Colombias højreorienterede regering, ledet af den nyindsatte præsident Abelardo de la Espriella, har anerkendt Israels suverænitet over Golanhøjderne, og Colombia er dermed det kun andet land efter USA, der gør det. Dette diplomatiske skifte markerer et brud med Colombias holdning under den tidligere socialistiske præsident, Gustavo Petro.
Anerkendelsen, der med ordene “The Government of Colombia recognises Israeli sovereignty over this territory, as well as that State’s right to protect itself against external threats,” blev annonceret på X mandag den 10. august 2026.
“Colombia anerkender, at opretholdelsen af Israels kontrol og suverænitet over Golanhøjderne er en væsentlig del af landets nationale forsvar,” tilføjede erklæringen.
USA anerkender Israels krav på Golan
Israel erobrede størstedelen af Golanhøjderne fra Syrien under Seksdageskrigen i 1967 og annekterede senere området i 1981. Annekteringen blev afvist af størstedelen af det internationale samfund, men USA anerkendte formelt Israels krav i 2019 under præsident Donald Trumps første embedsperiode.
FN betragter Golanhøjderne som en del af Syrien, og sidste måned gentog FN’s generalsekretær António Guterres dette standpunkt og beskrev den israelske besættelse som “fuldstændig uacceptabel”.
Syrien forsøgte at generobre Golanhøjderne under den arabisk-israelske krig i 1973, men blev afvist hvorefter Israel og Syrien underskrev en våbenhvileaftale i 1974. Siden har der været forholdsvis roligt om området.
Colombias anerkendelse af det israelske krav kommer samtidig med, at Israel udvider sit militære fodaftryk i Syrien efter Bashar al-Assads regerings sammenbrud i december 2024. Israel har indsat tropper i en FN-overvåget bufferzone og har overtaget strategiske områder, herunder den syriske side af Jabal al-Sheikh (Hermonbjerget), som har udsigt over hovedstaden Damaskus.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 