udbetale 16 milliarder kr. i udbytte til deres ejere.

”Hvile i sig selv” – princippet forsvandt!

Frem til 2000 måtte elnetselskaberne ikke have overskud, men skulle hvile i sig selv, fordi der er tale om monopolvirksomhed, hvor forbrugerne ikke kan vælge en anden virksomhed til at transportere strøm gennem elnettet.

Samtidig har Energistyrelsen meddelt, at den forsyningsusikkerhed, der er opstået i forbindelse med krigen i Ukraine, har nødvendiggjort kriseplaner for elforsyningen, som kan betyde, at helt almindelige danskere kan udsættes for strømafbrydelser i op til to timer ad gangen, og at det kan ske helt uden varsel.

Gasforsyningen er tilsvarende præget af eksorbitante prisstigninger, og industrielle naturgaskunder har fået at vide, at der var risiko for at naturgasforsyningen kunne blive afbrudt i kortere eller længere tid, mens naturgasforsyningen til private husholdninger formentlig kunne opretholdes. Truslerne om at gasforsyningen kan blive afbrudt har fået industrivirksomheder til i massivt omfang at omlægge energiforsyningen til olie.

Det bemærkelsesværdige er, at selvom forsyningssikkerhed indiskutabelt er regeringens ansvar, har hverken den tidligere eller den nuværende regering tilsyneladende planer om at leve op til ansvaret. I stedet dækker man sig bag henvisninger til diffuse drøftelser i Bruxelles om mulige ”europæiske” løsninger.

Regeringens lovmæssige forpligtelser for forsyningssikkerheden

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det følger af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Det er således klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas.

Med dollaren som verdens ubestridte reservevaluta, og med værdien af amerikanske aktier og obligationer på hele 71 pct. af den samlede globale portefølje, er den økonomiske udvikling i USA af afgørende betydning for verdensøkonomien.

I 2024 var alt godt.

De amerikanske aktier steg og i tillæg fik udenlandske investorer nogle procenter oveni takket være den stigende dollarkurs.

Nu er det anderledes.

Dollaren er den forløbne del af 2025 allerede faldet langt mere, end den steg i 2024, og de globale aktieafkast nærmer sig desværre meget store minusser drevet af aktiekursfald i kombination med faldet i dollarkurs.

Trumps økonomiske politik

Præsident Trumps økonomiske politik er for så vidt klar nok: Lavere rente i USA skal bidrage til mindsket inflation og stimulere amerikanernes købekraft og bidrage til øget økonomisk aktivitet. Lavere renter vil samtidig gøre det lettere og billigere at refinansiere det amerikanske overforbrug, der bidrager til den stadig stigende offentlige gæld.

Samtidig skulle toldpolitikken give globale virksomheder et incitament til at investere mere i produktionsapparat i USA.

Donald Trump mener, at det faktum, at USD er verdens eneste reelle reservevaluta, skader USA. Han ser derfor gerne at dollarkursen svækkes, så de store amerikanske handelsunderskud reduceres.

Spørgsmålet er dog hvad der er årsag til den faldende dollarkurs.

En del af faldet kan formentlig forklares ved at udsigterne til international handelskrig har skabt forventninger om økonomisk afmatning og risiko for egentlig recession i USA og i resten af verden.

Det kan dog også tænkes, at faldet i dollarkursen er drevet af udenlandske investorers frygt for yderligere kursfald, et udsalg af amerikanske statsobligationer og frygt for, at der spekulativt vil blive sat en lavine af salgsordrer afsted, når høj statsgæld og løbende budgetunderskud i USA skaber frygt for refinansieringsrisikoen.

Forbrugerne

For amerikanske forbrugere kan faldet i dollarkurs og udsigterne til høje toldsatser blive dyrt.

Udenlandske eksportører er ikke kun udfordret med hensyn til de toldsatser, som kommer, men skal også håndtere en svagere dollar. Hvis resultatet ikke skal være en lavere indtjening, vil det føre til stigende priser til forbrugerne. Det øger usikkerheden og inflationen vil få ny næring.

Selvom præsident Trump insisterer på behovet for rentenedsættelser, vil frygten for stigende inflation forhindre Jerome Powell og Federal Reserve i at handle og nedsætte renterne.

Tilliden til den amerikanske økonomiske politik

På det seneste er kurserne på amerikanske statsobligationer faldet og renterne tilsvarende stigende.

Der findes et finansielle instrument, hvor man kan forsikre sig mod tab på statsobligationer. Det kaldes en Credit Default Swap (CDS).

En CDS fungerer som en form for forsikring mod kreditbegivenheder – typisk misligholdelse – på en given obligation, herunder statsobligationer. Den, der køber CDS’en, betaler en løbende præmie til sælgeren, og hvis den underliggende stat (eller virksomhed) misligholder sin gæld, kompenseres køberen for tabet af sælgeren af CDS’en.

Præmien for at forsikre sig mod tab på amerikanske statsobligationer via credit default swaps (CDS) er steget markant i 2025.​

Det skal dog bemærkes, at CDS’er – der findes med forskellige løbetider: 5-åri, 1-åri og 6-måneder – anvendes både til at afdække risiko (hedging) og til spekulation i kreditrisiko og der er næppe tvivl om at den nuværende turbulente markedssituation er nok så præget af omfattende spekulation.

Prisen på forsikring af femårige amerikanske statsobligationer er i år steget med 70 pct. De kortsigtede omkostninger ved at forsikre eksponering mod amerikansk statsgæld er fortsat stigende – de seneste dage fra 65 basispoint til 70 basispoint svarende til knap 8 pct. ifølge data fra S&P Global Market Intelligence.

 Den 30. april 1975 gik nordvietnamesiske tropper ind i Saigon, da de sidste amerikanere evakuerede byen.

Sydvietnams overgivelse afsluttede den årtier lange krig og signalerede genforeningen af Nord- og Sydvietnam. Landet var blevet delt i 1954.

Saigon blev omdøbt til Ho Chi Minh City til ære for kommunistlederen Ho Chi Minh.

I anledning af 50-året har AP – Associated Press – verdens største nyhedsbureau, ejet af en række amerikanske og internationale medier – samlet materiale om krigen, og herunder om nogle af de mest mindeværdige film om Vietnam-krigen, bl.a.

“The Deer Hunter”

“Apocalypse Now”

“Platoon”

“First Blood”

“Hamburger Hill”

 “Good Morning Vietnam”

“Casualties of War”

“Born on the Fourth of July”

“Full Metal Jacket”

Europa-Kommissionen vil snart – formentlig den 6. maj 2025 – fremlægge en køreplan for, hvordan den har til hensigt at udfase al import af russiske fossile brændstoffer. Det oplyste EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ved et energiarrangement i London torsdag den 24. april 2025.

Europa-Kommissionen har lovet at stoppe med russiske fossile brændstoffer inden 2027 som reaktion på Moskvas invasion af Ukraine i 2022.

Europa brugte mere på russisk brændstof i 2024 end på Ukraine-hjælp

I præsident Trumps tale til den amerikanske kongres dansk tid natten til onsdag den 5. marts 2025 fremgik det om støtten til Ukraine, at USA havde ydet langt mere end EU. Tværtimod havde Den Europæiske Union (EU) – på trods af påstanden om støtten til Ukraine ifølge Trump brugt mere på at købe russisk olie og gas, end det havde brugt på at støtte Ukraine!

Center for Research on Energy and Clean Air (CREA), har beregnet, at europæiske nationer brugte 21.9 milliarder euro på at købe russisk brændstof i 2024 sammenlignet med 18,7 milliarder euro i udenlandsk bistand til Ukraine.

EU’s udgifter til russisk brændstof faldt med seks procent i forhold til året før, men det skyldtes i høj grad faldende priser. Mængdemæssigt var reduktionen kun på 1 procent.

Europa leverer omkring en fjerdedel af Ruslands eksportindtægter fra fossile brændstoffer

CREA fandt også, at det russiske oliesalg til Kina, Indien og Tyrkiet boomede, selvom Ruslands samlede indtægter fra fossile brændstoffer faldt med tre procent fra 2023. Kina med indkøb for 78 milliarder euro, Indien med indkøb på 49 milliarder euro og Tyrkiet med indkøb for 34 milliarder euro tegner sig tilsammen for 74 pct. af Ruslands samlede indtægter fra eksport af olie og gas.

Ruslands “skyggeflåde” på omkring 558 tankskibe flyttede 167 millioner tons olie på trods af sanktioner og prislofter.

“På trods af sanktionerne er de russiske indtægter i det tredje krigsår kun faldet med 8 pct. sammenlignet med året før invasionen af Ukraine,” bemærkede rapporten. Desuden ser effekten af sanktionerne ud til at være aftagende, hovedsagelig på grund af Ruslands evne til at bruge sin skyggeflåde til at omgå prisrestriktioner.

CREA anbefalede “strammere sanktioner” mod Rusland, der kunne “skære Kremls indtægter” med op til 20 procent. Sådanne sanktioner ville imidlertid kræve, at EU bryder sin afhængighed af russisk brændstof.

EU’s import af russisk gas faldet siden 2021

Europæiske indkøb er faldet kraftigt, siden Rusland invaderede Ukraine i 2022, men Europa leverer stadig omkring en fjerdedel af Ruslands eksportindtægter fra fossile brændstoffer.

Importen af russisk gas er ifølge EU-Kommissionen faldet til 18 pct. fra omkring 45 pct. i 2021, men der er stadig mere at gøre, sagde von der Leyen på mødet i London arrangeret af den britiske regering og Det Internationale Energiagentur.

Fossil energi af hensyn til forsyningssikkerheden

Krigen i Ukraine og hensynet til forsyningssikkerheden betyder, at Europa nødvendigvis må satse mere på fossil energi. En stor del af forsyningsgabet er da også blevet lukket af fossil energi – af en stigning i eksporten af flydende naturgas (LNG) baseret på fracking fra USA og en stigning i fossil gas fra Norge.

“Disse energipartnerskaber, herunder import af LNG fra USA, er fortsat af strategisk betydning for EU,” sagde hun.

USA’s præsident Donald Trump har sagt, at han ønsker, at EU skal købe mere amerikansk gas, og EU-embedsmænd ser det som et muligt forhandlingskort i forhandlingerne om told.

Energihandel i private selskabers regi

Kommissionen er i færd med at vurdere forskellige retlige redskaber, der skal medtages i køreplanen. Muligheder, der overvejes, omfatter brug af EU-lovgivning til at forbyde EU-virksomheder at underskrive nye russiske gaskontrakter eller give europæiske virksomheder juridiske grunde til at bryde eksisterende russiske gaskontrakter uden at blive straffet, rapporterede Reuters tidligere på ugen.

Genåbning af kulfyrede kraftværker og indvinding af olie og gas?

Afhængighed af russisk gas skal være fortid, men prisen for uafhængigheden kan blive en kortvarig opblomstring af kul, olie og gas i Europa. Det vurderer Anders Overvad, cheføkonom i Ingeniørforeningen, IDA, i et interview med Ingeniørens GridTech.

”Min egen holdning er ‘ja’, vi skal genåbne fossil energiproduktion, hvis det er det, der skal til for at lukke for hanerne til Rusland. Målet helliger midlet, selvom det mest ønskværdige havde været, at det slet ikke var nødvendigt”, lyder det fra Overvad.