“Speak softly and carry a big stick” er Theodore Roosevelts berømte formulering fra begyndelsen af 1900-tallet og er faktisk en vigtig forløber for det, man senere forbandt med Reagans “peace through strength”.
Doktrinen om „styrke og moralsk klarhed“ prægede den udenrigs- og sikkerhedspolitiske tænkning i Ronald Reagan-æraen i 1980’erne og havde effekt i Moskva.
De hidtidige amerikanske fredsforsøg i Ruslands krig mod Ukraine har haft den modsatte effekt og kostet Amerika sit ry som en pålidelig, seriøs verdensmagt.
Såvel Ruslands præsident Vladimir Putin som den ukrainske præsident Zelenskyj har haft allehånde forbehold. Under alle omstændigheder fortsætter krigen nu på femte år med ufattelige materielle og menneskelige omkostninger. Meget tyder på, at Trump i øjeblikket er i færd med at genoplive Roosevelt/Reagan-doktrinen om ”peace through strength”.
Amerikansk pres på Rusland
USA’s præsident Donald Trump underskrev den 18. september 2026 et omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland og Iran.
Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act af 2026 udvider sanktionerne og andre restriktioner rettet mod Rusland, samtidig med at Iran Sanctions Act forlænges med yderligere fem år.
Blandt lovens bestemmelser bemyndiges præsidenten til at pålægge afgifter på op til 100 pct. på varer importeret fra lande, der foretager nye køb af råolie eller naturgas af russisk oprindelse. Varer direkte fra Rusland, kan pålægges told på op til 500 pct. af værdien.
Derudover udvider den sanktionerne mod russiske embedsmænd, finansielle institutioner, statskontrollerede eller tilknyttede enheder, aktører i energisektoren, fartøjer involveret i sanktionsomgåelse og andre facilitatorer.
Repræsentanternes Hus vedtog lovgivningen den 16. september med 262 stemmer mod 159 efter at lovgivningen allerede var vedtaget i Senatet i august med 86 for og 11 stemmer imod.
Lovgivningen nævner ikke de enkelte berørte lande, men Kina og Indien er blandt verdens største købere af russisk olie og kan blive påvirket af dens bestemmelser.
Lindsey O. Graham – republikansk senator fra South Carolina og en fremtrædende fortaler for yderligere sanktioner mod Moskva – havde presset på for lovgivningen i mere end et år. Han døde den 11. juli i en alder af 71 år af en hjertesygdom, dagen efter at have mødt Zelensky under et besøg i Kyiv. Lovgivningen blev efterfølgende omdøbt til Grahams ære.
Analytikere rejste spørgsmålet om USA nu var parat til overfor Rusland at supplere Jared Kushner og Steve Witkoffs penduldiplomati med skrappere midler – a big stick?
Spørgsmålet hang stadig i luften, da præsident Trump den 9. oktober overraskende meddelte, at han havde aftalt med Putin, at Rusland straks ville eksportere 300.000 ton diesel til USA, svarende til 2,25 millioner tønder. Herefter ville der blive eksporteret 500.000 ton i november og derefter 1 million ton “umiddelbart efter”.
Rusland var dermed gået med til at ophæve sit selvpålagte forbud mod eksport af diesel og levere brændstoffet til de globale markeder, herunder USA, efter den aftale, der blev indgået mellem den russiske præsident Vladimir Putin og Trump.
Rusland vil inden årets udgang kunne øge sin eksport af diesel til mellem 3 millioner og 3,5 millioner ton om måneden, hvilket svarer til landets normale eksportniveau for brændstoffet, udtalte vicepremierminister Alexander Novak i sidste uge.
Det omfattende kompleks af nye sanktioner og toldforanstaltninger rettet mod Rusland i Lindsey O. Graham Sanctioning Russia and Iran Act af 2026, der skulle være trådt i kraft søndag den 18. oktober 2026, blev samtidig den 17. oktober 2026 – indtil videre – stoppet af et dekret fra Trump.
Amerikansk lov gør det muligt for Trump at suspendere eller ophæve sanktioner ved blot at informere Kongressen om, at han vurderer, at det ikke er i landets nationale interessere at indføre dem.
Det må antages, at den amerikanske stok og gulerod-taktik – det amerikanske sanktionspres i kombination med Trumps tilbud om køb af russisk diesel – har haft effekt på Vladimir Putin, så han har indvilliget i fryse de nuværende frontlinjer og indgå i fredsforhandlinger med Ukraine.
Amerikansk pres på Ukraine
Den ukrainske side har også mærket den amerikanske stokkemetode. For samtidig med aftalen med Trumps aftale med Putin – den 13. oktober 2026 – indledte USA, der hidtil har hjulpet Ukraine, en tilsyneladende straffeaktion, der direkte skader landets mulighed for at forsvare sig fremover. Det usædvanlige var, at Ukraine ikke modtog de sædvanlige amerikanske varslinger fra Starlink-systemet om indkommende russiske missilers bane, som bruges til at varsko befolkningen. Den ukrainske præsident Zelenskyj sagde om aftenen tirsdag den 14. oktober 2026: ”Vi modtog ingen varsling fra vores partnere om de ballistiske missilangreb”.
Det skete ifølge præsidenten for anden dag i træk, og dermed lød luftalarmen ved nattens første angreb nærmest samtidig med nedslaget. Ingen tid til at søge dækning.
Militære kilder bekræftede onsdag morgen, at Starlink havde indført ”restriktioner” for brugen af det satellitbårne net for objekter, der flyver hurtigere end 160 km/t.
Indgrebet rammer dermed landets evne til at forsvare sig mod en ny generation af hurtigtgående russiske droner, fordi Ukraines forsvarsdroner er afhængige af Starlink, påpeger en rådgiver for den ukrainske forsvarsminister.
Det forlyder samtidig, at Donald Trumps forhandlere ugen før havde truet med netop at begrænse Ukraines adgang til amerikanske efterretninger.
Under alle omstændigheder har den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj erklæret sig parat til at indgå en våbenhvile og indlede fredsforhandlinger med Rusland. Det må antages, at Zelenskyj samtidig har fået sikkerhed for, at USA vil garantere holdbarheden af en forhandlingsløsning.
