Fråds i den offentlige sektor

En ny analyse fra CEPOS viser, at udgifterne til ledelse og administration i den offentlige sektor er steget med 24 mia. kr. fra 2011 til 2025.

Den største del af væksten er sket i staten, hvor udgifterne er steget med 17,8 mia. kr. svarende til 38 pct. Kommunerne og regionerne står tilsammen for en langt mindre del af stigningen.

Analysen finder et samlet besparelsespotentiale i den offentlige sektor på 30,6 mia. kr. svarende til 43.200 årsværk på ledelse og administration i 2025. Potentialet er fordelt med 17,8 mia. kr. i staten, 2 mia. kr. i regionerne og 10,7 mia. kr. i kommunerne.

Analysen kommer samtidig med, at politiske partier på Christiansborg hævder at have fokus på at begrænse bureaukratiet i den offentlige sektor.

Ifølge analysen er statens udgifter til ledelse og administration vokset markant mere end udgifterne i kommuner og regioner.

Samtidig viser analysen, at lønningerne for administrative medarbejdere og ledere i faste priser er steget mere end lønningerne for de såkaldte ‘varme hænder’ i perioden.

CEPOS peger på, at udviklingen illustrerer et betydeligt besparelsespotentiale, særligt i staten. Hvis væksten i de administrative udgifter begrænses, kan der frigøres betydelige ressourcer til borgernær velfærd eller til at sænke skatterne.

Leave a comment