FN’s 31. klimakonference, COP31, afholdes i Antalya (Antalya Expo Center) i Tyrkiet fra 9.–20. november 2026.
Det er det årlige topmøde under FN’s klimakonvention (UNFCCC), hvor COP står for Conference of Parties, hvor deltagerne er de lande, der har underskrevet klimakonventionen fra 1992.
Konferencen finder sted i en særlig situation, hvor Paris-aftalens1,5-gradersmål er udfordret.
UNEP Copenhagen Climate Centre lancerede fornyelig en såkaldt Emissions Gap-rapport, der indikerer, at der er behov for at reducere de globale udledninger med 45 pct. frem mod 2035 for at begrænse overskridelsen af Parisaftalens 1,5-gradersmål.
Der er desuden fortsat stor uenighed om, hvem der skal betale for omstillingen.
COP31 ledes af et delt formandskab, hvor værtsland og COP-formand er Tyrkiet mens Australiens klimaminister Chris Bowen er forhandlingsleder.
De vigtigste temaer
Der er især spørgsmålene om fossile brændstoffer og udfasning af kul, olie og gas. Klimafinansiering og den grundlæggende konflikt mellem rige industrilande og udviklingslande om hvem, der skal betale for udviklingslandenes tab og skader (Loss and Damage) og grønne omstilling og klimatilpasning.
Elektrificering er et af konferencens hovedtemaer. Det handler ikke alene om klima, men også om energisikkerhed og industriel konkurrenceevne.
Klimatilpasning og håndteringen af allerede uundgåelige konsekvenser af klimaforandringerne, f.eks. oversvømmelser, tørke, skovbrande og ekstrem varme?
Hvad betyder COP31 for Danmark?
Danmark deltager med en delegation, hvor dronning Mary og klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa vil være til stede 8.–10. november.
Dronningen skal blandt andet besøge danske virksomheder i den danske pavillon, hvor elektrificering, grønne løsninger, energisikkerhed og konkurrenceevne er centrale emner.
Dansk Industri og State of Green står sammen med ministerierne bag den danske pavillon, hvor der vil være fokus på vindenergi, elektrificering, energieffektivisering, Power-to-X og grønne teknologier.
Landbrug og fødevarer vil blandt andet sætte fokus på klimavenlig og klimarobust landbrugs- og fødevareproduktion.
De vanskelige spørgsmål
Blandt de politisk vanskelige spørgsmål er hvor meget internationalt klimasamarbejde, der reelt kan gennemføres uden amerikansk lederskab og finansiering?
Hvordan skal de store vækstøkonomier Kina og Indien forpligtes til at reducere deres udledninger, samtidig med at de fastholder deres økonomiske udvikling?
Olie- og gasproducerende lande: Kan der opnås en konkret aftale om fossil udfasning, eller vil landene fortsat nøjes med mere generelle formuleringer?
Hvor meget skal EU, USA og andre industrialiserede lande betale, og hvor meget skal komme fra private investeringer og de store vækstøkonomier?
