Ifølge meningsmålingerne står Likud-partiet til at blive et af Israels største partier, men Benjamin Netanyahu kan få betydeligt sværere ved at sikre sig en ny regeringsperiode end ved at vinde selve valget. Det afgørende spørgsmål er, om han kan samle et flertal på mindst 61 af Knessets 120 mandater.
Hvad siger de seneste meningsmålinger?
Gennemsnittet af syv målinger, offentliggjort frem til 21. oktober, giver Likud – Benjamin Netanyahu – 22 mandater.
Den stærkeste rival er Yashar-partiet med Gadi Eisenkot, tidligere chef for generalstaben, i spidsen. Partiet tilbyder et sikkerhedspolitisk troværdigt alternativ til Likud, men uden at være et traditionelt venstreorienteret parti.
Yashar står i gennemsnittet af meningsmålingerne til 21,4 mandater.
Likud ligger altså i spidsen, men har ikke nogen sikker førsteplads.
Hvorfor er Netanyahu alligevel presset?
Valget bliver det første siden Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023.
Mange analytikere betragter valget som en lakmustest for Netanyahus lederskab, herunder hans håndtering af det dødeligste angreb på israelsk jord siden landets grundlæggelse.
Iran
Ved at sætte fokus på den fortsatte trussel fra Iran mod Israel håber Netanyahu at kunne overbevise vælgerne om, hvorfor hans parti, Likud, bør sidde ved magten.
Israelske styrker har intensiveret træningsøvelser med USA og mandag den 19. oktober 2026 aflagde USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, et overraskende besøg på Ovda-flybasen i det sydlige Israel, hvor han mødtes med Netanyahu.
Onsdag oplyste amerikanske embedsmænd til The New York Times, at fælles angreb mod Iran forventes genoptaget efter det amerikanske midtvejsvalg i næste måned.
Iran er ”virkelig et ondt regime, og jeg kan kun håbe, at den amerikanske offentlighed og resten af verden forstår, hvor ONDE de er!”, skrev USA’s præsident, Donald Trump, torsdag på Truth Social. Dermed gentog han Netanyahus krav om, at Teheran aldrig må få atomvåben.
Krigstræthed
Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 ramte Netanyahus centrale argument om, at han kunne garantere Israels sikkerhed. Krigene har siden præget hans politiske situation.
Krigstræthed, tab og uenighed om krigenes strategiske mål kan svække opbakningen til regeringen. Samtidig har spørgsmålet om de ultraortodokses militærtjeneste fyldt i debatten. Undtagelserne fra værnepligten er blevet et centralt stridspunkt. Mange israelere ønsker en mere ligelig fordeling af den militære byrde.
Kan Likud efter valget danne regering?
Ingen af de to hovedlejre er tæt på et sikkert flertal på 61 mandater, men Netanyahu har dog stadig en mulighed. Hvis mindre højreorienterede partier klarer spærregrænsen, og partier uden fast bloktilhørsforhold støtter ham, kan han igen samle et flertal.
Under alle omstændigheder tyder alt på et meget tæt valg med usikre regeringsforhandlinger. Likud er fortsat en stærk politisk kraft, men Netanyahu kan ikke længere regne med, at hans traditionelle højreorienterede og religiøse alliance automatisk giver ham flertal.
