Trods krigen og borgerlig uro og dermed de største udfordringer for landets gejstlige herskere, siden de tog magten i den islamiske revolution i 1979, valgte præstestyret onsdag den 4. november at gennemføre den traditionelle markering af besættelsen af den amerikanske ambassade i Teheran i 1979.
Tusinder marcherede onsdag gennem Teheran for at mindes årsdagen for overtagelsen af den amerikanske ambassade i 1979 og fejre resultatet af det amerikanske midtvejsvalg.
AP beretter, at demonstranterne brændte amerikanske og israelske flag og råbte “Død over Amerika” og “Død over Israel.” De viste billeder af Trump og Netanyahu sammen med karikaturer af de to ledere.
I et brev delt på sin sociale mediekonto skrev Irans øverste leder, ayatollah Mojtaba Khamenei, som ikke er blevet set offentligt siden krigen begyndte i slutningen af februar: “Hvis der stadig er dem, der forestiller sig, at de ved at give indrømmelser til Amerika kan afholde det fra fjendtlighed over for den iranske nation, tager de alvorligt fejl.”
Gidselkrisen
I 1979 begyndte gidselkrisen i Iran den 4. november, da militante studerende og revolutionsgardister klatrede over hegnet ved ambassaden – ophidsede over, at daværende præsident Jimmy Carter havde tilladt den dødeligt syge Shah Mohammad Reza Pahlavi at modtage kræftbehandling i USA.
Studenterne tog ambassadeansatte til fange; 52 af gidslerne blev holdt i 444 dage og blev løsladt den 20. januar 1981.
Hovedparten af de amerikanske ambassadeansatte blev taget som gidsler, men seks amerikanske diplomater søgte tilflugt hos den canadiske ambassadør i Teheran, før de flygtede fra landet med hjælp fra CIA, en historie dramatiseret i filmen “Argo” fra 2012.
Den 444 dage lange krise forvandlede Amerika, og grundlagde en dybfølt aversion mod Iran efterhånden som billeder af amerikanske gidsler med bind for øjnene kunne følges på amerikanske TV.
Iran frigav først gidslerne den dag, Carter forlod Det Hvide Hus på Ronald Reagans indsættelsesdag i 1981.
Konflikten mellem Iran og USA
Det uforsonlige fjendskab mellem Iran og USA har siden bølget op og ned. I 2015 blev en såkaldte Atom-aftale (Joint Comprehensive Plan of Action – JCPOA) indgået i Wien mellem på den ene side USA og de fire andre permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd plus Tyskland og Iran på den anden side. Aftalen indebar begrænsninger i det iranske atomprogram til gengæld for ophævelse af internationale sanktioner.
Daværende præsident Donald Trump kritiserede Barack Obama og trak ensidigt USA ud af aftalen i 2018. Trods intense forhandlinger er det som bekendt endnu ikke lykkedes at genoplive aftalen.
