Liberal Alliances politiske ordfører, Mads Strange, har i debatten om økonomisk ulighed henvist til Gentofte Kommunes økonomi, da Mærsk Mc-Kinney Møller afgik ved døden i april 2012. Godt nok faldt uligheden, men til gengæld mistede kommunen 150 millioner kroner i skatteindtægter ”hvert evig eneste år”, fortæller Mads Strange til Berlingske Tidende.
Michael Fenger (K) har været borgmester i kommunen siden 2021 og sad også i byrådet i 2012. Han kan ifølge Berlingske Tidende ikke genkende Mads Stranges udlægning af konsekvenserne for kommunens økonomi, da Mærsk Mc-Kinney Møller afgik ved døden.
Dødsbobeskatningen
Uanset uenigheden mellem Mads Strange og Michael Fenger, og selvom der næppe er tvivl om, at indkomstskatteprovenuet i Gentofte i et eller andet omfang blev påvirket, da Mærsk Mc-Kinney Møller døde, er det imidlertid kommunens håndtering af dødsbobeskatningen, der er mest interessant.
Gentofte kommune var da skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller døde den 16. april 2012 ganske velhavende og salget af NESA-aktier m.v. betød, at kommunens ledelse ikke var uvant med at håndtere milliardbeløb.
Selvom Gentofte Kommune næppe vidste, at kommunen stod til at modtage omkring 1,5 mia. kr. i skatter og afgifter fra dødsboet, måtte kommunen dog med dens intime kendskab til skatteborgernes økonomi være klar over, at kommunens andel af dødsbobeskatningen ville udgøre et – selv efter forholdene i Gentofte – meget betydeligt beløb.
Det er derfor rimeligt at antage, at rettidig omhu ville have tilsagt en overvejelse i kommunens ledelse om konsekvenserne for den kommunale økonomi.
Den manglende rettidige omhu på Gentofte Rådhus viste sig at få monumentale konsekvenser!
Dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller efterlod samlet et skatteprovenu fra arven på ca. 4,5 mia. kr. Hovedreglen er, at staten får 2/3-dele af provenuet og hjemmekommunen 1/3-del. Gentofte stod altså i dette tilfælde til et provenu på 1,5 mia. kr. forudsat den endelige boopgørelse forelå inden 1. maj 2014. Mc-Kinney Møller døde den 16. april 2012, men dødsboet var ganske kompliceret og tidskrævende at få gennemført. Samtidig kan man forestille sig, at man også i SKAT gjorde sig overvejelser om ulighed. Og hvem ved – måske mente man, at Gentofte allerede havde rigeligt.
Uanset årsag forelå den endelig opgørelse ikke den 1. maj 2014 med den konsekvens, at Gentofte mistede 1,5 mia. kr.
Hvem havde skylden?
Gentofte-borgerne var knotne over at miste de mere end 1,5 mia. kr. der trods alt ville have udgjort over 18.000 kr. til hver eneste af kommunens 80.000 borgere!
Borgernes vrede rettede sig i første omgang mod staten, men kommunens borgere undrede sig også over, at Gentofte kommune ikke selv havde udvist større rettidig omhu for at sikre kommunens retmæssige andel af dødsbobeskatningen. Især var kommunens totale passivitet i betragtning af beløbets størrelse helt uforståeligt. Hvorfor havde kommunen ikke i god tid inden skæringsdagen forhørt sig i SKAT om behandlingen af dødsboet efter Mærsk Mc-Kinney Møller og presset på for at få bo-behandlingen afsluttet inden 1. maj 2014?
Det viste sig, at sager om dødsbobeskatning helt frem til 2015 var totalt negligeret på Gentofte Rådhus.
