Norge vil fortsætte udviklingen af olie- og gasaktiviteter i Barentshavet

Norge vil fortsætte med at udvikle sine olie- og gasreserver i Barentshavet, uanset EU’s position. Dette er klart meddelt af energiminister Terje Aasland i et interview med nyhedsbureauet Reuters, som blev offentliggjort før starten på ONS-konferencen (Offshore Northern Seas) i Stavanger 24. – 27. august 2026.

I den nuværende geopolitiske og sikkerhedsmæssige situation er yderligere produktion i Barentshavet i Norges og Europas interesse, sagde Terje Aasland.

Store råstofforekomster men også et righoldigt økosystem

Barentshavet nord for Norge og Rusland menes ifølge den norske olie- og gasmyndighed, Sokkeldirektoratet, at rumme omkring 63 procent af alle landets uudnyttede olie- og gasreserver, med omkring 610 milliarder kubikmeter naturgas alene i den sydlige del. Indtil videre har tre felter produceret der: Snøhvit, Goliat og Johan Castberg.

Barentshavet betragtes samtidig som et af de mest artsrige havområder på jorden. Ifølge den norske naturforening Naturvernforbundet er havområdet hjemsted for isbjørne, pukkelhvaler, grønlandshvaler og hvidhvaler samt store havfuglekolonier og fiskebestande.

EU’s position

EU har indtil videre støttet et forbud mod nye boringer i Arktis af miljømæssige årsager, men gennemgår i øjeblikket sin position som en del af en ny arktisk strategi. En talskvinde for EU-Kommissionen har til den norske handelsportal, Energi og Klima, at EU indtil videre vil opretholde moratoriet på indvinding af olie, gas og kul i Arktis.

Oslo insisterer på suveræn ret

Aasland henviser til Norges suveræne ret til at udvikle ressourcerne uanset om EU opretholder sit moratorium. Norge vil udvikle disse områder, og derefter vil det være op til EU, om de vil indføre et moratorium på køb af denne gas eller olie, sagde han til Reuters.

Arktisk olie kan i givet fald umiddelbart sælges på verdensmarkedet, og gas kan eksporteres verden over som flydende naturgas.

Europas vigtigste gasleverandør

Norge har været Europas største gasleverandør siden Ruslands angreb på Ukraine i 2022 og dækker omkring 30 procent af EU’s og Storbritanniens behov.

Ifølge officielle prognoser vil den norske produktion falde markant efter 2030, medmindre nye forekomster udvikles.

Under den aktuelle udbudsrunde har Norge åbnet 70 yderligere områder for olie- og gasefterforskning. 38 ligger i Barentshavet.

Miljøforeninger advarer om risici for Arktis

Det norske Naturvernforbund – norsk natur- og miljøorganisation med omkring 43.000 medlemmer – har opfordret den norske regering til ikke at tillade yderligere efterforskning, produktion eller ny gasinfrastruktur i Barentshavet.

Forbundet argumenterer med at Arktis varmes op fire gange hurtigere end det globale gennemsnit, og lange afstande samt vanskelige vejrforhold gør også redningsoperationer og fjernelse af olieudslip vanskeligere i tilfælde af ulykker.

Samtidig har en alliance mellem WWF, Greenpeace, Bellona Europa, Naturvernforbundet, Zero, Natur og Ungdom og Nordic Centre for Sustainable Finance (del af Mellemfolkeligt Samvirkes ActionAid) appelleret til EU om at holde fast i moratoriet.

Russisk gas forbudt i EU fra 2027

I forbindelse med beslutningen om at forbyde russisk gas i EU fra 2027 – LNG fra 1. januar og pipelinegas fra 30. november 2027 – er det blevet kritiseret, at man ikke har forholdt sig til hvorfra erstatningsmængder skal komme fra.

EU-Kommissionen har alene fremlagt en handlingsplan for elektrificering, og energikommissær Dan Jørgensen har med fast stemme og stålsat blik fastslået, at en accelereret, ren energiomstilling er svaret på Europas udfordringer!

Realiteterne

I øjeblikket dækkes 11-12 pct. af gasforbruget i EU af russisk gas i form af flydende naturgas, LNG, og pipeline-leverancer gennem Turkstream-rørledningen. Desuden importere EU stigende mængder LNG fra USA og Qatar.

Samtidig er de europæiske gaslagre historisk små. I Tyskland er lagrene i øjeblikket nede på 49,91 pct. På samme tidspunkt i 2025 var lagrene på knap 67 pct. og i 2024 på 93 pct. For hele EU er de samlede lagre i øjeblikket på omkring 61 pct.

Konsulentfirmaet EWI vurderer, at der er behov for at øge LNG-importen, hvis EU-lagrene skal kunne dække behovet i den kommende vinter.

Konsekvensen vil være, at det i (endnu) højere grad vil være den amerikanske fracking-gas, der i bestemmer gasprisen i EU i de kommende måneder og år.

Udfordringen for energiforsyningen på længere sigt

Selvom behovet for fossil energi i EU givet vil falde i de kommende år, forventes forbruget i 2050 stadig at være betragteligt – skønnet siger i størrelsesordenen 25 pct. af det nuværende forbrug. Under alle omstændigheder vil der i perioden frem til 2050 (og formentlig også derefter) fortsat være behov for olie og gas.

Det er baggrunden for Norges beslutning om at fortsætte efterforskningen på norsk sokkelområde, ligesom det er baggrunden for overvejelserne i Danmark og UK om at forlænge eksisterende licenser og tillade udviklingen af nye felter.

Med Rusland ude af billedet er alternativet er vi henvist til øget import af olie og gas fra USA og Mellemøsten.