Danmarks Radio, Ritzau og andre medier melder natten til fredag om voldsomme uroligheder i flere serbiske byer. Sammenstød mellem rivaliserende grupper af demonstranter er ifølge serbisk politi torsdag aften igen taget til i Serbien.

Kritik af præsident Aleksandar Vučić

Måneders demonstrationer har denne uge udviklet sig deciderede gadekampe. I landets næststørste by, Novi Sad, trængte demonstranter torsdag ind i og raserede kontorer tilhørende regeringspartiet SNS (Serbian Progressive Party – grundlagt af Tomislav Nikolić og den nuværende præsident, Aleksandar Vučić, i 2008). Vinduer blev smadret, mens der blev kastet med både møbler og maling.

Demonstranterne kom desuden i klammeri med både politi og tilhængere af regeringspartiet, skriver Reuters.

Politiet har torsdag aften spærret flere gader af i byen og taget tåregas i brug for at opløse forsamlingerne.

Krav om nyvalg

Flere medier har tidligere berettet om voldsom uro i Beograd i Serbien. Lørdag den 28. juni 2025 spredte politiet aggressivt og hårdhændet over 100.000 demonstranter, der havde samlet sig i Beograd med højlydte krav om nyvalg.

Demonstrationen markerer den seneste masseaktion i en protestbevægelse, der startede sidste efterår, med aktivister, der opfordrer til en ende på korruption og den serbiske præsident Aleksandar Vučićs 12-årige styre.

Folkemængder i Beograd råbte “Vi vil have valg!” – et centralt krav fra bevægelsen, som Vučić konsekvent har afvist. Hans embedsperiode udløber i 2027, som også er datoen for det næste planlagte parlamentsvalg.

Kampklædte politibetjente brugte tåregas, peberspray og chokgranater til at sprede folkemængder med magt, og snesevis af demonstranter blev anholdt.

Serbiens indenrigsminister Ivica Dačić hævdede, at demonstranter angreb politiet.

Demonstranter kastede angiveligt æg, plastikflasker og andre genstande mod urobetjente, der blokerede mængden fra at komme ind i en bypark, hvor Vučić -tilhængere iscenesatte en modprotest.

Præsident Vučić havde angiveligt i busser transporteret grupper af egne tilhængere fra hele landet til Beograd forud for demonstrationen.

Påstande om udenlandsk påvirkning

Aleksandar Vučić, en højre-populistisk leder med autoritære tendenser og varme bånd til Rusland, har gentagne gange beskyldt udenlandske stater for at opildne til protesterne for at vælte hans regering. Han har dog ikke fremlagt beviser til støtte for disse påstande.

Den nuværende bølge af protester i Serbien begyndte i november, da et tag på en togstation i byen Novi Sad kollapsede og dræbte 15. Katastrofen blev beskyldt for at være et resultat af regeringens korruption.

Mens Vučić har påstået, at vestlige magter forsøger at udløse en “ukrainsk revolution i Serbien”, er de serbiske protester ikke hverken pro-ukrainske eller pro-russiske. I modsætning til massedemonstrationer i Slovakiet, hvor aktivister eksplicit fordømte regeringens Kreml-venlige dagsorden, er den serbiske bevægelse fokuseret på Vučićs korrupte ledelse.

Siden Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 har Serbien forsøgt en diplomatisk balancegang mellem Moskva og Vesten. Det har positioneret sig som neutralt i krigen mellem Rusland og Ukraine og afbalanceret sin status som EU-kandidat med sine langvarige bånd til Rusland.

EU-kandidatland

Serbien søgte om EU-medlemskab i 2009, men der kom først for alvor skub i relationen mellem EU og Serbien, da Serbien og Kosovo i april 2013 underskrev en EU-initieret aftale med henblik på at normalisere forholdet mellem de to lande. Optagelsesforhandlingerne startede herefter formelt i januar 2014.

Serbien med en befolkning på knap 7 millioner og omkring dobbelt så stort som Danmark kendes især for de indbyrdes krige i 1990’erne mellem republikkerne i det tidligere Jugoslavien. Særligt de langvarige kampe mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina havde mange dræbte og flygtninge til følge. Krigshandlingerne blev bragt til ende ved fredsforhandlingerne i Dayton 1995.

Kosovo

Baggrunden for det stadig aktuelle Kosovo-spørgsmål var, at den autonome region Kosovo den 17. februar 2008 ensidigt erklærede sin uafhængighed fra Serbien. Over 100 lande har anerkendt Kosovos uafhængighed, herunder hovedparten af EU-landene. Danmark anerkendte Kosovo den 21. februar 2008.

Den 22. juli 2010 kom den Internationale Domstol med en vejledende udtalelse, der blandt andet konstaterede, at Kosovos uafhængighedserklæring ikke var i modstrid med folkeretten. På den baggrund lykkedes det i september 2010 27 EU-lande og Serbien at blive enige om teksten til en fælles FN-resolution, der efterfølgende blev vedtaget af FN’s Generalforsamling.

Den EU-initierede aftale fra 2013 om normalisering af forholdet mellem de to lande betyder ikke, at Serbien officielt anerkender Kosovos selvstændighed. Det skønnes, at det serbiske befolkningselement i Kosovo udgør 7 pct. af befolkningen på omkring 1,6 millioner i et land på størrelse med lidt over en fjerdedel af Danmark. Det serbiske mindretal støttes åbenlyst af Beograd i deres forskellige aktioner rettet mod Kosovos myndigheder.

Dansk fængsel i Kosovo

Prisen for den samlede fængselsaftale for Danmark er 1,5 milliarder kroner over ti år.

Allerede i 2021 blev der i Danmark indgået en politisk aftale om etablering af et dansk fængsel i Kosovo. Det kommende danske fængsel har imidlertid været ramt af forsinkelser, og fængslet ventes nu først at kunne tages i brug i april 2027 i stedet for september 2026. Prisen for den samlede fængselsaftale for Danmark er 1,5 milliarder kroner over ti år.

Grovvarekoncernen DLG forventer ifølge Effektivt Landbrug den 13. august 2025, at årets høst bliver endnu bedre end hidtil antaget.

Ifølge DLR aftager grovvarekoncernen omkring halvdelen af de afgrøder, som danske landmænd indleverer. Tidligere forventede DLG at få indleveret under to millioner tons afgrøder. Nu lyder forventningen på over to millioner tons afgrøder.

”Det har vitterligt væltet ind med korn de seneste dage”, siger Mogens Frederiksen, som er vicekoncerndirektør for afgrøder i DLG, i pressemeddelelsen. Han siger videre, at DLG hele tiden har forventet at årets høst ville være over middel. Men nu lader det til, at den bliver ”et godt stykke” over middel. ”Overordnet set, så er det indtil nu gået rigtig godt med høsten. Efter to år med et resultat under middel, så ser det ud til, at vi får et rigtigt godt år i år”.

DLG oplyser, at den samlede danske høst endte på 7,1 million tons i 2023 og 7,6 millioner tons i 2024. I et ’normalt’ år høster danske landmænd ifølge DLG over 9 millioner tons. Selv om der har været dage med voldsom regn i løbet af juli, lader det altså ikke til at have påvirket afgrøderne negativt. For en uge siden meddelte DLG, at vejret så ud til at ændre sig til ”godt høstvejr”. Det skete efter en uge med ustadigt vejr, hvor det normalt er mere vanskeligt for landmænd at høste.

Det næste vi formentlig hører fra dansk landbrug, er formentlig beklagelser over, at den gode høst ikke kun resulterer i lavere kornpriser, men også skaber kapacitetsproblemer i lader og kornlofter. Nogle bønder vil ikke holde sig tilbage i krav om offentlig støtte til ”konkurrencedygtige finansieringsforhold” (læs: tilskud) for kornsiloer.

Den 26. maj 2025 blev Grønlands økonomiske råds rapport for 1. halvår 2025 offentliggjort. Rapporten kom i kølvandet på Nationalbankens analyse af 29. april 2025 om Grønlandsk økonomi: Reformer kan gøre grønlandsk økonomi mere selvbærende.

Rapporterne viser, at Nationalbanken og Grønlands Økonomiske Råd er ret enige om, at der i Grønland er behov for en ambitiøs reformdagsorden, hvis den offentlige økonomi og arbejdskraftudfordringen skal fremtidssikres.

Den nationaløkonomiske baggrund er da også ganske dyster.

Den 5. august 2025 offentliggjorde Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre/selvstyre) publikationen ”Økonomisk redegørelse 2025” (Aningaasaqarneq pillugu nassuiaat 2025), der viste, at landskassen sidste år endte med et underskud på 257 millioner kroner – et underskud, der blev dobbelt så stort som ventet.

Selvstyrets årlige budget er på otte milliarder kroner, hvoraf halvdelen kommer fra det danske bloktilskud. Resultatet fra 2024 står i skarp kontrast til resultatet fra 2023, hvor der var et overskud på 421 millioner kroner.

Aftagende økonomisk vækst

Budgetunderskuddet er et synligt bevis på, at Grønlands økonomi er bremset op efter nogle år med gunstige tider for fiskeriet og en betydelig udbygning af infrastrukturen med lufthavne m.v.

Væksten i bruttonationalproduktet har siden 2023 været omkring 1 pct. om året, men der er fortsat tegn på kapacitetspres i økonomien.

Høj bruttonationalindkomst pr. indbygger

Grønlands bruttonationalprodukt udgør 22,9 mia. kr. eller 405.200 kr. pr. indbygger. Til sammenligning er BNP i Danmark på 2961 mia. kr. svarende til 493.500 kr. pr. indbygger. Bloktilskuddet fra Danmark på godt 4,5 mia. kr. samt andre indtægter fra udlandet betyder dog, at BNI eller bruttonationalindkomsten pr. indbygger i Grønland er fuldt på højde med indkomstniveauet i Danmark.

Mangel på arbejdskraft – asiatisk indvandring

I Grønland er der opbygget en betydelig mangel på arbejdskraft i økonomien og en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft. Det har medført en betydelig tilflytning fra udlandet, især af asiatisk arbejdskraft.

Det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til store velfærdsområder som sundhed, uddannelse og socialområdet. Samtidig sætter en aldrende befolkning selvstyrets økonomi under pres. Samtidig bliver væksten midlertidigt dæmpet af, at flere store anlægsinvesteringer i infrastrukturen afsluttes. I 2025 er den nye lufthavn i hovedstaden Nuuk åbnet, og næste år afsluttes lufthavnsbyggerierne i Qaqortoq i syd og Ilulissat i vest.

Faldende folketal

Folketallet forventes at falde over de næste årtier, og der bliver flere ældre og færre unge i landet. Det får alvorlige budgetkonsekvenser for den grønlandske landskasse.

Opbremsning i fiskeriet

Der er opbremsning i fiskeriet efter rekordår for eksporten af fisk og skaldyr. Den vigtige rejebestand bliver mindre og det begrænser fangstmængderne.

Eksportværdien af fisk og skaldyr faldt med 10 pct. i 2024 i forhold til året før, både som følge af faldende fangstmængder, og fordi priserne på hellefisk og rejer stagnerede eller faldt. EU-lande og Kina er de vigtigste afsætningsmarkeder for en stor del af eksporten, og den økonomiske situation på disse markeder har stor betydning for priser og afsætningsvilkår.

Turisme begrænses af kapaciteten

Turismen var i 2022 tilbage på niveauet før pandemien, og fremgangen i antallet af udenlandske overnatninger, flypassagerer og krydstogtsskibe fortsatte med at stige i 2023 og 2024. I højsæsonen er der meget tæt på fuld udnyttelse af fly-, hotel- og turkapaciteten. Erhvervet fylder dog stadig forholdsvis lidt i økonomien, og det vil kræve store investeringer over en længere årrække at øge kapaciteten.

Reformer og udvidet erhvervsgrundlag

Koalitionsaftalen mellem Demokraatit, IA, Siumut og Atassut fastholder robuste overordnede rammer for den økonomiske politik, og lægger op til en ambitiøs reformdagsorden for at udvide erhvervsgrundlaget.

Et gennemgående økonomisk emne i koalitionsaftalen er behovet for investeringer til at fremme økonomien og udvikle landet. Der er ikke tvivl om, at investeringsbehovet er stort, også ud over de store enkeltstående anlægsprojekter som de nye lufthavne og de kommende udbygninger af vandkraftværker. Der er et stort efterslæb på vedligeholdelse af offentlige bygninger og installationer. Ambitionen om et større turismeerhverv vil også kræve investeringer, og udviklingen af en råstofindustri er utænkelig uden betydelige udenlandske investeringer.

Behov for udenlandske investeringer

En bredere erhvervsstruktur forudsætter derfor store udenlandske investeringer, da det samlede investeringsbehov ikke kan dækkes gennem grønlandsk opsparing og kapital.

Mulighederne for at tiltrække udenlandske investeringer hænger tæt sammen med at sikre gode og stabile vilkår for udenlandske investorer i Grønland. Det er især vigtigt, at der er transparens og sikkerhed omkring ejerforhold og beskatningen af afkastet til den udenlandske kapitalejer.

Forhøjet bloktilskud fra Danmark?

Reformer og investeringer kommer ikke af sig selv, og under alle omstændigheder vil det tage tid før det giver resultater i form af en bedre økonomi på Grønland. Spørgsmålet om behovet for en midlertidig forhøjelse af det nuværende bloktilskud på godt 4 mia. kr. fra Danmark kan derfor hurtigt blive aktuelt.

Energiselskabet Ørsteds pressemeddelelse den 11. august 2025 om morgenen om at koncernen har brug for 60 milliarder kroner fra sine aktionærer for at sikre ”et robust fundament” for fremtiden blev dårligt modtaget af finansmarkederne. Investorernes skepsis overfor selskabets strategiplaner betød, at koncernens aktiekurs faldt med hele 29 procent – svarende til et tab i markedsværdi på over 35 milliarder kroner.

Roden til de nye problemer skal – ifølge Ørsted selv – findes i USA, hvor Ørsted er i færd med at opføre en stor havvindmøllepark uden for New York kaldet Sunrise Wind.

Den hidtidige plan har været at finansiere opførelsen af projektet ved at frasælge en del af det.

Problemet er, at interessen for havvind er kølnet på det amerikanske marked, og realiteten er, at der simpelthen ikke er en køber i markedet, som vil betale prisen.

Akut kapitalbehov

Derfor står Ørsted nu med alle udgifterne til projektet selv, og det har skabt et akut behov for et stort milliardbeløb. Pengene skal i første omgang findes hos de eksisterende aktionærer, som risikerer at miste ejerandele, hvis de ikke griber til lommerne.

Den danske stat – som ejer 50,1 pct. af Ørsted – har allerede meldt sig klar med 30 milliarder kroner, hvilket betyder, at staten beholder sin ejerandel. 

Den næststørste aktionær er Equinor Ventures (fra Norge), som ejer ca. 10 pct. af aktierne mens det danske energiselskab Andel ejer ca. 5 pct. Resten af aktierne er spredt på private investorer, pensionskasser og andre institutionelle investorer.

Politisk kritik

Planerne om at statskassen skal skyde 30 milliarder kr. i Ørsted har udløst politiske modreaktioner på et tidspunkt, hvor danske skatteydere allerede poster milliarder i forsvaret, og den finanspolitiske medvind fra medicinalgiganten Novo Nordisk A/S er ved at forsvinde.

Regeringens beslutning om at bakke op om den fulde kapitalforhøjelse overraskede fordi især regeringspartiet Venstre ikke har lagt skjul på at de ønskede at reducere statens rolle i Ørsted.

Flere af de såkaldt blå oppositionspartier har kritiseret tiltaget, og nogle har opfordret til et frasalg af statens besiddelse. Problemet er imidlertid, at uden statskassens involvering ville selskabet næppe kunne rejse den nødvendige kapital og derfor i realiteten ville stå over for en konkurs.

Sagen kan derfor meget vel udvikle sig til et problem for regeringen. Tanken om at bruge skatteborgernes penge på en skrantende vindudvikler, der har sine aktiviteter udenfor Danmark, er ikke nærliggende for mange danskere, og timingen – kort tid før regeringen skal præsentere sit udspil til Finanslov for 2026 – er ikke ideelt.

Det er dog samtidig en kendsgerning, at med dansk økonomi i god form vil selv en stor engangsbetaling på 30 milliarder kroner næppe skabe ravage for de offentlige finanser.

Tidligere problemer

Ørsted og tidligere DONG Energy har længe været en kilde til politiske gnidninger. I 2014 fik striden om Goldman Sachs’ erhvervelse af en andel af DONG Socialistisk Folkeparti til at forlade en socialdemokratisk ledet koalitionsregering. Måske kunne Venstre blive fristet til at gøre det samme for at undgå at tage medansvar for offentlige danske investeringer i udenlandske vindmøller, der næppe kan betegnes som ”kritisk dansk infrastruktur”.

Sikkerhedsargumentet er bullshit!

I en kort udtalelse har finansminister Nicolai Wammen sagt, at en kapitalforhøjelse er “nødvendig”. Ørsted vil fokusere på “værdiskabelse i sine investeringer” fremadrettet, og statsligt ejerskab i Ørsted er vigtigt ud fra et nationalt sikkerhedsperspektiv, siger Wammen til TV2.

80 pct. af markedsværdien tabt

Ørsteds kapitaludvidelse er en del af en bredere indsats, efter at selskabet har måttet foretage nedskrivninger på milliarder i forbindelse til fejlslagne amerikanske havvindprojekter og stigende omkostninger på tværs af sin globale portefølje.

Ørsted har mistet mere end 80 pct. af sin markedsværdi siden sit højdepunkt i 2021.

TV-stationen Kosmopols udsendelse “Din nabos livret” fra marts 2025 med Security officer i Københavns Lufthavn, Kashif Aslam, blev genudsendt søndag den 10. august 2025.

Kashif Aslam, der bor i Brøndbyøster og har pakistanske rødder, blev skilt og det gik op for ham, at han var nødt til at lære at lave mad. Det fangede i den grad hans interesse, og han trawlede gennem kogebøger, kiggede på YouTube-videoer og lærte sig selv at lave mad, både dansk og pakistansk – men også mad fra resten af verden.

Han blev overraskende glad for at lave mad, så glad, at han begyndte at lægge videoer af sin madlavning ud på Instagram og Snapchat. På hans Instagramkonto kan desuden findes opslag om fodboldklubben FCK, om Islam og støttedemonstration for Palæstinenserne.

I Kosmopol-udsendelsen oplyser han, at han er en stærk tilhænger af FCK, men han optræder dog ikke i en FCK-fodboldtrøje. Kashif Aslam er iført en fodboldtrøje med ordet “Palestino” og et Palæstinaformet skjold i farverne rød, hvid, sort og grøn — farver, der også findes i det palæstinensiske flag.

Trøjen tilhører Club Deportivo Palestino, en chilensk fodboldklub stiftet i 1920’erne af palæstinensiske immigranter i Chile. Klubbens navn og logo er bevidst inspireret af Palæstina og signalerer solidaritet med det palæstinensiske folk.

Det forekommer sandsynligt, at Kashif Aslams trøjevalg skal opfattes som et bevidst signal om politisk og kulturel støtte til det palæstinensiske folk i konflikten med Israel.

Spørgsmålet er om Kosmopol har været uvidende om den politiske signalgivning i et ellers tilforladeligt madprogram?

På samme måde kan man spørge, om Silvan på Nørrebro er bekendt med, at kvindelige ekspedienter med Palæstinaformede halskædevedhæng på samme benytter salg af tilforladeligt isenkram til at signalere solidaritet med den ene side i Palæstinakonflikten?

De Konservative i København finder det ”meget problematisk”, at den nordirske rap/hiphop-gruppe Kneecap den 3. og 4. september 2025 er booket til spillestedet Store VEGA. Koncerterne er for længe siden udsolgt.

Den konservative børne- og ungdomsborgmester i København, Jakob Næsager, mener, at spillestedet svigter sit ansvar som en af byens mest prominente kulturinstitutioner.

Et af Kneecaps medlemmer, Mo Chara, er nemlig sigtet for billigelse af terror, efter han skulle have viftet med et Hizbollah-flag under en koncert i november. Derudover har gruppen før sagt ting som ”dræb din politiker” og ”fuck Israel” fra scenen.

”Jeg er dybt, dybt rystet. Det er meget problematisk, at vi har nogen, der forherliger en terrororganisation som Hizbollah, som er optaget på både EUs og Storbritanniens terrorliste. Og så bliver de forherliget i København … Det går ikke, siger Jakob Næsager ifølge Berlingske Tidende.

Hvis borgmesteren bestemte, ville han ”gøre alt”, hvad han kunne, for at få aflyst koncerterne.

Baggrund

Kneecap er en raptrio fra Belfast – Mo Chara (Liam Óg Ó hAnnaidh), Móglaí Bap (Naoise Ó Cairealláin) og DJ Próvaí (J.J. Ó Dochartaigh) – som rapper på både irsk og engelsk og kombinerer hip-hop med politisk aktivisme.

Kneecap har skabt kontrovers med deres provokerende tekster og merchandise. Gruppen blev dannet i 2017 af de tre venner Mo Chara, Móglaí Bap og DJ Próvaí. Deres vej til berømmelse inspirerede en semi-fiktionaliseret film med den Oscar-nominerede skuespiller Michael Fassbender i hovedrollen.

Filmen vandt en British Academy of Film Award (Bafta) i februar 2025.

Navnet “Kneecap” refererer til den under borgerkrigen i Nordirland udbredte straffemetode ”kneecapping”, samtidig med at det spiller på irsk (“ní cheapaim” – “jeg tror ikke”)

Politisk og kulturel aktivisme

Kneecaps musik og identitet er præget af politisk aktivisme for irsk sprog og kultur i hip-hop, hvor de adresserer emner som kolonialisme og kulturel marginalisering og forsøger at gøre irsk sprog relevant for unge.

Bandets stærke politiske budskaber har fremkaldt voldsomme reaktioner på de festivaler, der i de sidste år har kappedes om at booke bandet.

Ved Coachella 2025 viste bandet bannere med budskaber som “Israel is committing genocide against the Palestinian people” og “Fuck Israel / Free Palestine”.

Sharon Osbourne, gift med nu afdøde heavy metal legende Ozzy Osbourne og dommer i den engelske version af X Factor og America’s Got Talent, krævede, at deres amerikanske visum skulle trækkes tilbage, og de modtog dødstrusler.

Klip dukkede op fra tidligere koncerter, hvor medlemmer sagde ting som “Kill your local MP” og “the only good Tory is a dead Tory,” samt viste støtte til Hamas og Hezbollah

Bliver britisk terrorlovgivning overtrådt?

I februar 2025 blev Liam Óg Ó hAnnaidh (Mo Chara) sigtet for at have overtrådt britisk lov (“Terrorism Act 2000”) for på scenen at have fremvist en Hezbollah-flag og fremsat støtte til Hamas og Hezbollah grupperne, der begge er på terrorlisten i UK og EU. Han blev løsladt efter en høring i juni, og næste retsmøde er fastsat til 20. august 2025. Hvis Mo Chara findes skyldig, kan han idømmes op til seks måneders fængsel eller bøde.

Glastonbury

Forud for den store og ikoniske Glastonbury festival den 25. – 29. Juni 2025 erklærede den britiske premierminister, Keir Starmer, at det i lyset af sigtelsen var upassende for Kneecap at optræde ved festivalen.

Kneecap optrådte alligevel på Glastonbury, hvor Ó hAnnaidh/Mo Chara råbte: “Glastonbury, jeg er en fri mand!”, da Kneecap indtog scenen på Glastonburys West Holts Field, med omkring 30.000 mennesker. Snesevis af palæstinensiske flag blafrede blandt publikum, og mellem numrene ledte bandmedlemmerne publikum i råb om “Free Palestine” og “Free Mo Chara”.

Bandet havde også en sang fyldt med eder og forbandelser rettet mod den britiske premierminister Keir Starmer, der havde talt mod Kneecaps optræden på Glastonbury. Bandets optræden blev ikke vist i BBC’s reportager fra festivalen.

Ungarn

Kneecap blev afsakåret fra at optræde ved Sziget-festivalen onsdag den 6. august 2025 – mandag den 11. august 2025 i Budapest på grund af indrejseforbud i Ungarn.

Sverige

Da nordirske Kneecap torsdag den 7. august 2025 spillede på Way Out West-festivalen i Göteborg, blev den svenske regering kritiseret i skarpe vendinger: ”Den svenske regering er medskyldig”, sagde et af bandmedlemmerne fra scenen med henvisning til Sveriges politik over for Israel.

Medier har berettet, at svenske kommunalpolitikeres inden koncerten havde protesteret mod deres optræden ved Way Out West.

Tyskland og Skotland

I Tyskland og Skotland er flere koncerter blevet aflyst som konsekvens af politisk pres.

Grænser for acceptable politiske/kulturelle ytringer?

Kritikere beskylder således bandet for at fremme ekstremisme og opfordre til vold, og bandet er opfordret til – herunder af Irlands statsminister Micheál Martin – klart at tage afstand fra Hamas og Hezbollah. For kritikere overskrider de grænserne for acceptabel politisk ytring – især når de opfattes som opfordring til vold eller støtte til terrorgrupper.

Til gengæld har Kneecaps supportere advokeret for kunstnerisk frihed. For deres tilhængere giver Kneecap stemme til undertrykte og revitaliserer irsk sprog og identitet gennem hip-hop.

Bjarne Corydon vil gøre DR til et bolværk mod de mange tendenser i tiden, der kaster vrag på fakta og gode argumenter. Med egne ord har Corydon lagt vægt på ting, han ”synes var objektive”, lagt sin sjæl i ”at tjene det gode argument” og ”kritiseret når noget ikke var sagligt”, som det lød i P1 Morgen efter hans start i DR.

Tages det for pålydende, kan vi glæde os over, at det nu vil være slut med DR-dokumentarer som ”Grønlands hvide guld”, der var baseret på woke ideologi, tilsidesættelse af økonomisk videnskab og modvilje mod at lytte til centrale eksperters indvendinger.

Men hvordan ser en faktabaseret dækning af Gaza-krigen eller udviklingen i de offentlige udgifter ud? Det vil der åbenlyst være flere meninger om, alt efter ens verdensbillede og ideologiske ståsted.

Med øje for Corydons hidtidige ageren kan man frygte, at fakta i DR fremover vil være identiske med Corydons egen holdning til fakta – og at alle andre holdninger marginaliseres. Man kar derfor frygte, at DR´s præsentation og reportager fremover i endnu højere grad bliver en midte – et samlende synspunkt, der hæver sig over andre, der underforstået er baseret på usandheder og uansvarlighed.

Lige så positivt det er med et skærpet fokus på fakta og evidens, lige så lidt har vi brug for et DR, der definerer den ultimative sandhed. DR’s public-service forpligtelse tilsiger, at DR skal formidle nyheder og historier på en måde, som danskerne kan spejle sig i, uanset om de politisk hælder til midten, til venstre eller til højre og uanset om de færdes i hovedstadens finere ”saloner” eller i Nordjylland.

I DR bør det være en dyd at gøre opmærksom på, at der som oftest er flere sider af en sag og flere holdninger til et givet emne – for eksempel når det gælder klima og grøn omstilling eller velfærdsydelser af højeste kvalitet til alle trængende uanset om de er syge, ældre eller indvandrere.

Her er der bestemt rum for forbedring i DR’s nyhedsbillede, hvor der, ”altid er nogen, det er synd for”, og ”nye områder, som det offentlige enten bør regulere yderligere eller afsætte skattekroner til”.

Corydon og Hindkjær

Det man kan frygte med Corydon som generaldirektør er, at den opfattelse, som Isabella Alonso de Vera Hindkjær, chef for DR P3, står for, bliver normdannende i DR.

 I marts 2023 blev Hindkjær redaktionschef for DR P3, hvor hun nu leder arbejdet med radio og podcasts.

Hindkjær er kendt for at udfordre traditionelle forestillinger om journalistik. Hun har udtalt, at hun ønsker at “skubbe til grænserne med sin journalistik” og har arbejdet for at bringe mere diversitet ind i medierne. Denne tilgang har ført til debat om journalistikkens rolle og objektivitet, især i forhold til public service-medier som DR.

Hendes arbejde og udtalelser har mødt kritik. Nogle har anklaget hende for at bringe en aktivistisk tilgang til journalistikken, især i forbindelse med hendes rolle på P3.

Isabella Hindkjær har i et interview med DR’s Akkurat udtalt: “Vi kan ikke gemme os bag den opfattelse af objektivitet (der refererer alle synspunkter – for og imod). Vi er nødt til at melde os ind, og vi er nødt til at sige, at der er nogle store sandheder, hvor vi som institutioner bærer et ansvar for at ændre verden.”

Som chefredaktør for Femina har hun udtalt: “Vi er et medie for og med kvinder, og der er nogle sandheder, hvor vi må stille os på den rigtige side af historien.”

Nogle ser Hindkjærs udtalelser og hendes tilgang til journalistik som et nødvendigt opgør med traditionel objektivitet for at fremme vigtige samfundsforandringer. Andre advarer mod, at en sådan aktivistisk tilgang kan underminere journalistikkens troværdighed og kompromittere public service-mediernes forpligtelse til neutralitet.

Russiske olieselskaber omdirigerer leverancer af Ural-råolie fra Indien til Kina, efter at USA’s præsident Donald Trump indførte forhøjede toldsatser på Indien på grund af energisamarbejdet med Moskva. Nyhedsbureauet Bloomberg skrev, at tønder Ural-olie nu tilbydes med rabat til både statsejede og private kinesiske raffinaderier.

Tiltaget følger Trumps dekret fra den 6. august, der indfører en ekstratold på 25 pct. på indisk import. Det Hvide Hus sagde, at toldforhøjelse indføres pga. Indiens fortsatte køb af russisk olie og våben på trods af den igangværende krig i Ukraine.

En tidligere told på 25 pct., der trådte i kraft fra 1. august, havde allerede øget presset på indiske købere.

Indiens støtte til Rusland

Indien er blevet en af de største købere af russisk råolie. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 steg den indiske import af russisk olie mere end 20 gange og nåede op på over 2 millioner tønder om dagen.

I begyndelsen af 2022 udgjorde russisk olie kun 0,2 pct. af Indiens energimix.

Olieimporten fra Rusland vendte efter Trumps seneste toldtrussel. Ifølge Reuters begyndte indiske statsejede raffinaderier at stoppe russiske oliekøb. Bloomberg har rapporteret, at den indiske regering har instrueret olieselskaber om at udarbejde alternative forsyningsplaner.

Kinas støtte til Rusland

På trods af Kinas påstande om neutralitet i krigen leverer Beijing teknologi til Ruslands forsvarsindustri (blandt andet droner), mens man fortsætter med at købe olie. Præsident Trump har truet med, at også Kina kan blive pålagt en straftold som følge af den fortsatte støtte til Ruslands krigsførelse i Ukraine.

Kina er den største køber af russisk olie, tømmer og kul og bliver snart også den største aftager af russisk naturgas. Handlen mellem de to lande beløb sig sidste år til mere end 240 milliarder dollars (1.500 milliarder danske kroner), en stigning på to tredjedele siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.

Indtægterne fra olie og gas afgørende for Rusland

De nye amerikanske toldsatser er en del af en bredere indsats for at presse Ruslands olieindtægter, som tegner sig for omkring en tredjedel af dets føderale budget og er afgørende for at finansiere dets krig.

“Gerrymandering” er et fænomen med dybe historiske og juridiske rødder i amerikansk politik, og Texas er i øjeblikket et af de mest markante eksempler på, hvordan det bruges til at opnå politiske fordele.

Begrebet stammer fra USA i 1812, hvor guvernøren i Massachusetts, Elbridge Gerry, godkendte en ny opdeling af valgdistrikter, der favoriserede hans parti (Demokratisk-Republikansk Parti). Ét af distrikterne havde en meget særpræget form, som i pressen blev sammenlignet med en salamander — deraf navnet “Gerry-mander”.

Siden da er gerrymandering blevet anvendt af både republikanere og demokrater for at konsolidere magten i bestemte områder og/eller splitte eller pakke vælgergrupper for at minimere modstanderes indflydelse (kendt som cracking og packing).

Frygten for Midtvejsvalget i 2026

Trump-administrationen er bekymret for, at republikanerne mister flertallet i Repræsentanternes Hus under midtvejsvalget i 2026. Et demokratisk hus vil gøre livet meget sværere for Trump i hans sidste to år i embedet. Af den grund pressede Trump Republikanerne i Texas til at lave en partipolitisk valgdistriktsopdeling – en gerrymander, der kunne føre til yderligere fire eller fem republikanere i Repræsentanternes Hus.

Justitsministeriet har samtidig meddelt Texas, at staten var nødt til at revidere valgdistrikterne, fordi dens tidligere planer var i strid med forfatningen.

Demokraterne har blokeret for quorum i Texas

Det fik Texas’ guvernør Greg Abbott til at indkalde til en særlig session i delstatens lovgivende forsamling. Men demokratiske lovgivere i Texas er midlertidigt flygtet fra staten og dermed er den lovgivende forsamling ikke i øjeblikket ikke beslutningsdygtig (uden quorum) og derfor kan den nye fordeling af valgdistrikter ikke godkendes.

Den krig om valgdistrikterne, der er brudt ud i Texas, ser ud til at sprede sig over hele landet, hvor Californien, New York og andre steder overvejer en gerrymander, der kan opveje det republikanske initiativ i Texas.

Den forfatningsmæssige ramme

USA’s forfatning kræver, at valgkredse tegnes om hvert 10. år efter hver folketælling og US Census Bureau frigiver opdaterede befolkningstal. (senest i 2020). Men forfatningen siger ikke, hvordan de skal tegnes — det er op til delstaterne. Den amerikanske Højesteret har krævet, at valgdistrikter revideres for nogenlunde at udligne befolkningstallet inden for distrikterne. Desuden skal andre begrænsninger overholdes, herunder føderale love som Voting Rights Act, der forbyder at racehensyn dominerer i fastlæggelsen af distriktsgrænser.

I Texas har republikanerne kontrolleret både guvernørposten og delstatens lovgivende forsamling i mange år, hvilket giver dem magt til at kontrollere optegningen af valgdistrikter. I stater kontrolleret af Demokraterne er der tilsvarende eksempler på at opdelingen af valgdistrikter klart favoriserer Demokraterne.

Cracking og Packing

Eksempler på taktik, der anvendes: “Cracking”: Demokratiske vælgere, især i byområder, deles op i mange distrikter, hvor de bliver mindretal.

“Packing”: Demokratiske vælgere koncentreres i få distrikter, så deres stemmer “spildes”.

Hensynet til Voting Rights Act og race

Texas har flere gange været genstand for retssager for at manipulere distrikterne i strid med Voting Rights Act — ofte i forhold til latino- og afroamerikanske vælgere.

Det, der sker nu i Texas, er anderledes. Texas, med en republikansk domineret lovgivende forsamling og guvernør, gerrymanderede allerede sine 38 kongresdistrikter i begyndelsen af årtiet. Opdelingen af valgdistrikter i 2021 er imidlertid fortsat genstand for retstvister med påstande om, at dele af linjetrækningen overtræder Voting Rights Act og er forfatningsstridig.

Delstaternes kompetence

Texas forsvarer sig selv ved at sige, at det trak linjer for at favorisere republikanerne og ikke for at diskriminere sorte eller latino-vælgere. Det kan virke som et mærkeligt forsvar, men det er baseret på en højesteretsafgørelse fra 2019, der fastslog, at føderale domstole ikke ville tage stilling til påstande om partimæssige hensyn i gerrymandering er forfatningsstridig. Men domstolene fortsætter med at overvåge om gerrymandering krænker forfatningens og Voting Rights Acts racebestemmelser.

Demokraternes modsvar

Texas’ handlinger har provokeret guvernørerne i Californien, New York og andre steder til at overveje gengældelsesforanstaltninger til fordel for Demokraterne. I flere af disse stater vil det imidlertid være mere kompliceret at vedtage sådanne gerrymanders, end det er i Texas.

Fordi vælgerne i Californien godkendte en uafhængig omdistriktskommission, der trækker distriktsgrænserne, kan guvernør Gavin Newsom blive nødt til at udskrive et særligt valg for at få vælgerne i Californien til at godkende en demokratisk gerrymander for at komme uden om kommissionen.

Republikanerne vurderer, at de i flere  flere stater kan presse partipolitiske pladser fra demokraterne, så selvom demokraterne gør gengæld kan det være umagen værd for republikanerne at presse på med omlægning af distrikter,

Kongressen kan næppe forhindre

Den amerikanske forfatning giver Kongressen magt i artikel I til at “lave” eller “ændre” statslige regler for afholdelse af kongresvalg, herunder omdistriktering. Kongressen kunne forbyde omfordeling af distrikter i midten af årtiet, kræve brug af kommissioner eller sætte en standard, der udelukker de mest ekstreme partifavoriserende gerrymandere.

I den nuværende polariserede atmosfære i Kongressen, og med Trump (som i givet fald skulle underskrive en sådan lovgivning), er en tværpolitisk aftale for at undgå en krig om valgdistrikter højest usandsynlig.

Departementschefen i det britiske forsvarsministerium fratræder sin stilling i kølvandet på et afghansk databrud. Departementschef David Williams forlader sin stilling, og rekrutteringen til hans efterfølger er startet, har forsvarsministeriet bekræftet.

Tiltaget følger et af de værste britiske databrud i årtier, der blev afsløret for offentligheden tidligere på måneden, og betragtes som en skandale for de britiske forsvars- og efterretningstjenester.

Data-lækagen betød at identiteten af britiske spioner, soldater og afghanske allierede blev offentliggjort og deres liv bragt i fare.

Data-lækagen skete, da en embedsmand, der arbejdede i de britiske specialstyrkers hovedkvarter, ved et uheld e-mailede et regneark med personlige oplysninger om næsten 19.000 mennesker, der søgte tilflugt fra Taliban.

Sammen med detaljer om afghanske statsborgere, der havde samarbejdet med briterne, blev detaljerne om mere end 100 britiske embedsmænd, herunder specialstyrker og MI6-personel, kompromitteret i februar 2022.

Data-lækagen har været mørklagt, indtil den blev ophævet tidligere på sommeren.

En talsmand for forsvarsministeriet sagde ifølge BBC fredag den 1.8.2025: “Departementschef David Williams vil træde tilbage til efteråret, og rekrutteringsprocessen for hans efterfølger er i gang. Siden 2021 har David ledet ministeriet i en periode med betydelig aktivitet, og vi takker ham for hans bidrag”.

Inspiration til Danmark?

Hvornår er det sket, at en chef i den danske centraladministration har trukket sig fra sin stilling i de (talrige!) tilfælde, hvor der inden for det offentlige er begået graverende fejl?