Mens Tysklands højreorienterede AfD fejrer endnu en valgsejr, kæmper kansler Mertz for sit politiske liv

Ved søndagens valg i Mecklenburg-Vorpommern og i Berlin gik det helt galt for regeringspartiet CDU. I Mecklenburg-Vorpommern sikrede det pro-Trump og Moskva-venlige, indvandringskritiske højreparti, Alternative für Deutschland (AfD) en solid valgsejr. Med mere end 37 pct. af stemmerne, indtog AfD pladsen som det største parti foran det socialdemokratiske SPD. Regeringspartiet CDU klarede ikke spærregrænsen, og røg helt ud af Landdagen i Angela Merkels gamle delstat.

I Berlin kunne AfD også notere fremgang, men her besejrede det radikale venstreorienterede parti Die Linke klart kansler Merz’ CDU.

Efter blot 16 måneder i embedet har kansler Merz sig selv dumpe i opinionsmålinger, mens hans parti har lidt en række regionale valgnederlag til det indvandringskritiske Alternative für Deutschland (AfD), som også fører i landsdækkende meningsmålinger.

For at imødegå spekulationer om, at hans CDU/CSU-blok måske vil forsøge at afsætte ham, tog den 70-årige Merz det usædvanlige skridt at henvende sig til nationen på tv søndag den 20. september, blot få minutter efter de første exit polls blev offentliggjort. Merz indrømmede, at valgresultatet for hans CDU i delstaten Mecklenburg-Vorpommern var en “katastrofe”.

Efter at CDU også blev grundigt besejret af det yderste venstrefløjsparti Die Linke i Berlin, hævdede Merz, at “tilliden til vores lands institutioner svinder” og bliver “aktivt undermineret af radikale partier både til venstre og højre.” “Det, der skal gøres nu, kræver rygrad, standhaftighed og tålmodighed,” sagde Merz. “Jeg vil demonstrere dette som CDU-formand og frem for alt som vores lands kansler.”

CDU-kansler Friedrich Merz har under indtryk af den alvorlige situation aflyst deltagelsen i FN’s Generalforsamling i New York.

Der cirkulerer allerede navne på mulige kandidater til at overtage posten som leder af CDU/CSU-koalitionen. Navne på kandidater inkluderer Hendrik Wuest, ministerpräsident i det folkerige Nordrhein-Westfalen, og Markus Söder, bayersk statsminister og leder af CSU, CDU’s regionale søsterparti. Ingen kandidat har dog endnu taget åbent initiativ til jobbet – måske af frygt for, at illoyaliteten kan slå tilbage, eller intimideret af den svære opgave at forsøge at genoplive partiets held under en af dets værste kriser nogensinde.

Da Merz tiltrådte i maj sidste år, lovede han at genstarte en svækket økonomi, genopbygge militæret for at afskrække Rusland og reducere irregulær immigration for at berolige vælgernes bekymringer og lokke dem væk fra AfD. Men AfD fører nu landsdækkende meningsmålinger, og Merz’ personlige opbakningsprocent ligger lige over 10 pct.

Det seneste valg kom to uger efter, at det yderste højre, indvandringskritiske, pro-Trump og Moskva-venlige AfD også påførte CDU et overvældende nederlag i delstaten Sachsen-Anhalt. Rækken af valgfiaskoer kommer, mens Merz har kæmpet for at gennemføre lovede økonomiske og sociale velfærdsreformer sammen med sine koalitionspartnere i SPD.

Den stærkt kritiserede kansler fik i sidste uge en tiltrængt støtte, da 8 CDU-ministerpräsidenter i fællesskab i en offentlig erklæring understregede, at Tyskland har brug for “stabilitet nu mere end nogensinde” frem for “diskussioner om enkeltpersoner”. De undlod dog at give Merz en personlig anbefaling.